1. juni 2023

Fyn skal være fri for PRRS

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris har i samarbejde med Velas sat som mål, at Fyn skal være fri for grisesygdommen PRRS, som en af de første regioner i Danmark. Nu skal rådgivere, dyrlæger og griseproducenter samarbejde om at sanere og fastholde et stort geografisk område fri for PRRS.

For at komme PRRS-smitten på Fyn til livs har Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris teamet op med Velas. Startskuddet lød den 22. maj, hvor Velas afholdte et Kickoff-møde for alle griseproducenter i området.

Formålet med mødet var, at griseproducenter, dyrlæger og andre interessenter kan sætte gang i og følge op på aktiviteter, der vil føre til, at man i området får saneret alle besætninger med PRRS og sikrer, at det fremover kan holdes fri for PRRS.

”Området skal være et forbillede for resten af Danmark og vise, at det kan lade sig gøre at holde en region fri for sygdommen. Og de er allerede godt i gang,” lyder det fra Nicolai Weber, projektleder og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.

Positive tilbagemeldinger

Hos Bjarke Lassesen, svinekonsulent i Velas, er ambitionerne høje for området. 

”PRRS er en tabsgivende sygdom, som vi gerne vil reducere, og på Fyn er man allerede nået langt. Vi vil gerne blive det første område, der når at få en fri zone for sygdommen. Så vi må jo vise, hvor godt et samarbejde vi har på Fyn til forhåbentlig at nå hurtigt i mål,” fortæller han.

3 ud af 4 fynske besætninger er allerede fri for PRRS 

Der er mange i området, der allerede er negative for PRRS. Ud af 505 besætninger er 397 registreret PRRS-negative, 50 er positive og 12 er under sanering. De sidste 46 besætninger har endnu ikke fået en deklaration for PRRS.

”Fyn er helt sikkert på forkant med at få sygdommen udryddet. Når vi får igangsat denne koordineret indsats, så kan vi forhåbentligt opnå at få et stort geografisk område helt fri for PRRS,” siger Nicolai Weber.

Første skridt er mødet i Velas. Dernæst skal både dyrlæger og rådgivere i arbejdstøjet for at hjælpe ejerne med at få de PRRS positive besætninger saneret og holde sygdommen væk.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.