Opdateret/Gennemlæst 18. september 2024

Det Danske Svineavlsprogram

Avlsarbejdet er et omfattende arbejde, hvor målinger på flere dyr, genomisk selektion og et grundigt data- og analysearbejde ligger bag en genetik i verdensklasse.

Formålet med DanBred-avlsprogrammet er at minimere omkostningerne ved produktionen af et kg grisekød for den danske griseproducent. Dette opnås ved at maksimere avlsfremgangen i det samlede avlsmål.

Avlsmålet fastsættes for hver af de tre DanBred racer af bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer, Gris og består af de økonomisk set vigtigste arvelige egenskaber i griseproduktionen, vægtet med deres relative økonomiske værdi for griseproducenten. Avlsmålet revideres ca. hvert 3. år eller efter behov.
Den økonomiske værdi er den værdi, som en avlsmæssig forbedring af egenskaben forventes at medføre, alt andet lige. Forbedringer af egenskaberne i avlsmålet er primært omkostningsreducerende – enten i soholdet eller i slagtegriseholdet. 

En avlsmålsegenskab skal opfylde følgende krav:

  • Den skal have økonomisk betydning.
  • Den økonomiske værdi af egenskaben skal kunne fastlægges.
  • Den skal være arvelig og udvise genetisk variation.
  • Den skal kunne måles direkte eller indirekte i stor skala.

DanBred avlsmålet indeholder følgende egenskaber og deres økonomiske vægt angivet i danske kroner:

Egenskab Økonomisk vægt, DKK Enhed  Race 

Patte- og smågrise tilvækst

0,11

 kr./g per dag LL, YY, DD 

Patte- og smågrise tilvækst, mor-effekt

0,21

kr./g per dag  LL, YY

Slagtegrisetilvækst

0,11

 kr./g per dag  LL, YY, DD

Fodereffektivitet

-145  kr./FEsv per kg  LL, YY, DD

Kødprocent

9,0

 kr./%  LL, YY, DD
Slagtesvind -5,1 kr./kg LL, YY, DD

Styrke

2,2

 kr./point DD
So-overlevelse 541 kr./procentpoint  DD 
Kuldstørrelse, mor-effekt 13,2  kr./gris LL, YY
Kuldstørrelse, orne-effekt 13,2 kr./gris DD
Pattegriseoverlevelse, mor-effekt 396 kr./procentpoint LL, YY
Pattegriseoverlevelse, grise-effekt 198 kr./procentpoint LL, YY, DD 

Egenskaber i avlsmålet

Tilvækst

Avl for daglig tilvækst forkorter produktionstiden frem til slagtning, og forbedringer er dermed omkostningsbesparende.

Daglig tilvækst er opdelt i ’Patte- og smågrisetilvækst’ og ’Slagtegrisetilvækst’, da egenskaberne er biologisk og genetisk forskellige samtidig med, at omkostningerne er forskellige i de to perioder. Patte- og smågrisetilvæksten måles fra 0 til 30 kg og indeholder tilvækst i både fare- og klimastalden. For den økonomiske værdi tages der derfor bl.a. højde for eventuelle ændringer i fødselsvægt og tilvækst i farestalden. Med andre ord øges den økonomiske værdi af avlsfremgang for patte- og smågrisetilvækst, når fødselsvægten og dermed tilvæksten i farestalden og fravænningsvægten falder. Mor-effekten på patte- og smågrisetilvæksten reflekterer soens genetiske potentiale for at øge afkommets tidlige tilvækst.

Den økonomiske værdi for slagtegrisetilvæksten fra 30-118 kg påvirkes bl.a. af slagtevægten, da den påvirker slagtegriseomkostningerne. Jo tungere grisen skal være, jo længere tid skal den være i slagtegrisestalden, og dermed vil den økonomiske gevinst ved en forbedring af den daglige tilvækst på 1 gram blive mere værd.

