Formålet med DanBred-avlsprogrammet er at maksimere profitten for den danske svineproducent. Dette opnås ved at maksimere avlsfremgangen i det samlede avlsmål.
Avlsmålet revideres ca. hvert 3. år eller efter behov.
Avlsmål
Opdateret/Gennemlæst 11. februar 2022
Avlsmålet fastsættes for hver af de tre racer i DanBred af bestyrelsen for Landbrug & Fødevarer Gris og består af de økonomisk set vigtigste egenskaber i griseproduktionen vægtet med deres økonomiske værdier.
Den økonomiske værdi er den værdi, som en avlsmæssig forbedring af egenskaben forventes at medføre, alt andet lige. Forbedringer af egenskaberne i avlsmålet er primært omkostningsreducerende – enten i soholdet eller i slagtesvineholdet. En forbedring i kødprocent medfører dog en øget indtægt.
For at en egenskab kvalificeres til avlsmålet, skal den opfylde følgende krav:
- Den skal have produktionsøkonomisk betydning
- Den økonomiske værdi af egenskaben skal kunne fastlægges
- Den skal være arvelig og udvise genetisk variation
- Den skal kunne måles direkte eller indirekte i stor skala.
DanBred avlsmålet indeholder følgende egenskaber og deres økonomiske værdier (økonomiske vægte i DKK):
| Egenskab | Økonomisk vægt, DKK | Enhed | Race |
|
Patte- og smågrise tilvækst |
0,11 |
kr./g per dag | LL, YY, DD |
|
Patte- og smågrise tilvækst, mor-effekt |
0,21 |
kr./g per dag | LL, YY |
|
Slagtegrisetilvækst |
0,11 |
kr./g per dag | LL, YY, DD |
|
Fodereffektivitet |
-145 | kr./FEsv per kg | LL, YY, DD |
|
Kødprocent |
9,0 |
kr./% | LL, YY, DD |
|
Styrke |
2,6 |
kr./point | LL, YY |
| Styrke | 2,2 | kr./point | DD |
| Slagtesvind | -5,1 | kr./kg | LL, YY, DD |
| Holdbarhed | 85 | kr./% | LL, YY |
| Kuldstørrelse, mor-effekt | 13,2 | kr./gris | LL, YY |
| Kuldstørrelse, orne-effekt | 13,2 | kr./gris | DD |
| Pattegriseoverlevelse, mor-effekt | 396 | kr./% | LL, YY |
| Pattegriseoverlevelse, grise-effekt | 198 | kr./% | LL, YY, DD |
Egenskaber i avlsmålet
Daglig tilvækst
Daglig tilvækst forkorter produktionstiden indtil slagtning og er dermed omkostningsbesparende.
Daglig tilvækst er opdelt i Patte- og smågrisetilvækst og Slagtegrisetilvækst, da egenskaberne er biologisk og genetisk forskellige i de to staldafsnit, samtidig med at det er forskellige omkostningerne der er gældende. Patte- og smågrisetilvæksten er fra 0 til 30 kg og indeholder tilvækst i både fare- og klimastalden. For den økonomiske værdi tages der derfor bl.a. højde for eventuelle ændringer i fødselsvægt og tilvækst i farestalden. Med andre ord, så øges den økonomiske værdi af avlsfremgang for patte- og smågrisetilvækst, når fødselsvægten og dermed tilvæksten i farestalden og fravænningsvægten falder. Mor-effekten på patte- og smågrisetilvæksten reflekterer soens genetiske potentiale for at øge afkommets tidlige tilvækst.
Den økonomiske værdi for slagtegrisetilvæksten fra 30-118 kg påvirkes bl.a. af slagtevægten, da den påvirker slagtesvineomkostningerne. Jo tungere grisen skal være, jo længere tid skal den være i slagtesvinestalden, og dermed vil den økonomiske gevinst ved en forbedring af den daglige tilvækst på 1 gram blive mere værd.
Fodereffektivitet
Fodereffektivitet blev første gang implementeret i avlsmålet i 1908 for at øge fodereffektiviteten hos grisen og spare på produktionsomkostningerne. I 1992 blev de første automatiske fodermaskiner installeret på ornestationen Bøgildgård, der skulle måle grisenes præcise foderoptag hver dag. Fodereffektivitet er fortsat målt ved hjælp af automatiske fodermaskiner på Bøgildgård.
