En gebyrstigning på knap 30 procent. Det er, hvad de øgede kontroller i Dyrevelfærdsaftalen kommer til at betyde for griseproducenterne. Det er ikke hensigtsmæssigt, mener Christian Fink Hansen, sektordirektør i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris.
”Vi mener ikke, at implementering af initiativet om øget kontroltryk bør lede til stigninger i kontrolgebyret. Vi opfordrer til, at finansiering af det øgede kontrolniveau findes inden for den nuværende ramme ved at effektivisere kontroltilrettelæggelsen og selve kontrolgennemførelsen, herunder gøre brug af databaseret eller videobaseret kontrol,” forklarer han.
Krav til at politiske mål skal sænke omkostningerne
Udfordringen med gebyrstigninger er blevet italesat af sektoren gennem direkte henvendelser til Fødevareministeren og gennem diverse høringssvar. I dem står der:
”Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at ministeriet og Fødevarestyrelsen fokuserer både på kontroltrykket, på kontroltilrettelæggelsen og på effektivisering i selve kontrolgennemførelsen. Vi mener også, at der nu må sættes et konkret politisk mål for en betragtelig reduktion af kontrolomkostningerne over en kortere årrække, for eksempel 30 procent inden udgangen af 2027 gennemført lineært over årene.”
I den seneste Fødevare- og veterinærpolitiske aftale fra juni 2024 er der netop et massivt fokus på at nedbringe kontroltryk og gebyrer.
”Vi har forhåbninger om, at det kan være løftestang til at nogle ting kan ændres. Branchen er i forvejen presset, så vi har fokus på at nedbringe udgifterne, hvor vi kan,” siger Christian Fink Hansen.
Besparelser på andre områder
Senest har sektoren i samråd med Fødevarestyrelsen opnået besparelser i forhold til salmonellahandlingsplanen. En evaluering har nemlig vist, at den overvågning, der har været i besætningerne, ikke længere har nogen betydning for at opretholde den høje fødevaresikkerhed.
Derfor har Fødevarestyrelsen nu sendt en bekendtgørelse i høring, hvor besætningsovervågningen ophører. I stedet kan den høje standard opretholdes gennem overvågningen på slagterierne.
Det har givet erhvervet en besparelse på 7,5 til 8 millioner kroner, da der ikke længere skal udtages prøver, og fordi administrationen i Landbrug & Fødevarer bliver mindre.