23. januar 2025

Vil du sætte dit præg på udvikling af dansk griseproduktion?

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og SEGES Innovation leder lige nu efter griseproducenter, der skal bidrage til fremtidens forskning- og udviklingsprojekter. Lyder det som noget, du eller en du kender kunne have mod på, er det nu, du skal slå til.

Arbejder du som griseproducent eller driftsleder på en dansk griseproduktion? Så er det måske dig, vi har brug for. Lige nu leder sektoren og SEGES Innovation efter nye og idérige medlemmer, der skal være med til at forme og sikre fremtiden for de danske griseproducenter.

Giv dit strategiske bidrag

Innovationsrådet består af 12 fremtidsorienterede griseproducenter og driftsledere, der er med til at:

  • Inspirere og udpege de faglige udfordringer i dansk griseproduktion, der har brug for en løsning.
  • Foreslå og prioritere nye projekter og aktiviteter.
  • Give sparring til sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris om strategiske beslutninger for innovations- og demonstrationsaktiviteter.

Innovationsrådets medlemmer udpeges for tre år ad gangen, og der holdes 2-3 møder årligt. Der betales årshonorar, mødepenge og rejseomkostninger til deltagerne.

Er du den rette kandidat?

Lige nu har vi nogle ledige pladser i Innovationsrådet, og hvis det har din interesse, så vi vil meget gerne høre fra dig.

Du bedes kontakte sekretariatschef fra Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris, Anders Leegaard Riis på anlr@lf.dk eller telefon 2465 3566 eller fagchef fra SEGES Innovation, Janni Hales Pedersen på jahp@seges.dk eller telefon 9136 6416.

Kontakt os venligst senest den 14. februar 2025.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.