Det Danske Svineavlsprogram

Egenskaber i avlsmålet

Tilvækst

Avl for daglig tilvækst forkorter produktionstiden frem til slagtning, og forbedringer er dermed omkostningsbesparende.

Daglig tilvækst er opdelt i ’Patte- og smågrisetilvækst’ og ’Slagtegrisetilvækst’, da egenskaberne er biologisk og genetisk forskellige samtidig med, at omkostningerne er forskellige i de to perioder. Patte- og smågrisetilvæksten måles fra 0 til 30 kg og indeholder tilvækst i både fare- og klimastalden. For den økonomiske værdi tages der derfor bl.a. højde for eventuelle ændringer i fødselsvægt og tilvækst i farestalden. Med andre ord øges den økonomiske værdi af avlsfremgang for patte- og smågrisetilvækst, når fødselsvægten og dermed tilvæksten i farestalden og fravænningsvægten falder. Mor-effekten på patte- og smågrisetilvæksten reflekterer soens genetiske potentiale for at øge afkommets tidlige tilvækst.

Den økonomiske værdi for slagtegrisetilvæksten fra 30-118 kg påvirkes bl.a. af slagtevægten, da den påvirker slagtegriseomkostningerne. Jo tungere grisen skal være, jo længere tid skal den være i slagtegrisestalden, og dermed vil den økonomiske gevinst ved en forbedring af den daglige tilvækst på 1 gram blive mere værd.

Fodereffektivitet

Avl for fodereffektivitet skal forbedre grisens foderoptag og spare på produktionsomkostningerne. Den første afprøvningsstation blev etableret i 1908, hvor avlskandidater fra de forskellige avlsbesætninger blev indsat og fik målinger for foderoptag. I 1992 blev de første automatiske fodermaskiner installeret på afprøvningsstationen Bøgildgård, der skulle måle grisenes præcise foderoptagelse hver dag. Fodereffektivitet måles fortsat ved hjælp af automatiske fodermaskiner på Bøgildgård.

Den økonomiske værdi for fodereffektivitet angiver værdien af en ekstra FEs pr. kg tilvækst i slagtegriseperioden. Derfor er værdien negativ, da den økonomiske gevinst findes i at bruge færre FEs pr. kg tilvækst. Den økonomiske værdi af en forbedring i fodereffektivitet er især afhængig af foderprisen, hvor højere foderpriser resulterer i en højere (mere negativ) økonomisk værdi af fodereffektivitet.

Kødprocent

Kødprocent er vigtig, da den har en afsætningsmæssig betydning for griseproducenten.
Kødprocenten afhænger bl.a. af slagtevægten, hvor det tidligere er vist, at ét kg højere slagtevægt kan antages at medføre 0,1 procentpoint lavere kødprocent. Ved i fremtiden at slagte ved en højere vægt end i dag forventes altså en lavere kødprocent og en højere økonomisk værdi af kødprocent.

Slagtesvind

Slagtesvind blev indført i avlsmålet i 1996. Data for slagtesvind opsamles på slagteriet og sendes til DanBred databasen. Den økonomiske værdi for slagtesvind er værdien af en forøgelse af slagtekroppens andel af den levende vægt med ét procentpoint, der efterfølgende bliver omregnet til antal kg slagtesvind per slagtegris. 

Omkostningerne til at producere et slagtesvin er de samme uanset slagtesvindet, men der produceres flere kg kød for samme omkostninger, hvis slagtesvindet falder. 

Styrke

Styrke er en egenskab, der kombinerer subjektive karakterer med hver 3 kategorier for henholdsvis grisens for- og bagben, ryg samt en helhedsscore af grisens ben, ryg og holdning. Helhedsscoren for styrke blev indført i avlsmålet i 1995, og den blev i 2018 ændret til den nuværende kombinerede egenskab. Formålet med styrkeegenskaben er at mindske både slagtegrisens og soens risiko for afgang pga. ben- og/eller rygproblemer. Styrke måles for alle tre DanBred racer og har en økonomisk vægtning i avlsmålet for DanBred Duroc ved metoden ”ønsket avlsfremgang”. Styrke bruges som informationsegenskab, da den blandt andet er korreleret til so-overlevelse i avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire.

