Der har desværre i en periode været lidt forvirring om, hvornår slagterestriktionerne ved undersøgelse for PRRS-virus med PCR træder i kraft.
Fødevarestyrelsen regner i datoer, og det vil sige, at det fortsat er sådan, at man i udgangspunktet skal undgå at udtage prøver til virus-påvisning inden for samme døgn, hvor der leveres dyr til slagtning.
I andre tilfælde
Man kan naturligvis komme i den situation, at der er klinisk mistanke, og der derfor skal udtages mistankeprøver. I det tilfælde er det vigtigt straks at gøre slagteriet opmærksom på forholdet, så de kan træffe deres forholdsregler til at minimere deres omkostninger.