Vejledende sigteprofil i hjemmeblandet foder ved forskellige sigte- og formalingsmetoder

Tre sigtemetoder til bestemmelse af partikelfordeling i tørfoder blev sammenlignet ved sigtning af korn og hjemmeblandet færdigfoder fra to besætninger. Den ene besætning havde skivemølle og formalede med tre formalingsgrader: ”meget fin”, ”fin” og ”grov”. Den anden besætning havde to slaglemøller og formalede med to formalingsgrader ”fin” og ”grov”. De tre sigtemetoder var: 

• Elektrisk sigte (Retsch), hvor fraktionerne vejes og sigteprofilen beregnes som vægtprocent.
• Håndsigte fra Skiold, hvor sigteprofilen beregnes som vægtprocent.
• Bygholm 2-håndsigten, hvor fraktionerne blev aflæst på en skala og sigteprofilen beregnet som volumenprocent. 

I alt 74 prøver blev sigtet på tre forskellige sigter med dobbeltbestemmelse.

Der var statistisk sikker effekt af sigtemetode på den opnåede partikelfordeling. Forskel i sigteprofil ved forskellige sigter afhang især af, om sigteprofilen blev angivet i vægtprocent (Retsch og Skiold-håndsigte) eller i volumenprocent (Bygholm 2-håndsigten). Sigteprofiler målt på elektrisk sigte (Retsch) og Skiold-håndsigte adskilte sig kun med 2-3 procentpoint.  

Der var et rimeligt fast forhold mellem vægtprocent og volumenprocent for fraktioner under 1 mm. Dette forhold var afhængig af mølletype, men rimelig uafhængig af formalingsgraden og af hvilket materiale, der blev målt på. For materialer formalet på skivemølle var forholdet mellem fraktioner under 1 mm målt med elektrisk sigte (Retsch) og fraktioner under 1 mm målt med Bygholm 2-håndsigten på 1,23 (SD=0,07) og for slaglemølle var forholdet 1,04 (SD=0,09).  

Resultaterne viser, at angivelserne ”meget fin”, ”fin” og ”grov” formaling kun kan anvendes inden for besætning, idet partikelfordelingen er afhængig af både sigtemetode og formalingsmetode. 

Andelen af partikler under 0,5 mm angivet i procent af fraktionen under 1 mm lå på 45-51 % for de fleste prøver, bortset fra den ”meget fine” formaling på skivemølle, hvor andelen var 61 %. 

Der var ingen praktiske problemer med at sigte færdigfoder i stedet for korn, selv om der var tilsat 3 %   fedt i de anvendte smågriseblandinger. Der kan være arbejdsmæssige fordele ved at sigte prøver af færdigfoder i stedet for korn, idet der kan være færre prøver at sigte, samt at man ikke behøver at udtage prøver samtidigt med at der formales. Et regneeksempel på basis af målte tidsforbrug viste, at der kan være en besparelse på 20 minutter pr. gang i en so- og smågrisebesætning. 

Vådsigtning af et mindre antal prøver formalet på slaglemølle (12 stk.) tydede på lidt flere partikler under 1 mm ved vådsigtning end ved tørsigtning på et elektrisk sigteapparat. Forskellen var numerisk lidt større ved grov formaling (gns. 7 procentenheder) end ved fin formaling (gns. 2 procentenheder). Det vides ikke, om dette også er gældende i færdigfoder, hvor vådsigtning typisk finder anvendelse.

Med data fra nærværende afprøvning kan den vejledende anbefaling for sigteprofil nuanceres i forhold til sigtetype og formalingsmetode i hjemmeblandet foder: 

Der gælder fortsat, at

• Optimal formalingsgrad er besætningsafhængig og skal fastlægges på baggrund af mavesårs-USK af søer og slagtesvin [1,3].
• Til slagtesvin skal formalingen være så fin som muligt, uden at det giver problemer med mavesundheden.
• Manuel sigtning er personafhængig og skal laves på samme måde og af samme person hver gang.
• Prøven skal udtages repræsentativt.
• Sigtetiden skal overholdes. Brug alarmen i SEGES sigteprofil app.
• Sigtning af den færdige foderblanding er lige så retningsgivende og i nogle tilfælde tidsbesparende i forhold til at sigte på formalet korn.