Fodereffektivitet

Avl for fodereffektivitet skal forbedre grisens foderoptag og spare på produktionsomkostningerne. Den første afprøvningsstation blev etableret i 1908, hvor avlskandidater fra de forskellige avlsbesætninger blev indsat og fik målinger for foderoptag. I 1992 blev de første automatiske fodermaskiner installeret på afprøvningsstationen Bøgildgård, der skulle måle grisenes præcise foderoptagelse hver dag. Fodereffektivitet måles fortsat ved hjælp af automatiske fodermaskiner på Bøgildgård.

Den økonomiske værdi for fodereffektivitet angiver værdien af en ekstra FEs pr. kg tilvækst i slagtegriseperioden. Derfor er værdien negativ, da den økonomiske gevinst findes i at bruge færre FEs pr. kg tilvækst. Den økonomiske værdi af en forbedring i fodereffektivitet er især afhængig af foderprisen, hvor højere foderpriser resulterer i en højere (mere negativ) økonomisk værdi af fodereffektivitet.

Kødprocent

Kødprocent er vigtig, da den har en afsætningsmæssig betydning for griseproducenten.
Kødprocenten afhænger bl.a. af slagtevægten, hvor det tidligere er vist, at ét kg højere slagtevægt kan antages at medføre 0,1 procentpoint lavere kødprocent. Ved i fremtiden at slagte ved en højere vægt end i dag forventes altså en lavere kødprocent og en højere økonomisk værdi af kødprocent.

Slagtesvind

Slagtesvind blev indført i avlsmålet i 1996. Data for slagtesvind opsamles på slagteriet og sendes til DanBred databasen. Den økonomiske værdi for slagtesvind er værdien af en forøgelse af slagtekroppens andel af den levende vægt med ét procentpoint, der efterfølgende bliver omregnet til antal kg slagtesvind per slagtegris. 

Omkostningerne til at producere et slagtesvin er de samme uanset slagtesvindet, men der produceres flere kg kød for samme omkostninger, hvis slagtesvindet falder. 

Styrke

Styrke er en egenskab, der kombinerer subjektive karakterer med hver 3 kategorier for henholdsvis grisens for- og bagben, ryg samt en helhedsscore af grisens ben, ryg og holdning. Helhedsscoren for styrke blev indført i avlsmålet i 1995, og den blev i 2018 ændret til den nuværende kombinerede egenskab. Formålet med styrkeegenskaben er at mindske både slagtegrisens og soens risiko for afgang pga. ben- og/eller rygproblemer. Styrke måles for alle tre DanBred racer og har en økonomisk vægtning i avlsmålet for DanBred Duroc ved metoden ”ønsket avlsfremgang”. Styrke bruges som informationsegenskab, da den blandt andet er korreleret til so-overlevelse i avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire.

So-overlevelse

So-overlevelse er en moderegenskab, som udtrykkes gennem DanBred Landrace og DanBred Yorkshire. So-overlevelse dækker hele soens liv fra første løbning til faring og igen fra faring til næste løbning – frem til 8. læg. So-overlevelse blev indført i avlsmålet i 2024 og erstattede egenskaben Holdbarhed. Datamålinger til so-overlevelse opsamles i produktionsbesætninger med Kernestyring® og er derfor målinger på krydsningssøer. Her registreres alle udsættelser af søer uanset årsag. Data bruges i den genetiske model for so-overlevelse. So-overlevelse er altså en egenskab, der repræsenterer soens produktive livslængde.  

Kuldstørrelse

Kuldstørrelse måles som antal fødte pattegrise pr. kuld. 

Kuldstørrelse som mor-effekt angiver soens genetiske potentiale for antal fødte pattegrise og er en reproduktionsegenskab, der er en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, som udgør hundyrlinjerne til krydsningssoen (YL/LY). Kuldstørrelse som orne-effekt er ornens genetiske påvirkning af antal fødte pattegrise og er en del af avlsmålet for DanBred Duroc, som er handyrlinjen til slagtegrisen. 

Pattegriseoverlevelse

Pattegriseoverlevelse er overlevelsesraten indtil dag 5 efter fødsel.

