23. marts 2023

Notering: Forskel mellem Danish Crown og Tican

Forklaringsfeltet i den Den beregnede Smågrisenotering bliver udvidet med en forklaring på, hvad en stigning på 10 øre i slagtegrisenoteringen vil betyde for smågriseprisen.

I forbindelse med at Tican i sidste uge hævede slagtegrisenoteringen 20 øre mere end Danish Crown, er det nu valgt at oplyse i tekstfeltet over Den beregnede Smågrisenotering på Svineproduktion.dk, hvad en ændring på 10 øre i slagtegrisenoteringen betyder for smågriseprisen - angivet med rød omkring teksten i billedet:

Den beregnede Smågrisenotering beror på Danish Crowns slagtegrisenotering.

Beløbet vil løbende ændre sig, når der ændres i forudsætningerne, f.eks. foder- og energiomkostninger, som opdateres månedligt.