Fravænningsdiarré ses hos smågrise i de første to uger efter fravænning. Man har tidligere opfattet E. coli-bakterier som den vigtigste årsag, men flere nyere undersøgelser har vist, at grise ofte har fravænningsdiarré, uden at E. coli er involveret.
”Management og fodring er afgørende for om grise udvikler fravænningsdiarré, hvilket har fået nyt fokus, efter at man ikke længere må bruge lægemiddelzink. Når man skal vurdere effekten af tiltag som valg af foderblanding, ændret management, vaccination eller behandling, er man afhængig af en pålidelig måling af forekomsten af fravænningsdiarré før og efter et tiltag er iværksat,” lyder det fra Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker i SEGES Innovation.
Det er udbredt praksis at vurdere diarréforekomsten i en sektion ved at se efter diarréklatter i stibunden. Nyere dansk forskning viser, at denne metode er behæftet med temmelig stor unøjagtighed ved fravænningsdiarre. Til gengæld skal man se på en stikprøve af grisene – og det er særligt en ting man skal se efter - grisene.
Se på grisene
Diarrétilsmudsning af bagparten er en ret god indikator for, at en gris har diarré. Dette tegn ses hos ca. 75% af alle grise med fravænningsdiarré, og sjældent hos grise uden diarré. Derimod er det ikke informativt, om grisen er strithåret, har indfaldne flanker, virker nedstemt eller har ringe huld.
Når man vil måle, hvor meget diarré, der er i en sektion, er det mest effektive derfor at undersøge en stikprøve af f.eks. 20 eller 30 grise. Notér for hver gris om den har diarrétilsmudsning: Om der nedenfor rektum kan ses tynd afføring, som ser ud til at stamme fra grisen selv. Man kan med fordel bruge mærkespray: Et tegn eller farve for ”tilsmudet”, et andet tegn eller farve for ”ikke-tilsmudset”. Når du har mærket nogle grise op i en sti, kan du hurtigt tælle dem bagefter.
30 grise fra tre tilfældigt valgte stier
En undersøgelse fra Københavns Universitet tyder på, at man kan nøjes med at undersøge grise fra tre stier i en sektion. Stierne skal udvælges tilfældigt (f.eks. ved lodtrækning), så bliver stikprøven rimeligt repræsentativ for hele sektionen.
”Antal grise med tilsmudset bagpart giver et pålideligt mål for forekomsten af diarre og kan sammenlignes med de tidligere ugehold. Dette vil give dig og din praktiserende dyrlæge det bedst mulige grundlag for at evaluere jeres tiltag til forebyggelse af fravænningsdiarré,” forklarer Elisabeth Okholm Nielsen
Denne metode holder kun de to første uger efter fravænning – når grisene bliver ældre har de ofte diarré uden at blive diarrétilsmudsede.
Forebyggelse af fravænningsdiarré
Fravænningsdiarré bør være undtagelsen og ikke reglen.
Når grisene er 4 uger gamle, er en del af de fleste grisene begyndt at optage fast foder i farestien, men tarmen er endnu ikke klar til udelukkende at få fast foder. Derfor skal der tages ekstra hensyn, så grisene hurtigt kommer i gang med at æde og fordøje fast foder.