So-overlevelse

So-overlevelse er en moderegenskab, som udtrykkes gennem DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. So-overlevelse dækker hele soens liv fra første løbning til faring og igen fra faring til næste løbning – frem til 8. læg. So-overlevelse blev indført i avlsmålet i 2024 og erstattede egenskaben Holdbarhed. Datamålinger til so-overlevelse opsamles i produktionsbesætninger med Kernestyring® og er derfor målinger på krydsningssøer. Her registreres alle udsættelser af søer uanset årsag. Data bruges i den genetiske model for so-overlevelse. So-overlevelse er altså en egenskab, der repræsenterer soens produktive livslængde.  

Kuldstørrelse

Kuldstørrelse måles som antal fødte pattegrise pr. kuld. 

Kuldstørrelse som mor-effekt angiver soens genetiske potentiale for antal fødte pattegrise og er en reproduktionsegenskab, der er en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, som udgør hundyrlinjerne til krydsningssoen (YL/LY). Kuldstørrelse som orne-effekt er ornens genetiske påvirkning af antal fødte pattegrise og er en del af avlsmålet for DanBred Duroc, som er handyrlinjen til slagtegrisen. 

Pattegriseoverlevelse

Pattegriseoverlevelse er overlevelsesraten indtil dag 5 efter fødsel.

Pattegriseoverlevelse, grise-effekt, er pattegrisens eget genetiske potentiale for at overleve. Pattegriseoverlevelse, mor-effekt, er soens genetiske potentiale til at få sine pattegrise til at overleve. Det betyder, at DanBred avlsmålet tager højde for begge genetiske komponenter for pattegriseoverlevelse. Pattegriseoverlevelse blev indført i avlsmålet i 2022, og erstattede sammen med kuldstørrelse, egenskaben LG5 (antal levende pattegrise på dag 5 efter faring), som var en del avlsmålet fra 2004 til 2022. Pattegriseoverlevelse er en del af avlsmålet af to væsentlige grunde. For det første er der en større økonomisk værdi af at få en ekstra gris på dag 5 gennem øget overlevelse end gennem øget kuldstørrelse. Ved at have pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse adskilt kan vi selektere avlskandidater ud fra forskellige økonomiske værdier, som egenskaberne har, hvor LG5 var sammensat af kuldstørrelse og overlevelse. Den anden grund er, at de genetiske sammenhænge – som blev opdaget i arbejdet ved et større projekt for avl for højere pattegriseoverlevelse – viser sig at være forskellige til de andre egenskaber i avlsmålet for henholdsvis pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse. Denne ændring i 2022 har givet DanBred avlsmålet et øget fokus på robusthed og dermed også direkte øget tryk for pattegriseoverlevelse.

Den økonomiske værdi af pattegriseoverlevelse angiver værdien af, at pattegrisedødeligheden reduceres med 1 procentpoint. Det betyder, at alle inputparametre, der påvirker omkostninger til soens faring og pattegrisen indtil fravænning, har indflydelse på den økonomiske værdi for pattegriseoverlevelse.

INDAVLSSTYRING

Det er afgørende at begrænse stigningen af indavl fra generation til generation, dels fordi den ellers kan medføre problemer med frugtbarhed og dyrets robusthed mod sygdomme og genetiske defekter. Men ikke mindst mindsker indavl den genetiske variation og dermed mulighed for fremtidig avlsfremgang.

Indavlsstyringen håndteres overordnet ved hjælp af såkaldt optimal bidragsselektion i DanBred Duroc (siden 2012), mens der i DanBred Landrace og DanBred Yorkshire anvendes et kvotesystem for antallet af hel- og halvbrødre, der kan godkendes til DanBred KS-stationerne.

I alle DanBred racer er der sat et maksimum for, hvor mange avlskuld hver enkelt orne må producere, der varierer fra race til race. Derudover kan kuld, som er et resultat af parringer mellem enten hel- og halvsøskende, forældreafkom og tilsvarende slægtskab, ikke godkendes som avlskuld. 

Optimal bidragsselektion håndteres ved hjælp af computerprogrammet EVA. Ved hjælp af EVA er det ikke blot muligt at begrænse indavlsstigningen fra generation til generation, men også samtidig at maksimere avlsfremgangen, da det er muligt at foretage en klogere og mere fleksibel udvælgelse af avlsdyr end ved anvendelsen af kvotesystemet. Dette gøres ved at optimere antallet af afkom per orne (de genetiske bidrag) til de fremtidige generationer i forhold til ornens avlsniveau og slægtskab til avlspopulationerne. I praksis udvælger EVA, hvilke orner der må producere avlskuld, og hvor mange de hver især må producere. Det muliggør, at højtindekserede orner kan bruges mere intensivt i avlskernen end tidligere, så længe det ikke øger indavlsstigningen for meget. Det er fortsat op til avlerne selv at udvælge de bedste polte og søer til produktionen af avlskuld samt foretage den egentlige løbeplanlægning. Ved hjælp af EVA opnås der hermed mere langsigtet avlsfremgang og en mindre indavlsstigning sammenlignet med traditionel indavlsstyring.

