Mange besætninger oplever udfordringer med brok blandt grisene. I løbet af de seneste år har Københavns Universitet og SEGES Innovation gennemført flere forskningsprojekter, der har undersøgt risikofaktorer for udvikling af brok, og hvilke tiltag på besætningsniveau, der har effekt. SEGES Innovation har derfor opdateret vejledningen, hvor de vigtigste resultater fra de afsluttede forskningsprojekter er medtaget sammen med dyrlæger og rådgiveres bedste råd.
Budskaberne i den reviderede vejledning er først og fremmest:
- at holde farestien ren og tør under og efter faringen og sikre, at faringen forløber uden problemer
- at sikre, at pattegrisene får rigelig råmælk
- at afkorte navlesnoren til mindst 3 cm, når den er tør.
Et nyt bud i vejledningen er, at flytninger af grise mellem søer skal begrænses. Resultater fra et forskningsprojekt har nemlig vist, at grise, der ikke flyttes fra soen, har signifikant lavere risiko for at udvikle brok end grise, der flyttes mindst én gang.
Et afsluttet ph.d.-studie har desuden vist, at grise, der er født umodne (med et delfinhoved), er små eller utrivelige og/eller har et rødt og hævet navlested har større risiko for at udvikle brok. Derfor er det anført i vejledningen, at man skal holde ekstra øje med disse grise og behandle dem efter dyrlægens anvisninger. Der forskes stadig i tiltag, der kan reducere forekomsten af brok.