Den økonomiske værdi for fodereffektivitet angiver værdien af en ekstra FEs pr. kg tilvækst fra 30-118 kg. Derfor er værdien negativ, da den økonomiske gevinst findes i at bruge færre FEs pr. kg tilvækst. Den økonomiske værdi af en forbedring i fodereffektivitet er især afhængig af foderprisen, hvor højere foderpriser resulterer i en højere (mere negativ) økonomisk værdi af fodereffektivitet.
Kødprocent
Kødprocent er vigtig, da slagteriernes afregning afhænger af denne.
Kødprocenten afhænger bl.a. af slagtevægten, hvor det tidligere er vist, at ét kg højere slagtevægt kan antages at medføre 0,1 procentpoint lavere kødprocent. Ved i fremtiden at slagte ved en højere vægt end i dag forventes altså en lavere kødprocent og en højere økonomisk værdi af kødprocent. I den modsatte retning trækker den avlsfremgang på kødprocent, der kan forventes de næste 10 år.
Styrke
Styrke er en egenskab der kombinerer subjektive karakterer med hver 3 kategorier for henholdsvis grisens for- og bagben, ryg samt en helhedsscore af grisens ben, ryg og holdning. Helhedsscoren for styrke blev indført i avlsmålet i 1995 og den blev i 2018 ændret til den kombinerede egenskab. Formålet med styrke egenskaben er at mindske både slagtegrisens og soens risiko for afgang pga. ben- og/eller rygproblemer.
Den økonomiske værdi for styrke fastsættes ved metoden ”ønsket avlsfremgang”.
Slagtesvind
Slagtesvind blev indført i avlsmålet i 1996. Den økonomiske værdi for slagtesvind er værdien af en forøgelse af slagtekroppens andel af den levende vægt med ét procentpoint, der efterfølgende bliver omregnet til antal kg slagtesvind per slagtegris.
Omkostningerne til at producere et slagtesvin er de samme uanset slagtesvindet, men der produceres flere kg kød for samme omkostninger, hvis slagtesvindet falder. Derfor vil alle input-parametre, der påvirker omkostningerne pr. kg kød, også påvirke den økonomiske vægt for slagtesvind. Det er dog primært slagtevægten, der påvirker den økonomiske værdi af slagtesvind, da differencen i omkostningen pr. kg kød ved et procentpoint større slagtesvind skaleres op til slagtekroppens vægt i den endelige økonomiske værdi.
Holdbarhed
Holdbarhed er defineret som sandsynligheden for, at en so bliver løbet efter første kuld og fungerer som en indikator for soens produktive livslængde.
Den økonomiske værdi for holdbarhed fastsættes ved metoden ”ønsket avlsfremgang”.
Kuldstørrelse
Kuldstørrelse er antal total fødte pattegrise pr. kuld.
Kuldstørrelse som mor-effekt angiver soens genetiske potentiale for antallet af total fødte pattegrise, og er en reproduktionsegenskab og er en del af avlsmålet for DanBred Landrace og DanBred Yorkshire, som udgør hundyrslinjerne til krydsningssoen (YL/LY) for slagtegrisen. Hvor kuldstørrelse som orne-effekt er ornens genetiske potentiale for antallet af total fødte pattegrise og er en del af avlsmålet for DanBred Duroc, som er handyrslinjen til slagtegrisen. Kuldstørrelse er en del af avlsmålet for ikke at få tilbagegang i kuldstørrelsen.
Pattegriseoverlevelse
Pattegriseoverlevelse er overlevelsesraten indtil dag 5 efter fødsel.
