16. december 2022

Podcast: Ukrainske medarbejdere på arbejdspladsen

Det er ofte de trange muligheder for arbejde i hjemlandet, der gør, at internationale medarbejdere søger job i dansk landbrug. Podcastkanalen SEGES Gris spørger antropolog, hvordan du integrerer dem på arbejdspladsen.

Arbejde er primær faktor for at flytte til Danmark

Siden 2014 er der sket en stigning i antallet af ukrainske medarbejdere i landbruget. Det skyldes blandt andet, at den økonomiske situation blev påvirket af den interne konflikt, der var i landet. I dag kan man næsten ikke undgå det østeuropæiske sprog, når man går på staldgangen. 

Den seneste opgørelse fra jobindsats.dk viser, at der i september måned var 5387 ukrainere ansat i branchen landbrug, skovbrug og fiskeri.

”Vi ved, at det at få en høj nok løn og have et job har været et af de primære årsager til, at man kom til Danmark. Og det har også gjort dig gældende for mange fra Ukraine” siger Astrid Stampe Lovelady, specialkonsulent i SEGES Gris. 

Motivér medarbejdere

Det er ifølge hende vigtig at tage i betragtning for lederne i landbruget, at motivere medarbejderne og italesætte, hvad der er af udviklingsmuligheder i branchen. 

”Det er vigtigt at finde ud af, hvad der motiverer den enkelte i arbejdet på bedriften, og hvad udviklingsmulighederne er for medarbejderen. Vi ser ofte, at de internationale medarbejdere på bedriften rykker videre til andre typer af jobs i branchen,” forklarer hun.

 
Lyt med, når Astrid Stampe Lovelady fortæller, hvordan du bedst tager imod dine internationale medarbejdere.

Italesæt de uskrevne regler

Med så stor en nationalitet ansat i landbruget, er det vigtigt at vide, hvordan man introducerer medarbejderne på arbejdspladsen og får dem godt ind i rutinerne.

”Introduktionen og inklusionen af den nye medarbejder starter allerede i rekrutteringsprocessen. Derudover skal man få sat ord på de uskrevne spilleregler, der er på arbejdspladsen. I Danmark kan man godt have en tendens til at tænke: Sådan gør MAN jo,” siger Astrid Stampe Lovelady og fortsætter:

”Vi er et lille, rimelig homogent land, og i forhold til andre lande er der ikke så stor diversitet mellem folk. Så vi er vant til, at folk tænker mere på samme måde, som vi selv gør. Vi er ikke så gode til at få sat ord på de uskrevne forventninger, vi har til hinanden. Det er dog vigtigt at være tydelig i sin kommunikation – særligt når der er sproglige barrierer.”

Faktaboks: Sådan sætter du ord på de uskrevne regler

At blive en del af fællesskabet kræver både sproglige og kulturelle kundskaber, der ikke nødvendigvis sættes ord på. Det er netop sådanne uskrevne spilleregler, som kommer op til overfladen, når vi møder folk med en anden kulturel baggrund end den, vi selv er vokset op med. Her viser undersøgelser (Lovelady 2020; Lovelady et al. 2020) og SEGES’ erfaringer fra det daglige arbejde i landbruget, at det kan handle om blandt andet følgende spørgsmål:

  • Hvordan hilser vi på hinanden? Giver vi kindkys, hånd eller slet ikke noget?
  • Hilser vi på folk, vi ikke kender, i supermarkedet eller ved busstoppestedet?
  • Hvordan behandler mænd og kvinder hinanden? Åbner mænd døren og bærer de tunge ting? Kan mænd og kvinder klæde om i samme rum? Hvor meget forventes det, at kvinder selv tager ordet ved fx møder?
  • Hvordan taler unge medarbejdere til ældre medarbejdere? Kan den unge medarbejder tale den ældre medarbejder imod og selv komme med forslag til, hvordan arbejdet kan udføres?
  • Indrømmer man fejl i arbejdet åbenlyst? Eller tænker man, at det er bedst at skjule fejl i frygt for repressalier fra chefen?
  • Hvordan er man social sammen på arbejdspladsen? Går man til frokoster og pauser sammen? Og hvor meget spørger man sine kollegaer om deres privatliv (hvor personlig må man være)?
  • Hvor meget er man social sammen uden for arbejdspladsen? Og skal man komme til arbejdspladsens sociale arrangementer? Hvordan skal man i så fald være klædt? Og er man pludseligt i øjenhøjde med chefen?

Sådanne og mange flere spørgsmål kan melde sig, når man er ny i et andet land, og når man får kollegaer med andre baggrunde end en selv. I kulturmøder lærer man ofte mindst lige så meget om sig selv som om andre.