Renracet hjemmeavl

Ved renracet hjemmeavl bruges de to moderracer Yorkshire (YY) og Landrace (LL). Her vælges én af de to racer som moderlinje, hvor 10 % af besætningens størrelse skal løbes til hjemmeavl, heraf skal 1 % af poltene til at lave renracet kuld, og 9 % af poltene løbes til at lave krydsningskuld.

Eksempel på renracet hjemmeavl:

YY-polt løbes med YY-orne YY-polt løbes med LL-orne

YY-renracet kuld  LY-krydsningskuld

Renracet hjemmeavl kan udføres ved hjælp af KerneStyring®.

KerneStyring® er et internetbaseret redskab, som giver besætningen retningslinjer for avlsarbejdet. Dette giver mulighed for at optimere det genetiske niveau i besætningen. Her får besætningen oplyst søernes avlsindeks, som så danner grundlag for udvælgelsen af søer med det største genetiske potentiale til fornyelse af avlskernen. Dette sikrer en løbende avlsfremgang i besætningen parallelt med avlsbesætningerne.

KerneStyring® til renracet hjemmeavl giver den højst mulige avlsfremgang i soholdet, og med god styring kan der opnås samme indeksniveau som i opformeringsbesætningerne. Renracet hjemmeavl uden KerneStyring® vil stort set svare til lassoavl.

KerneStyring® tager udgangspunkt i, at data fra besætningen indberettes elektronisk. Derefter kan besætningen lave intern selektion i besætningen baseret på avlsindeks, der er dannet ud fra de data, der forefindes via slægtskab til avls- og opformeringsbesætning(er). De avlsdata, som skal indberettes, omfatter blandt andet dyrenes tilgang/afgang, løbninger og faringer. Avlsindeksene kan herefter beregnes for alle de egenskaber, som indgår i avlsmålet..

Zigzag-hjemmeavl

I zigzag-hjemmeavl laves der ikke renracede kuld, men kun krydsningskuld med varierende andel af DanBred Landrace- og DanBred Yorkshire-genetik. Udgangspunktet for zigzag-hjemmeavl er enten YL- eller LY-dyr. Hele besætningen vil hermed være produktionssøer, hvor man løbende udvælger de 10 % bedste søer efter avlsindeks som mødre til næste generation. 

De bedste søer og ungdyr bliver skiftevis krydset med DanBred Yorkshire- og DanBred Landrace-orner. Dette giver et krydsningsprodukt, som tilnærmelsesvis er genetisk halvt DanBred Landrace og halvt DanBred Yorkshire. Fra 7. generation stabiliserer krydsningsfrodigheden hos søerne sig på 67 % sammenlignet med de 100 % i 1. generation, hvor krydsningssoen er præcis 50/50 Yorkshire/Landrace. Krydsningsfrodighed medfører flere levendefødte pattegrise og færre omløbere.

Eksempel på zigzag:

YL-so løbes med LL-orne

LYL-so løbes med YY-orne

YLY-so løbes med LL-orne

…og sådan fortsætter krydsningen.

Zigzag-hjemmeavl kan med fordel styres med KerneStyring®, hvorved udvælgelsen af de bedste krydsningssøer baseres på avlsindeks, hvilket vil sikre besætningen en løbende avlsfremgang.

Lassoavl – hjemmeavl uden KerneStyring®

Lassoavl er betegnelsen for, at man vælger avlsdyr uden kendskab til avlsindeks, og man dermed ikke har nogen avlsstrategi. Udvælgelsen vil være baseret på tilfældigheder, og selvom man forsøger at udvælge dyr efter et eller flere fænotypisk(e) kriterier, så er arvelighederne typisk ret lave, hvorved man genetisk set faktisk udvælger dyrene tilfældigt. Derfor vil man ved lassoavl heller ikke kunne udnytte den værdifulde avlsfremgang i sit sohold. Lassoavl kan derfor ikke anbefales som hjemmeavlsstrategi. Hvis avlsfremgangen ikke udnyttes, så vil dette være medvirkende til lavere præstationer i såvel sohold som slagtegrise fra besætningen.