Pattegriseoverlevelse, grise-effekt, er pattegrisens eget genetiske potentiale for at overleve. Pattegriseoverlevelse, mor-effekt, er soens genetiske potentiale til at få sine pattegrise til at overleve. Det betyder, at DanBred avlsmålet tager højde for begge genetiske komponenter for pattegriseoverlevelse. Pattegriseoverlevelse blev indført i avlsmålet i 2022, og erstattede sammen med kuldstørrelse, egenskaben LG5 (antal levende pattegrise på dag 5 efter faring), som var en del avlsmålet fra 2004 til 2022. Pattegriseoverlevelse er en del af avlsmålet af to væsentlige grunde. For det første er der en større økonomisk værdi af at få en ekstra gris på dag 5 gennem øget overlevelse end gennem øget kuldstørrelse. Ved at have pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse adskilt kan vi selektere avlskandidater ud fra forskellige økonomiske værdier, som egenskaberne har, hvor LG5 var sammensat af kuldstørrelse og overlevelse. Den anden grund er, at de genetiske sammenhænge – som blev opdaget i arbejdet ved et større projekt for avl for højere pattegriseoverlevelse – viser sig at være forskellige til de andre egenskaber i avlsmålet for henholdsvis pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse. Denne ændring i 2022 har givet DanBred avlsmålet et øget fokus på robusthed og dermed også direkte øget tryk for pattegriseoverlevelse.

Den økonomiske værdi af pattegriseoverlevelse angiver værdien af, at pattegrisedødeligheden reduceres med 1 procentpoint. Det betyder, at alle inputparametre, der påvirker omkostninger til soens faring og pattegrisen indtil fravænning, har indflydelse på den økonomiske værdi for pattegriseoverlevelse.

Kun de økonomisk vigtigste egenskaber inkluderes i avlsmålet, så den samlede avlsfremgang giver størst mulig værdi for den danske griseproducent.

Generelt gælder det, at jo flere egenskaber, der medtages i et avlsmål, desto mindre bliver avlsfremgangen pr. egenskab. De økonomiske værdier bestemmer nemlig ikke alene, hvor stor avlsfremgang der opnås. Forskellene i den relative avlsfremgang pr. egenskab i forhold til den samlede avlsfremgang skyldes ikke kun deres økonomiske værdi, men også andre faktorer, såsom arvelighed, genetisk variation, genetiske korrelationer mellem egenskaberne, afprøvningsomfang og selektionsintensitet. Da disse faktorer varierer racerne i mellem, vil sammensætningen af den samlede avlsfremgang også være forskellig for racerne.

Information på avlsdyr

Der indsamles mange informationer på avlsdyrene, som alle lagres i DanBred databasen, og bl.a. anvendes til beregningen af DanBred avlsindekset.

Alle kuld efter DanBred Landrace- og DanBred Yorkshire-søer i avls- og opformeringsbesætningerne samt alle renracede kuld efter DanBred Duroc-søer registreres med bl.a. kuldstørrelse og afgange. Heraf kan pattegriseoverlevelse som henholdsvis pattegrise- og so-effekt beregnes. Informationer på daglig tilvækst, kødprocent og styrke indsamles i både avlsbesætningerne og på forsøgsstationen Bøgildgård, hvor der desuden registreres foderudnyttelse og slagtesvind. I avlsbesætningerne omfatter individafprøvningen ca. 118.000 avlsdyr hvert år, mens der på forsøgsstation gennemføres yderligere ca. 7.000 orneafprøvninger årligt.

Individafprøvning

Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik råder over forsøgsstationen Bøgildgård, som på årsbasis har en kapacitet på ca. 8.000 orner. På Bøgildgård gennemføres parallelt med individafprøvningen i avlsbesætningerne stationsafprøvning af unge orner, der alle genomtestes.

