Du har sikkert allerede hørt om reduktionsstrategien for PRRS, og at samarbejdet med din nabo kan være med til at udrydde sygdommen. Men har du nogensinde undret dig over, hvad PRRS-virus egentlig er? I denne podcast har kanalen Griseproduktion inviteret Elisabeth Okholm Nielsen fra SEGES Innovation og Lars E. Larsen fra Veterinærinstituttet ved Københavns Universitet i studiet for at gøre dig klogere på virussen.
”Den kom i 90'erne, hvor den virkelig gav alvorlige udbrud. Når vi kigger på sekvensen, som vi gør med coronavirus, så kan vi se på varianterne, at virussen ændrer sig hele tiden. Men fordi Danmark ikke har import af ret mange grise fra udlandet, så har vi ikke fået nye introduktioner,” siger Lars E. Larsen.
PRRS går i blodet
Han understreger, at det er en speciel virus. Den minder om forkølelsesvirus hos mennesker, som influenza og corona, som er lokale virusinfektioner, der kan spredes i hele kroppen.
”Influenza- og coronavirus sætter sig i halsen eller i luftrøret, og i sjældne tilfælde nede i lungerne – men de går ikke over i blodet og spredes rundt om i kroppen. PRRS rammer nogle af de celler, vi har i lungerne, som skal rydde op og beskytte os mod infektioner. PRRS-virus bruger cellerne til at komme over i blodet og kan derfra sprede sig rundt om i kroppen,” forklarer han.
Konsekvensen er blandt andet, at hvis soen er drægtig, kan virus i blodet komme over til fosteret. Det giver aborter, samt grise der er smittede ved fødslen.
Smågrisene bliver mindre modstandsdygtige
En anden konsekvens er, at PRRS-virus ødelægger immunceller. Grisene bliver dårligere til at beskytte sig mod andre infektioner – især når det kommer til smågrisene.
”Symptomerne ser man dog ikke i grisene i vækst. Men smågrisene er alligevel belastede, da smittede grise ikke er så modstandsdygtige overfor andre infektioner. Derfor vil der være større forekomst af andre respirationslidelser og sygdomme, som fravænningsdiarre,” påpeger Lars E. Larsen
De andre bakterielle sygdomme resulterer i sidste ende i et øget antibiotikaforbrug.
Måles via antistoffer
Antistofferne er det, der undersøges i en besætning, når dyrlægen skal afgøre, om besætningen har en antistofpositiv PRRS-status. Konkret er antistoffer proteiner, som produceres i immunsystemet, der ofte binder sig til fremmede molekyler. De spiller en afgørende rolle i forsvaret mod infektioner.
”Ved SPF-overvågning tager man blodprøver og analyserer dem for antistoffer. Så det er en ret sikker måde at kunne vise, om en besætning har eller har haft PRRS-virus, og om der er rejst antistoffer. Men grisen behøver ikke have været syg for at danne antistoffer. Det kan foregå meget stille, uden at dyrene har reageret med tegn på sygdom,” fortæller Elisabeth Okholm Nielsen.
En anden mulighed er at undersøge prøver fra grisen for selve virus ved en PCR-test.
SEGES Innovation har senest udviklet en ny vejledning til opsamling af spytprøver, som kan bruges til at undersøge for PRRS-virus i PCR-test. Det skal fungere i stedet for eller som supplement til PCR-test med blodprøver.