Hverdagen i grisestaldene er afgørende for, hvor stor klimabelastningen er på et kilo grisekød, og det behøver ikke at være forbundet med ekstra omkostninger.
Klima og bæredygtighed er på dagsordenen. Desværre går ”det ikke væk”, så vi skal forholde os til, hvordan hverdagen i grisestaldene påvirker klimbelastningen, og dernæst hvordan vi kan være med til at reducere den.
National opgørelse versus opgørelse på produktniveau
Beregning af klimaaftryk er langt fra en eksakt videnskab, og der findes flere forskellige opgørelsesmetoder af klimaaftrykket. I den nationale opgørelse kigges alene på, hvad der sker indenfor Danmarks grænser; f.eks. vil en påfyldning af brændstof i Sønderborg belaste den nationale opgørelse, mens den nationale opgørelse ikke vil påvirkes, hvis påfyldningen i stedet var sket i Flensborg. Klimabelastningen er i to tilfælde den samme – klimaet kender jo ikke til landegrænser.
Det mest logiske er at forholde sig til klimaaftrykket på produktet – et kilo grisekød - fremfor at tale om reduktion i det nationale regnskab. I griseproduktionen er det foderet og gyllen, der står for den største udledning af klimagasser, og den kan reduceres ved at håndtere gyllen klogt og sikre en klimavenlig fodring.
Gyllen skal ofte ud i tanken
17 % af klimabelastningen på et kilo grisekød kan tilskrives bidrag fra gyllen. Her er hovedsynderen metan, som dannes i stald og lager. Det mest effektive er at få gyllen hurtig ud af stalden og til biogasanlægget, men da metanproduktionen er større i varm staldgylle end i kold gylle i gylletanken, har det effekt alene at få gyllen ud hurtigt. Det mest enkle og effektfulde, men også det mest tidskrævende, er at sluse gyllen ud ofte. Forsøg har vist, at det er muligt at reducere udledningen af metan pr. gris pr. dag med 45 %, hvis gyllen sluses ud ugentligt frem for hver 14. dag. Tilsætning af syre til gyllen, inden den pumpes over i gylletanken, er ligeledes et virksomt middel og det virker både i stald og gylletank. Der er næsten ingen emission fra stalde med linespil, hvor gødningen/gyllen fjernes på daglig basis, sammenlignet med rørudslusning af gylle.
Fra 1. maj 2023 er det et lovkrav at foretage ugentlige gylleudslusninger i alle slagtegrisestalde.
Brug det rigtige foder og ikke for meget af det
Foderet er den største kilde til emission af klimagasser og udgør 65-70 % af den samlede klimabelastning på et kilo grisekød.
Jo lavere foderforbrug, jo lavere klimabelastning, så det gælder om, at alle grise i staldene trives godt, og der er en høj overlevelse blandt både søer og grise, hvis klimabelastningen skal reduceres.
Set med de produktionsøkonomiske briller giver det selvfølgelig også god mening at få mere gris for mindre foder. Hertil kommer, at foderet skal være sammensat, så der kun indgår meget lidt eller allerbedst slet ingen palmeolie.
Den anvendte sojaskrå skal være certificeret. Ved at anvende certificeret sojaskrå garanteres, at sojaskråen er produceret bæredygtig, ansvarligt og afskovningsfrit.
Danske proteinkilder vil være at foretrække, hvorfor raspskrå og hestebønner kan være interessante at anvende i grisefoderet. Endelig skal foderblandingernes indhold af fordøjeligt råprotein være det lavest mulige uden økonomiske tab.