I individafprøvningen på Bøgildgård samles de potentielt bedste ornegrise fra alle avlsbesætninger ved 5 ugers alderen. Ved at samle de unge orner til individafprøvning på ét sted, opnås det mest sikre subindeks på foderforbrug og den mest nøjagtige sammenligning af ornernes samlede avlsindeks og dermed de forskellige familier.

Ornerne til individafprøvning udvælges i avlsbesætningerne fra de kuld, der har de højeste indeks i den pågældende uge. Ornerne indsættes i en klimastald på Bøgildgård, hvor de opholder sig i fem uger. Her opnår ornerne en ensartet sundhedsstatus og kan herefter indsættes i forsøgsstaldene på Bøgildgård.
Individafprøvningen på Bøgildgård foregår efter samme principper som individafprøvningen i avlsbesætningerne. Dog er alle stier forsynet med en automatisk fodermaskine, hvor den individuelle foderoptagelse i afprøvningsperioden kan måles. Efter endt afprøvning udtages de bedste orner til DanBred KS-stationerne i konkurrence med de bedste orner fra individafprøvningen i avlsbesætningerne. Alle øvrige orner slagtes og får derved en registrering af slagtesvind.

Individafprøvning på forsøgsstationen Bøgildgård

Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik råder over forsøgsstationen Bøgildgård, som på årsbasis har en kapacitet på ca. 5.000 orner. På Bøgildgård gennemføres parallelt med hjemmeafprøvningen en stationsafprøvning af unge orner, der alle genomtestes via en hårprøve.

I stationsafprøvningen samles de potentielt bedste ornegrise fra alle avlsbesætninger for at sikre den bedst mulige afprøvning af disse unge orner, som er de mest sandsynlige kandidater til KS-station. Ved at samle de unge orner til afprøvning på ét sted, opnås det mest sikre subindeks på foderforbrug og den mest nøjagtige sammenligning af ornernes samlede avlsindeks.

Ornerne til stationsafprøvningen udvælges i avlsbesætningerne, når de er ca. 4 uger gamle fra de kuld, der har de højeste indeks i den pågældende uge. Ornerne indsættes i en klimastald, hvor de opholder sig i fem uger. Her opnår ornerne den samme sundhedsstatus og kan herpå indsættes i forsøgsstaldene.

Afprøvningen foregår i øvrigt efter samme principper som individafprøvningen. Dog er alle stier forsynet med fodermaskiner, hvormed den individuelle foderoptagelse i afprøvningsperioden kan registreres. Efter endt afprøvning udtages de bedste orner til DanBred KS-stationerne i konkurrence med de bedste orner fra individafprøvningen. Alle øvrige orner slagtes, hvorpå der registreres slagtesvind på disse.

Genomprøver

Genomisk selektion baserer sig på, at avlskandidater DNA-testes ved hjælp af en hårrodsprøve – se billeder. Hårrodsprøven tages ved hjælp af en tang. Det er vigtigt, at hårene er rene, men især, at hårrødderne kommer med, da det er heri, DNA’et findes. Hårrodsprøven placeres herefter i et såkaldt hårkort, som er et lille pap-etui og sendes til genotypning på et laboratorium.

DNA-test via en hårrodsprøve. Hårrødderne indeholder DNA'et, som skal testes på et laboratorie.

Hårrodsprøven bliver genotypet (i.e.DNA-testet), og data fra genotypningen sendes til DanBred-databanken. De genomiske data indgår herefter sammen med de fænotypiske registreringer i avlsværdivurderingen. Alle afprøvede ungdyr DNA-testes.

Avlsindeks

Et dyrs avlsindeks er et skøn for, hvor god produktionsøkonomi det enkelte avlsdyr genetisk set har anlæg for, når alle egenskaber i avlsmålet vurderes samlet.

Alle avlsdyr i det danske avlssystem får beregnet avlsindeks ugentligt.

Avlsindekset udtrykker det enkelte avlsdyrs værdi i forhold til de øvrige avlsdyr. Inden for hver race er gennemsnitsindekset hos basispopulationen af avlssøer altid 100. Jo højere indeks et dyr har, desto bedre avlsmæssig og dermed økonomisk værdi har dyret.

