12. april 2023

PRRS-kort: Nu med regioner og flytninger

Besætningsejerne får nu også adgang til at se PRRS-regioner og flyttemønstre i PRRS-kortet. Det er en funktion, der har været tilgængelig for rådgivere og grisedyrlæger et stykke tid.

Flyttemønster er en vigtig parameter at have styr på, når man går i gang med en områdesanering. Og nu bliver PRRS-regioner og flyttemønstre også tilgængelig for besætningsejere i PRRS-kortet, som giver et vigtigt overblik over udbredelsen af PRRS i de regioner, der er oprettet med henblik på områdesaneringer. Man kan både se udbredelsen i procent af alle besætninger i regionen og antal positive besætninger pr. 100 km2. 

Jo rødere en region, desto flere PRRS positivt deklarerede besætninger er der. Jo grønnere en region, desto færre PRRS positivt deklarerede besætninger.

På Billedet nedenfor ses det tydeligt, at der er mest PRRS i Jylland og på Bornholm, mens der på Østlige øer og Fyn er langt mindre PRRS.

Flytning af grise til forskellige områder 

Under Flytninger får man vist de flytninger, der allerede ligger i CHR-registrets flyttedatabase. Det er nemt at vælge forskellige visninger – både hvor langt tilbage tidsmæssigt man vil have vist flytninger, og om man vil have vist flytninger udefra og ind i regionen eller alene inden for regionen.

I dette billede er der valgt at se alle flytninger af PRRS-positive grise til Djursland. Ved at føre musen hen over linjen får man blandt andet oplyst, hvor grise flyttes fra og til.

I takt med at der oprettes saneringsområder vil det ved farver blive angivet, om et område er i færd med at sanere eller er færdigsaneret.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.