Pattegriseoverlevelse, grise-effekt er pattegrisens eget genetiske potentiale for at overleve og pattegriseoverlevelse, mor-effekt er soens genetiske potentiale til at få sine pattegrise til at overleve. Det betyder at DanBred avlsmålet tager højde for begge genetiske komponenter for pattegriseoverlevelse. Pattegriseoverlevelse blev indført i avlsmålet i 2022, og erstattede sammen med kuldstørrelse, egenskaben LG5 (antal levende pattegrise på dag 5 efter faring), som tidligere var en del avlsmålet fra 2004 til 2022. Pattegriseoverlevelse er en del avlsmålet af to væsentlige grunde. Den første grund er at der er en større økonomisk værdi af at få en ekstra gris på dag 5 gennem øget overlevelse end gennem øget kuldstørrelse. Ved at have pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse adskilt kan vi selektere avlskandidater ud fra forskellige økonomiske vægte som egenskaberne har, hvor LG5 var en sammensat størrelse af kuldstørrelse og overlevelse. Den anden grund er at de genetiske sammenhænge, som blev opdaget i arbejdet ved et større projekt for avl mod mere pattegriseoverlevelse, viser sig at være forskellige til de andre egenskaber i avlsmålet for henholdsvis pattegriseoverlevelse og kuldstørrelse. Denne ændring i 2022 har givet DanBred avlsmålet et øget fokus på robusthed og dermed også direkte øget tryk på pattegriseoverlevelse.
Den økonomiske værdi af pattegriseoverlevelse angiver værdien af, at pattegrisedødeligheden reduceres med 1 %. Det betyder, at alle input parameter der påvirker omkostninger til soens faring og pattegrisen indtil fravænning har indflydelse på den økonomiske værdi for pattegriseoverlevelse.
Avlsfremgang
Kun de økonomisk vigtigste egenskaber inkluderes i avlsmålet, således at den samlede avlsfremgang giver størst mulig værdi for den danske svineproducent.
Generelt gælder det, at jo flere egenskaber, der medtages i et avlsmål, desto mindre bliver avlsfremgangen pr. egenskab. De økonomiske værdier bestemmer nemlig ikke alene, hvor stor avlsfremgang der opnås. Forskellene i den relative avlsfremgang pr. egenskab i forhold til den samlede avlsfremgang skyldes ikke kun deres økonomiske værdi, men skyldes også andre faktorer, såsom arvelighed, genetisk variation, genetiske korrelationer iblandt egenskaberne, afprøvningsomfang og selektionsintensitet. Da disse faktorer også kan være forskellige for racerne, vil sammensætningen af den samlede avlsfremgang også være forskellig for racerne.
Udvælgelse af dyr i avlskernen
Information på avlsdyr
Der indsamles mange informationer på avlsdyrene, som alle lagres i DanBred-databasen og anvendes til beregningen af avlsindeks.
Alle kuld efter Landrace- og Yorkshire-søer i avls- og opformeringsbesætningerne samt alle renracede kuld på Duroc-søer registreres med bl.a. kuldstørrelse og afgange. Heraf kan Frugtbarhed & Overlevelse, fareffekt i Duroc og antal levende grise på dag 5 (LG5) i Landrace og Yorkshire beregnes Informationer på daglig tilvækst, kødprocent og styrke indsamles i både avlsbesætningerne og på forsøgsstationen Bøgildgård, hvor der desuden registreres foderudnyttelse og slagtesvind. Herudover registreres holdbarhed i opformeringsbesætningerne. I avlsbesætningerne omfatter individafprøvningen ca. 95.000 avlsdyr hvert år, mens der på forsøgsstation gennemføres yderligere 5.000 orneafprøvninger årligt.
Individafprøvning
Individafprøvningen gennemføres i avlsbesætningerne i intervallet 30-118 kg levende vægt. Grisene fodres efter ædelyst i hele vækstperioden. Der er fastsat krav til næringsindholdet i foderet, således at grisenes behov bliver dækket, og grisene skal opstaldes køns- og racevist.
Alle grise i afprøvningen bliver genomtestet via en hårprøve.
Den fysiske evaluering af og registreringer på de afprøvede avlsdyr, udføres af en avlsassistent fra Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik, som afslutter afprøvningen ved, at dyrene vejes, ultralydsscannes og styrkebedømmes, og den daglige tilvækst og kødprocenten beregnes.
Efter endt afprøvning udvælges de bedste orner til indsættelse på én af DanBred KS-stationerne i konkurrence med orner fra forsøgsstationen, Bøgildgård.