Avlsindekset benyttes til at udvælge de bedste forældredyr til de kommende generationer. 

Dyrets avlsindeks baseres på en kombination af dets egne resultater fra individafprøvningen og en meget stor mængde data fra dyrets slægtninge. Kendskabet til slægtninge og deres præstationer er afgørende for en sikker og præcis bestemmelse af avlsindekset.

Subindeks

Det samlede avlsindeks er sammensat af subindeks (avlsværdital) for hver af egenskaberne i avlsmålet, vægtet med de økonomiske værdier.

De økonomiske værdier for hver af de enkelte egenskaber udtrykker deres økonomiske betydning for produktionen af et kg grisekød i en integreret smågrise- og slagtegrisebesætning.

Hvert subindeks angiver hvor meget, avlsdyrets arvelige anlæg forventes at påvirke afkommet for den pågældende egenskab. 

Til beregningen af avlsindekset bruges de nyeste og mest moderne metoder og statistiske modeller inden for husdyravl. 

Genomisk selektion

Genomisk selektion blev implementeret i DanBred Duroc i 2010 og i DanBred Yorkshire og DanBred Landrace i 2011. Siden 2017 er alle individafprøvede dyr i avlskernen blevet genomtestet.

Genomisk information bruges i beregningen af avlsindekset som tillæg til informationer fra afprøvningen af avlskandidaterne samt deres slægtskab. Herved bliver avlsindekset bestemt med højere sikkerhed end tidligere. Avlsfremgangen øges derfor, når der anvendes genomisk selektion.

Når en DanBred Duroc-orne får DNA-information kan den ændre avlsindeks med op til +/- 15 indekspoint, og for de hvide racer kan ændringen være op til +/- 25 indekspoint. Ændringen i indekstallet er et udtryk for en højere sikkerhed og indikerer dermed vigtigheden af genomisk information i beregningen af avlsværditallet.

INDAVLSSTYRING

Det er afgørende at begrænse stigningen af indavl fra generation til generation, dels fordi den ellers kan medføre problemer med frugtbarhed og dyrets robusthed mod sygdomme og genetiske defekter. Men ikke mindst mindsker indavl den genetiske variation og dermed mulighed for fremtidig avlsfremgang.

Indavlsstyringen håndteres overordnet ved hjælp af såkaldt optimal bidragsselektion i DanBred Duroc (siden 2012), mens der i DanBred Landrace og DanBred Yorkshire anvendes et kvotesystem for antallet af hel- og halvbrødre, der kan godkendes til DanBred KS-stationerne.

I alle DanBred racer er der sat et maksimum for, hvor mange avlskuld hver enkelt orne må producere, der varierer fra race til race. Derudover kan kuld, som er et resultat af parringer mellem enten hel- og halvsøskende, forældreafkom og tilsvarende slægtskab, ikke godkendes som avlskuld. 

Optimal bidragsselektion håndteres ved hjælp af computerprogrammet EVA. Ved hjælp af EVA er det ikke blot muligt at begrænse indavlsstigningen fra generation til generation, men også samtidig at maksimere avlsfremgangen, da det er muligt at foretage en klogere og mere fleksibel udvælgelse af avlsdyr end ved anvendelsen af kvotesystemet. Dette gøres ved at optimere antallet af afkom per orne (de genetiske bidrag) til de fremtidige generationer i forhold til ornens avlsniveau og slægtskab til avlspopulationerne. I praksis udvælger EVA, hvilke orner der må producere avlskuld, og hvor mange de hver især må producere. Det muliggør, at højtindekserede orner kan bruges mere intensivt i avlskernen end tidligere, så længe det ikke øger indavlsstigningen for meget. Det er fortsat op til avlerne selv at udvælge de bedste polte og søer til produktionen af avlskuld samt foretage den egentlige løbeplanlægning. Ved hjælp af EVA opnås der hermed mere langsigtet avlsfremgang og en mindre indavlsstigning sammenlignet med traditionel indavlsstyring.

