24. juni 2022

Nyt avlsmål skal øge pattegriseoverlevelsen med 1%-point årligt

For at hæve pattegriseoverlevelsen har afdelingen for Avl & Genetik i Landbrug & Fødevarer udviklet en løsning, der leder til et nyt avlsmål for avlsarbejdet i DanBred.

Pattegrisen skal i fremtiden være mere robust fra fødsel. Den løsning, som Landbrug & Fødevarers Avl & Genetik-afdeling har fundet, er en ny tilgang til egenskaben LG5, som står for antal levende grise på dag 5 efter faring. Egenskaben bliver fremadrettet delt op i tre nye egenskaber, der dækker over:

  • Pattegrisens eget genetiske potentiale for at overleve
  • Soens genetiske potentiale for at få sine pattegrise til at overleve
  • Kuldstørrelse, som er soens genetiske anlæg for reproduktion, målt som antal fødte pattegrise

Øget fokus på robusthed vil give avlsfremgang for pattegriseoverlevelse

- Når LG5 splittes op i de tre nye egenskaber, forventer vi, at balancen i det samlede avlsmål vil skifte mere hen imod robusthed. Der forventes derfor et markant større avlsmæssigt fokus på overlevelse – og et mindre avlsmæssigt fokus på kuldstørrelse.

- Når LG5 opdeles i de tre egenskaber, er det med til at anskueliggøre effekten på de tre områder i stedet for at se det som én samlet størrelse. Og det giver os mulighed for at kunne give reproduktion og overlevelse den rigtige vægtning og balance i avlsmålene for DanBred-grisene, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Sektor for gris.

Arbejdet frem mod løsningen

For at kunne finde den rette måde at øge pattegriseoverlevelsen, hvor både pattegrisens og soens genetiske potentiale tages i betragtning, er der brugt et computersimuleringsprogram. Programmet simulerer hele avlssystemet lige fra DNA-strengen til antallet af avlsdyr i besætningerne på Bøgildgård og på KS-stationerne for alle tre DanBred racer. Simuleringsværktøjet er brugt til at få indblik i, hvordan de tre nye egenskaber vil påvirke den samlede avlsfremgang, men også hvad der kan forventes af avlsfremgang for de enkelte egenskaber.

- Vi har testet adskillige muligheder for at forbedre avlsfremgangen for overlevelse. Vi er landet på lige præcis den løsning, der giver mest avlsfremgang for pattegriseoverlevelse, forklarer Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik.

Management skal også bidrage

Avlen kan ikke gøre det alene. Det er ifølge Christian Fink Hansen også vigtigt at have fokus på management på staldgangen, fordi pattegriseoverlevelsen i høj grad påvirkes af management.

- For at opnå de bedste resultater skal genetikken gå op i en højere enhed med management. Det er altså fortsat vigtigt, at management er i fokus og videreudvikles i de enkelte besætninger, samtidig med at grisens genetik forbedres for at få den bedst mulige fremgang for pattegriseoverlevelse.

- Vi har store forventninger til denne ændring i avlsmålet og forventer, at den vil rykke pattegriseoverlevelsen i den rigtige retning. Vores prognose viser, at avlsfremgangen for pattegriseoverlevelse forventeligt vil medføre 1 procentpoint årlig forbedring i de kommende år. Når det slår igennem i produktionsbesætningerne, vil det give en mærkbar forandring. Men vi skal huske, at effekten ikke kommer hen over natten, men over tid. Til gengæld er den blivende, siger Christian Fink.

Slagtegriseegenskaber i fortsat fokus

Selvom der nu igen kommer større fokus på pattegriseoverlevelse, betyder det ikke, at de meget positive resultater, vi har set for slagtegriseegenskaberne, vil forsvinde.

- Der vil fortsat være avlsfremgang for slagtegriseegenskaberne, og vi vil bygge videre på det flotte niveau for foderudnyttelse og daglig tilvækst, vi allerede har opnået med DanBred-dyrene,” siger Christian Fink Hansen.

Fakta – Avl og overlevelse

Første del af arbejdet mod mere robuste grise er at hæve overlevelsen blandt pattegrisene. Anden del af arbejdet håndteres i et samarbejde mellem Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG) hos Aarhus Universitet og Avl & Genetik hos L&F, hvor man vil finde en genetisk løsning, der kan forbedre overlevelsen hos små- og slagtegrise. Her betragter man både soens genetik og grisens egen genetik for overlevelse frem til slagtning. QGG’s arbejde er finansieret af Svineafgiftsfonden og har været i gang siden januar 2021.