Afprøvning på forsøgsstationen Bøgildgård
Landbrug & Fødevarer, Avl & Genetik råder over forsøgsstationen Bøgildgård, som på årsbasis har en kapacitet på ca. 5.000 orner. På Bøgildgård gennemføres parallelt med hjemmeafprøvningen en stationsafprøvning af unge orner, der alle genomtestes via en hårprøve.
I stationsafprøvningen samles de potentielt bedste ornegrise fra alle avlsbesætninger for at sikre den bedst mulige afprøvning af disse unge orner, som er de mest sandsynlige kandidater til KS-station. Ved at samle de unge orner til afprøvning på ét sted, opnås det mest sikre subindeks på foderforbrug og den mest nøjagtige sammenligning af ornernes samlede avlsindeks.
Ornerne til stationsafprøvningen udvælges i avlsbesætningerne, når de er ca. 4 uger gamle fra de kuld, der har de højeste indeks i den pågældende uge. Ornerne indsættes i en klimastald, hvor de opholder sig i fem uger. Her opnår ornerne den samme sundhedsstatus og kan herpå indsættes i forsøgsstaldene.
Afprøvningen foregår i øvrigt efter samme principper som individafprøvningen. Dog er alle stier forsynet med fodermaskiner, hvormed den individuelle foderoptagelse i afprøvningsperioden kan registreres. Efter endt afprøvning udtages de bedste orner til DanBred KS-stationerne i konkurrence med de bedste orner fra individafprøvningen. Alle øvrige orner slagtes, hvorpå der registreres slagtesvind på disse.
Genomprøver
Genomisk selektion kræver, at avlskandidater bliver DNA-testet via en hårprøve - se billeder. Hårprøven tages ved hjælp af en tang, hvor det er vigtigt, at hårene er rene, men især, at hårrødderne kommer med, da det er heri, DNA’et findes. Hårprøven placeres herefter i et såkaldt hårkort, som er et lille pap-etui, hvorefter den sendes til genotypning på et laboratorie.
Hårprøven bliver genotypet, og data fra genotypningen indsendes til DanBred-databanken (også kaldet en genomprøve). Det genomiske data indgår herefter sammen med de fænotypiske registreringer i avlsværdivurderingen. I dag DNA-testes alle avlskandidater i både individ- og stationsafprøvningen.
Avlsindeks
Et dyrs avlsindeks er et skøn over, hvor god produktionsøkonomi det enkelte avlsdyr har anlæg for, når alle egenskaber i avlsmålet vurderes samlet.
Alle avlsdyr i det danske avlssystem får beregnet et avlsindeks ugentligt.
Avlsindekset udtrykker det enkelte avlsdyrs værdi i forhold til de øvrige avlsdyr. Inden for hver race er gennemsnitsindekset hos basispopulationen altid 100. Jo højere indeks et dyr har, desto bedre avlsmæssig og økonomisk værdi har dyret.
Avlsindekset benyttes til at udvælge de bedste forældredyr til fremtidige generationer.
Dyrets avlsindeks baseres på en kombination af dets egne data og en meget stor mængde data fra dyrets slægtninge. Kendskabet til slægtninge og deres præstationer er afgørende for en sikker og præcis bestemmelse af avlsindekset.
Subindeks
Det samlede avlsindeks er sammensat af subindeks (avlsværdier) for hver af egenskaberne i avlsmålet vægtet med deres økonomiske værdier.
De økonomiske værdier for hver af de enkelte egenskaber udtrykker deres økonomiske betydning for produktionen af et slagtesvin i en integreret smågrise- og slagtesvinebesætning.
Hvert subindeks angiver, hvor meget avlsdyrets arvelige anlæg forventes at påvirke afkommet med hensyn til den pågældende egenskab. Subindekset for en egenskab angives som afvigelsen fra gennemsnittet på alle aktive (det vil sige levende) afkomsprøvede avlssøer i racen, samt afkomsprøvede søer, der er afgået inden for en kortere periode.
Avlsdyrenes indeks beregnes ugentligt og ændrer sig løbende, fordi der bliver tilført ny information fra slægtninge, og bliver dermed mere præcis og sikkert estimeret.