I DanBred avlsprogrammet bruges de tre racer:

  • DanBred Duroc (D)
  • DanBred Landrace (L)
  • DanBred Yorkshire (Y) 

DanBred Duroc anvendes som handyrrace til produktionen af slagtegrise, mens DanBred Landrace og DanBred Yorkshire fungerer som hundyrracer til produktion af produktionssøer.

DanBred produktionssoen er en to-racet krydsning mellem DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, hvor begge racer kan fungere som far eller mor til produktionssoen (LY eller YL1).

DanBred slagtegrisen D(LY) er et tre-racet krydsningsprodukt, hvor faderen er DanBred Duroc, og moderen er DanBred krydsningssoen.
Ved at krydse racerne på denne måde opnås fuld krydsningsfrodighed2 på alle egenskaber, både på produktionssoen og slagtegrisen.

Danbred Duroc (D)

DanBred Duroc©DanBred 2017

DanBred Duroc er en race, der er velegnet til kombination med andre racer - især sammen med LY/YL-søer, og den er derfor handyrracen i DanBred avlsprogrammet.

DanBred Duroc er især kendt for sin høje daglige tilvækst, gode kødkvalitet samt et lavt foderforbrug. Den producerer desuden meget vitale pattegrise, som vist i sammenligningsforsøg med andre racer.

I dag har DanBred den største population af renracet Duroc i Europa. DanBred Duroc stammer fra den population af Duroc grise der blev importeret fra USA og Canada i perioden 1977-1979.

Danbred Landrace (L)

DanBred Landrace©DanBred 2017

DanBred Landrace er den ene af hundyrpopulationerne i DanBred avlsprogrammet og er en oprindelig dansk race.

DanBred Landrace er kendt for høj kuldstørrelse og gode moderegenskaber, og derfor anvendes søer af denne race ofte som moderdyr. Derudover er DanBred Landrace en stærk gris med gode ben, og den er kendt for en høj kødprocent.


1 Ved brug af forkortelser for krydsninger står far-racen altid først. F.eks. betyder betegnelsen LY, at det er afkom af en Landrace-orne og en Yorkshire-so, og at L(YL) er afkom af en Landrace-orne og en YL-so.

2 Krydsningsfrodighed: Når racer krydses, opstår der krydsningsfrodighed. Det vil sige, at krydsningsafkommets egenskaber er bedre end gennemsnittet af forældrene.

Danbred Yorkshire (Y)

DanBred Yorkshire©DanBred 2017

DanBred Yorkshire bruges ligesom DanBred Landrace som en af hundyrpopulationerne i DanBred avlsprogrammet. Oprindeligt stammer racen fra England.

DanBred Yorkshire har, ligesom DanBred Landrace, gode moderegenskaber og producerer store og levedygtige kuld. DanBred Yorkshire har en høj kødprocent, høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god kødkvalitet, hvilket gør den til en sublim race på såvel reproduktions- som produktionsegenskaber.

Rekruttering af polte kan ske ved indkøb af krydsningspolte (LY/YL) eller ved hjemmeavl (egen avl af krydsningspolte).

Indkøb giver den største avlsfremgang, og krydsningsfrodigheden udnyttes 100 procent, hvorved det største økonomiske udbytte af avlen opnås. For nogle kan det dog også være en fordel at drive hjemmeavl, og i så fald kan man anvende én af følgende hjemmeavlsstrategier:

  • Renracet hjemmeavl
  • Zigzag-hjemmeavl eller såkaldt
  • Lassoavl (ingen hjemmeavlsstrategi)

Der er fordele og ulemper ved alle hjemmeavlsstrategier, og den valgte hjemmeavlsstrategi påvirker besætningens omkostninger på både sæd, foder-, arbejds- og ressourceforbrug. Derfor bør hver enkelt besætning nøje overveje, hvilken strategi der passer bedst til denne - se også:

Renracet hjemmeavl

Ved renracet hjemmeavl bruges de to moderracer Yorkshire (YY) og Landrace (LL). Her vælges én af de to racer som moderlinje, hvor 10 % af besætningens størrelse skal løbes til hjemmeavl, heraf skal 1 % af poltene til at lave renracet kuld, og 9 % af poltene løbes til at lave krydsningskuld.

