24. august 2020

Landbruget skal være fremtidens bedste arbejdsplads

Mange landmænd står med den udfordring, at det er svært at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i landbruget. Ny podcast og nyt magasin sætter fokus på, hvordan du som landmand skaber en attraktiv arbejdsplads, så du også er sikret kvalificeret arbejdskraft i fremtiden.

Nyt magasin sætter fokus på, hvordan du som landmand kan skabe fremtidens bedste arbejdsplads. I magasinet fortæller en række landmænd, hvordan de har arbejdet med at skabe en attraktiv arbejdsplads. 

I magasinet finder du også en række anbefalinger til, hvordan du indenfor fem områder kan arbejde med at skabe den bedste arbejdsplads for både nuværende og kommende medarbejdere i din landbrugsvirksomhed.

Podcast: Derfor skal landmænd skabe fremtidens bedste arbejdspladser

I podcasten ”Landbruget – fremtidens bedste arbejdsplads” snakker de tre svineproducenter, Dorte Himmelstrup fra Svendborg, Anders Kappel fra Thy og Bjarne Bonnerup fra Brønderslev om, hvorfor det er vigtigt, at landmænd har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads.

”Vi er nødt til at skille os ud på den gode måde. Medarbejderne er den vigtigste ressource vi har i vores virksomhed”, fortæller Bjarne Bonnerup, svineproducent, i podcasten.

De tre svineproducenter fortæller også, hvad de mener, der gør en arbejdsplads attraktiv, hvordan de begyndte at arbejde med det her område, og hvad de selv har gjort for at sikre, at de kan rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere i fremtiden.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.