12. december 2024

Ekstraordinær udlodning fra Danish Crown indgår i Den beregnede Smågrisenotering

Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering har besluttet at indregne den ekstraordinære udlodning fra den ufordelte egenkapital Danish Crown udbetaler, som en del af efterbetalingen.

Det drejer sig om 284 mio. kr. for slagtegrise og smågrise og 7 mio. kr. for søer fordelt på de indvejede kg for de foregående 5 år. 

Udbetalingen sker efter paragraf 21.5 i Danish Crowns vedtægter, som anfører, at repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen kan udlodde fra selskabets ufordelte egenkapital. Udlodningen kan udbetales kontant eller i form af let omsættelige aktiver. Udlodningen fordeles i henhold til fordelingsnøglen i paragraf 27.6.4, som anfører, at beløbet udbetales til og fordeles mellem andelsejere i forhold til de som andelsejerleverancer leverede slagteenheder i de seneste 5 afsluttede regnskabsår med tillæg af en eventuel afsluttende driftsperiode.

Det er i Den beregnede Smågrisenotering ikke muligt at vurdere eller tage hensyn til, hvordan indtægterne i Danish Crown er skabt. Det er alene overskud og udbetalte beløb som Udvalget forholder sig til. 

Princippet i Den beregnede Smågrisenotering er at restbetaling, der udbetales til producenterne fordeles på de indvejede kg hørende til det regnskabsår, hvor beslutningen om udbetalingen finder sted. Uanset om der udbetales på basis af det aktuelle regnskabsår eller på basis af tidligere år. 

Det er tidligere besluttet af Udvalget for Den beregnede Smågrisenotering, at fordelingsreglerne for smågriseandelsejere i Danish Crown holdes ude af Den beregnede Smågrisenotering. Udvalget har derfor besluttet, at de 284 mio. kr. som udbetales til slagtegrise- og smågrise og de 9 mio. kr. som udbetales for søerne fordeles på de slagtede kg i regnskabsåret 2023/2024, og lægges til efterbetalingen.

Den samme metode benyttes også for restbetalingen. Så restbetalingen for slagtegrise og smågrise fordeles på de slagtede kg, hvilket giver en restbetaling på 73 øre pr. kg slagtegris.

Den samlede efterbetaling er således følgende:

Kr. pr. kg. Slagtegrise Søer
Restbetaling 0,73 0,80
Ekstraordinær udlodning 0,31 0,22
I alt, kr. pr. kg. 1,04 1,02

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.