Eksempler på klimavenlige foderblandinger til slagtesvin viser, at foderblandingens råvaresammen-sætning kan reducere foderblandingens klimaaftryk med op til 21 %, svarende til 100 gram CO2 pr. FEsv ekskl. LUC. Til et slagtesvin, der forbruger cirka 220 FEsv, svarer det til en reduktion på 22 kg CO2, forudsat at produktiviteten er uændret. Forsøg med hestebønner og rapskager har vist, at dette er muligt. I eksemplet vil foderudgiften stige med 4-5 kr. pr. slagtesvin, inkl. håndtering af hestebønner. På kort sigt vil det ikke være muligt for alle at skifte til mere klimavenlige foderkombinationer, da der så vil være mangel på de klimavenlige proteinfodermidler.
Eksempler på klimavenlige foderblandinger til søer og smågrise viser, at der ved hjælp af foder-sammensætning kan spares op til 5-7 %, svarende til 20-30 gram CO2 pr. FEsv ekskl. LUC.
Foderets klimaaftryk beregnes henholdsvis med og uden direkte LUC (Land Use Change). LUC er den beregnede klimabelastning ved (ny)opdyrkning af regnskov og tilsvarende tidligere udyrkede landområder. Sojaprodukter og palmeolie er især belastede af LUC. Der er stor uenighed omkring, hvorvidt anvendelse af LUC er den korrekte måde at anskue klimabelastningen, og derfor er der i nærværende notat vist effekterne både med og uden LUC.
Ud fra et bud på landsgennemsnitlig fodersammensætning af hjemmeblandet foder er klimaaftrykket til forskellige dyregrupper beregnet:
| Klimaaftryk fra foderblanding | Slagtesvin 30-115 kg |
Drægtige søer |
Diegivende søer |
Smågrise 15-30 kg |
Smågrise 9-15 kg |
| CO2 inkl. LUC, kg pr. FEsv | 1,16 | 0,78 | 1,08 | 1,43 | 1,06 |
| CO2 ekskl. LUC, kg pr. FEsv | 0,47 | 0,38 | 0,45 | 0,47 | 0,47 |
Beregning af foderblandinger viser, at erstatning af palmeolie med fx rapsolie reducerer klimaaftrykket meget. Ligeledes viser beregningerne, at de danskdyrkede bælgplanteafgrøder, som hestebønner og ærter, har større potentiale til reduktion af klimaaftrykket end biprodukterne solsikke- og rapsskrå/-kager som delvis erstatning for sojaskrå. Det forudsætter imidlertid, at hestebønner og ærter er tilgængelige, hvilket kan være en udfordring med de nuværende sorter, hvor udbyttet varierer meget fra år til år.
Grønprotein er ikke medtaget i beregningerne, da der endnu ikke foreligger officielle klimaværdier, samt at det heller ikke er en tilgængelig råvare. Der foregår fortsat effektivisering af produktionen af grønprotein med henblik på at sænke klimaaftrykket og produktionsprisen.
Reduktion af proteinniveau og samtidig tilsætning af flere frie aminosyrer har også potentiale til reduktion af klimaaftrykket på foderblandinger, men det forudsætter, at igangværende forsøg viser, at grisenes produktivitet kan fastholdes. Der differentieres endnu ikke på aminosyrernes klimaværdier, hvilket også kan påvirke den endelig beregning.
Bortset fra reduktion af proteinniveauet ved tilsætning af frie aminosyrer stiger priserne på foder-blandingerne, når klimaaftrykket sænkes.
Anvendelse af klimacertificeret sojaskrå i stedet for almindelig sojaskrå reducerer klimaaftrykket med 31 % pr. FEsv inkl. LUC i slagtesvinefoder. Aftrykket ekskl. LUC er uændret.
Nærværende notat indeholder eksempler på klimavenlige foderblandinger, som vil kunne anvendes af hjemmeblandere til slagtesvin, søer og smågrise.