Til beregningen af avlsindekset bruges de mest optimale og nyeste statistiske modeller inden for husdyravl.
Genomisk selektion
Genomisk selektion blev implementeret i Duroc i 2010 og i Yorkshire og Landrace i 2011. Siden 2017 genomtestes alle afprøvede dyr i alle racer i avlskernen.
Genomisk information bruges i beregningen af avlsindekset som tillæg til informationer fra afprøvningen af avlskandidaterne samt deres slægtskab. Herved bliver avlsindekset bestemt med højere sikkerhed end tidligere. Avlsfremgangen øges derfor, når der anvendes genomisk selektion.
Når en Duroc-orne får DNA-information kan det ændre indeks med op til +/- 15 indekspoint, og for de hvide racer kan ændringen være op til +/- 25 indekspoint.
INDAVLSSTYRING
Det er vigtigt at begrænse stigningen af indavl fra generation til generation, dels fordi den ellers kan medføre problemer med frugtbarhed og dyrets robusthed mod sygdomme og andre genetiske defekter, og dels fordi den formindsker den genetiske variation og dermed mulighed for fremtidig avlsfremgang.Indavlsstyringen i DanBred håndteres overordnet ved hjælp af såkaldt optimal bidragsselektion i Duroc (siden 2012), mens der i Landrace og Yorkshire anvendes et kvotesystem for antallet af hel- og halvbrødre, der kan godkendes til DanBred-KS-stationerne.
I alle racer er der sat et maksimum for, hvor mange avlskuld hver enkelt orne må producere, og som varierer fra race til race. Derudover kan kuld, som er et resultat af parringer mellem enten hel- og halvsøskende, forældre, afkom og tilsvarende slægtskab, ikke godkendes som avlskuld. Optimal bidragsselektion er under udvikling i Landrace og Yorkshire.
Optimal bidragsselektion håndteres ved hjælp af computerprogrammet EVA. Ved hjælp af EVA er det ikke blot muligt at begrænse indavlsstigningen fra generation til generation, men også samtidig at maksimere avlsfremgangen, da det er muligt at foretage en klogere og mere fleksibel udvælgelse af avlsdyr end ved anvendelsen af kvotesystemet. Dette gøres ved at optimere antallet af afkom per orne (de genetiske bidrag) til de fremtidige generationer i forhold til ornens avlsniveau og slægtskab til avlspopulationerne. I praksis udvælger EVA, hvilke orner der må producere avlskuld, og hvor mange de må producere. Det muliggør, at højtindekserede orner kan få tilladelse til at producere flere avlskuld i forhold til andre, så længe det ikke øger indavlsstigningen for meget. Det er fortsat op til avlerne selv at udvælge de bedste polte og søer til produktionen af avlskuld samt foretage den egentlige løbeplanlægning. Ved hjælp af EVA opnås der hermed mere langsigtet avlsfremgang og en mindre indavlsstigning sammenlignet med traditionel indavlsstyring.
Racer og krydsningsprodukter
I DanBred avlsprogrammet bruges de tre DanBred svineracer:
- DanBred Duroc (D)
- DanBred Landrace (L)
- DanBred Yorkshire (Y)
DanBred Duroc anvendes som handyrsrace til produktionen af slagtesvin, mens Landrace og Yorkshire fungerer som hundyrsracer til produktion af produktionssøer.
DanBred produktionssoen er en to-racet krydsning mellem Landrace og Yorkshire, hvor både DanBred Landrace og DanBred Yorkshire kan fungere som far eller mor til produktionssoen (LY eller YL1).
DanBred slagtesvinet er et tre-racet krydsningsprodukt, hvor faderen er DanBred Duroc, og moderen er DanBred krydsningssoen resulterende i DanBred D(LY)-slagtesvinet.
Ved at krydse racerne på denne måde opnås fuld krydsningsfrodighed2 på alle egenskaber, både på produktionssoen og slagtesvinet.
Danbred Duroc (D)
Danbred Duroc er en race, der er velegnet til kombination med andre racer - især sammen med LY/YL-søer, og den er derfor handyrsracen i DanBred avlsprogrammet.