Eksempel på renracet hjemmeavl:

YY-polt løbes med YY-orne YY-polt løbes med LL-orne

YY-renracet kuld  LY-krydsningskuld

Renracet hjemmeavl kan udføres ved hjælp af KerneStyring®.

KerneStyring® er et internetbaseret redskab, som giver besætningen retningslinjer for avlsarbejdet. Dette giver mulighed for at optimere det genetiske niveau i besætningen. Her får besætningen oplyst søernes avlsindeks, som så danner grundlag for udvælgelsen af søer med det største genetiske potentiale til fornyelse af avlskernen. Dette sikrer en løbende avlsfremgang i besætningen parallelt med avlsbesætningerne.

KerneStyring® til renracet hjemmeavl giver den højst mulige avlsfremgang i soholdet, og med god styring kan der opnås samme indeksniveau som i opformeringsbesætningerne. Renracet hjemmeavl uden KerneStyring® vil stort set svare til lassoavl.

KerneStyring® tager udgangspunkt i, at data fra besætningen indberettes elektronisk. Derefter kan besætningen lave intern selektion i besætningen baseret på avlsindeks, der er dannet ud fra de data, der forefindes via slægtskab til avls- og opformeringsbesætning(er). De avlsdata, som skal indberettes, omfatter blandt andet dyrenes tilgang/afgang, løbninger og faringer. Avlsindeksene kan herefter beregnes for alle de egenskaber, som indgår i avlsmålet..

Zigzag-hjemmeavl

I zigzag-hjemmeavl laves der ikke renracede kuld, men kun krydsningskuld med varierende andel af DanBred Landrace- og DanBred Yorkshire-genetik. Udgangspunktet for zigzag-hjemmeavl er enten YL- eller LY-dyr. Hele besætningen vil hermed være produktionssøer, hvor man løbende udvælger de 10 % bedste søer efter avlsindeks som mødre til næste generation. 

De bedste søer og ungdyr bliver skiftevis krydset med DanBred Yorkshire- og DanBred Landrace-orner. Dette giver et krydsningsprodukt, som tilnærmelsesvis er genetisk halvt DanBred Landrace og halvt DanBred Yorkshire. Fra 7. generation stabiliserer krydsningsfrodigheden hos søerne sig på 67 % sammenlignet med de 100 % i 1. generation, hvor krydsningssoen er præcis 50/50 Yorkshire/Landrace. Krydsningsfrodighed medfører flere levendefødte pattegrise og færre omløbere.

Eksempel på zigzag:

YL-so løbes med LL-orne

LYL-so løbes med YY-orne

YLY-so løbes med LL-orne

…og sådan fortsætter krydsningen.

Zigzag-hjemmeavl kan med fordel styres med KerneStyring®, hvorved udvælgelsen af de bedste krydsningssøer baseres på avlsindeks, hvilket vil sikre besætningen en løbende avlsfremgang.

Lassoavl – hjemmeavl uden KerneStyring®

Lassoavl er betegnelsen for, at man vælger avlsdyr uden kendskab til avlsindeks, og man dermed ikke har nogen avlsstrategi. Udvælgelsen vil være baseret på tilfældigheder, og selvom man forsøger at udvælge dyr efter et eller flere fænotypisk(e) kriterier, så er arvelighederne typisk ret lave, hvorved man genetisk set faktisk udvælger dyrene tilfældigt. Derfor vil man ved lassoavl heller ikke kunne udnytte den værdifulde avlsfremgang i sit sohold. Lassoavl kan derfor ikke anbefales som hjemmeavlsstrategi. Hvis avlsfremgangen ikke udnyttes, så vil dette være medvirkende til lavere præstationer i såvel sohold som slagtegrise fra besætningen.