DanBred Duroc er især kendt for sin høje daglige tilvækst og gode kødkvalitet samt et lavt foderforbrug. Den producerer desuden meget vitale pattegrise, som vist i sammenligningsforsøg med andre racer.
I dag har DanBred den største population af renracet Duroc i Europa. Oprindeligt stammer Duroc-racen fra USA og Canada, hvorfra den blev importeret i perioden 1977-1979.
Danbred Landrace (L)
DanBred Landrace er den ene af hundyrsracerne i DanBred avlsprogrammet.
DanBred Landrace er kendt for stor kuldstørrelse og gode moderegenskaber, og derfor anvendes søer af denne race ofte som moderdyr. Derudover er DanBred Landrace en stærk gris med gode ben, og den er kendt for en høj kødprocent.
1 Ved brug af forkortelser for krydsninger står far-racen altid først. F.eks. betyder betegnelsen LY, at det er afkom af en Landrace-orne og en Yorkshire-so, og at L(YL) er afkom af en Landrace-orne og en YL-so.
2 Krydsningsfrodighed: når svineracer krydses, opstår der krydsningsfrodighed. Det vil sige, at krydsningsafkommets egenskaber er bedre end gennemsnittet af forældrene.
Danbred Yorkshire (Y)
DanBred Yorkshire bruges ligesom DanBred Landrace som hundyrsrace i DanBred avlsprogrammet. Oprindeligt stammer racen fra England.
DanBred Yorkshire har, ligesom DanBred Landrace, gode moderegenskaber og producerer store, levedygtige kuld. DanBred Yorkshire har en høj kødprocent, høj tilvækst, lavt foderforbrug og en god kødkvalitet, hvilket gør den til en sublim race på såvel reproduktions- som produktionsegenskaber.
Avlsstrategier
Rekruttering af polte kan ske ved indkøb af krydsningspolte (LY/YL) eller ved hjemmeavl (egen avl af krydsningspolte).
Indkøb giver den største avlsfremgang, og krydsningsfrodigheden udnyttes 100 %, hvorved det største økonomiske udbytte af avlen opnås. For nogle kan det dog også være en fordel at drive hjemmeavl, og i så fald kan man anvende én af følgende hjemmeavlsstrategier:
- renracet hjemmeavl
- zigzag-hjemmeavl eller såkaldt
- lassoavl (ingen hjemmeavlsstrategi).
Der er fordele og ulemper ved alle hjemmeavlsstrategier, og den valgte hjemmeavlsstrategi påvirker besætningens omkostninger på både sæd, foder-, arbejds- og ressourceforbrug. Derfor bør hver enkelt besætning nøje overveje, hvilken strategi der passer bedst til denne - se også:
Renracet hjemmeavl
Ved renracet hjemmeavl bruges de to moderracer Yorkshire (YY) og Landrace (LL). Her vælges én af de to racer som moderlinje, hvor 10 % af besætningens størrelse skal løbes til hjemmeavl, heraf løbes 1 % af sopoltene til at lave renracet kuld, og 9 % af sopoltene løbes til at lave krydsningskuld.
Eksempel på renracet hjemmeavl:
YY-sopolt løbes med YY-orne YY-sopolt løbes med LL-orne
YY-renracet kuld LY-krydsningskuld
Renracet hjemmeavl kan udføres ved hjælp af KerneStyring®.
KerneStyring® er et internetbaseret redskab, som giver besætningen retningslinjer for avlsarbejdet. Dette giver mulighed for at optimere det genetiske niveau i besætningen. Her får besætningen oplyst søernes avlsindeks, som så danner grundlag for udvælgelsen af søer med det største genetiske potentiale til fornyelse af avlskernen. Dette sikrer en løbende avlsfremgang i besætningen parallelt med avlsbesætningerne.
KerneStyring® til renracet hjemmeavl giver den højst mulige avlsfremgang i soholdet, og med god styring kan der opnås samme indeksniveau som i opformeringsbesætningerne. Renracet hjemmeavl uden KerneStyring® vil stort set svare til lassoavl.
KerneStyring® tager udgangspunkt i, at data fra besætningen indberettes elektronisk. Derefter kan besætningen lave intern selektion i besætningen baseret på avlsindeks, der er dannet ud fra de data, der forefindes via slægtskab til avls- og opformeringsbesætning(er). De avlsdata, som skal indberettes, omfatter blandt andet dyrenes tilgang/afgang, løbninger og faringer. Avlsindeksene kan herefter beregnes for alle de egenskaber, som indgår i avlsmålet.
Zigzag-hjemmeavl
I zigzag-hjemmeavl laves der ikke renracede kuld, men kun krydsningskuld med varierende andel Landrace- og Yorkshire-genetik. Udgangspunktet for zigzag-hjemmeavl er enten YL- eller LY-dyr. Hele besætningen vil hermed være produktionssøer, hvor man løbende udvælger de 10 % bedste søer efter avlsindeks til at avle på.
De bedste søer og ungdyr bliver skiftevis krydset med Yorkshire- og Landrace-orner. Dette giver et krydsningsprodukt, som tilnærmelsesvis er genetisk halvt Landrace og halvt Yorkshire. Fra 7. generation stabiliserer krydsningsfrodigheden hos søerne sig på 67 % sammenlignet med de 100 % i 1. generation, hvor krydsningssoen er præcis 50/50 Yorkshire/Landrace. Krydsningsfrodighed medfører flere levendefødte pattegrise og færre omløbere.
Eksempel på zigzag:
YL-so løbes med LL-orne
LYL so løbes med YY-orne
YLY-so løbes med LL-orne
…og sådan fortsætter krydsningen.
Eksempel på krydsningsfrodighed per generation:
| Generation | Orne | So | Krydsningsforhold |
| 1 | L | Y | 100% |
| 2 | Y | L-Y | 50% |
| 3 | L | Y-LY | 75% |
| 4 | Y | L-YLY | 63% |
| 5 | L | Y-LYLY | 69% |
| 6 | Y | L-YLYLY | 66% |
| 7 | L | Y-LYLYLY | 67% |
| 8 | Y | L-YLYLYLY | 67% |
Zigzag-hjemmeavl kan med fordel styres med KerneStyring®, hvorved udvælgelsen af de bedste krydsningssøer baseres på avlsindeks, hvilket vil sikre besætningen en løbende avlsfremgang.
Lassoavl – hjemmeavl uden KerneStyring®
Lassoavl er betegnelsen for, når man vælger avlsdyr uden kendskab til avlsindeks, og man dermed ikke har nogen avlsstrategi. Udvælgelsen vil være baseret på tilfældigheder, og selvom man forsøger at udvælge dyr efter et eller flere fænotypisk(e) kriterier, så er arvelighederne typisk ret lave, hvorved man genetisk set faktisk udvælger dyrene tilfældigt. Derfor vil man ved lassoavl heller ikke opnå nogen avlsfremgang i sit sohold. Lassoavl kan derfor ikke anbefales som hjemmeavlsstrategi. Hvis avlsfremgangen ikke udnyttes, så vil dette være medvirkende til lavere præstationer i såvel sohold som slagtesvin fra besætningen.
Sammenligning af hjemmeavlsstrategier
Avlsindekset er afgørende for antallet af fravænnede smågrise pr. årsso. Især avlsmålet ”antal levende grise på dag 5” (LG5) har gennem de seneste år påvirket produktiviteten positivt. Det er her vigtigt at huske på, at et højere avlsindeks for LG5 ikke blot betyder højere kuldstørrelse, men det betyder også højere overlevelse af smågrisene helt frem til fravænning.
I tabellen fremgår det, hvordan de forskellige avlsstrategier påvirker det gennemsnitlige kuldindeks. For eksempel ses en forskel på 20 indekspoint mellem zigzig-hjemmeavl med og uden KerneStyring®, hvilket svarer til cirka 0,8 fravænnede pattegrise pr. årsso.
| Hjemmeavlsstrategi | Gennemsnitligt kuld-indeks |
| Indkøb af LY-sopolte | 102,1 |
| Zigzag med KerneStyring® | 97,3 |
| Zigzag uden KerneStyring® | 77,3 |
| Renracet hjemmeavl med KerneStyring® | 93,4 |
Der vil være en naturlig variation imellem besætninger.