Ekstern og intern smittebeskyttelse har samme formål, nemlig at hindre overførsel og spredning af sygdomme. Intern smittebeskyttelse skal forhindre spredning af sygdomme i besætningen, mens ekstern smittebeskyttelse sigter mod at hindre tilførsel af smitte udefra. For besætninger med 1360 søer og grise indtil 32 kg, 2150 søer med produktion af grise op til 7 kg, 4500 slagtesvin eller 15400 smågrise gælder, at de skal have udarbejdet en smittebeskyttelsesplan i henhold til bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin bek. nr. 1329 af 30/11/2010. Smittebeskyttelsesplan skal underskrives af den praktiserende dyrlæge, samt godkendes af FVST.
Smitte udefra kan fx være via:
- Vind
- Foder
- Avlsdyr
- Smågrise
- Sæd
- Slagteribiler
- Eksportbiler
- Redskaber - herunder udmugningsmateriel
- Strøelse
- Personer
- Mus og rotter
- Fugle
- Andre dyrearter.
Ekstern smittebeskyttelse er særdeles vigtig for at sikre besætningen bedst muligt mod tab som følge af sygdomme, der introduceres i besætningen.
Ekstern smittebeskyttelse kan opdeles i geografisk beskyttelse og beskyttelse af besætningsområdet.
Geografisk beskyttelse
- Svinebesætningens beliggenhed i forhold til andre svinebesætninger herunder placering i forhold til de fremherskende vindretninger.
- Afstand til andet dyrehold (specielt risiko for smitte med zoonoser)
Beskyttelse af besætningsområdet
- Personadgang
- Håndtering af foder/strøelse ind og ud af besætningsområdet - især udmugning ved dybstrøelse
- Udleveringsforhold for levedyr (smågrise og evt. polte) og slagtesvin
- Indleveringsforhold for levedyr bl.a. karantænefaciliteter ved indkøb af avlsdyr
- Passiv og aktiv sikring mod skadedyr som rotter og mus
- Smittesikring af besætningsområdet i forhold til ”andet dyrehold” end svin, herunder: kvæg, heste, fjerkræ, hunde, katte
Luftbåren smitte og skadedyr
Det er velkendt, at en række infektioner kan smitte over længere afstande ved, at virus eller bakterier bæres med vinden. Influenza (Ssvineinfluenza), PRRS (Porcine Reproductive and Respiartory Syndrome) og almindelig lungesyge (mykoplasma- lungesyge) er gode eksempler på infektioner, der kan flyttes flere kilometer med luften.
Af andre luftbårne infektioner kan nævnes mund- og klovesyge, PRRS (Porcine Reproductive and Respiartory Syndrome), og over kortere afstande også ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae). I fugtigt og køligt vejr kan smitstofferne overleve gennem længere tid uden for grisen.
Udover den eksakte afstand er placering i forhold til fremherskende vindretninger også af betydning. Vestenvinden er den mest almindelige i Danmark, og derfor er det risikabelt at ligge tæt op ad besætninger, der er placeret i vestlig retning i forhold til ens egen besætning, hvis de er smittet med sygdomme, ens egen besætning ikke er smittet med.
Svinebesætningers afstand til besætninger, som har andet dyrehold end svin, er af stigende interesse efterhånden som de ikke svinespecifikke sygdomme, som fx Salmonella og MRSA, har fået øget betydning for besætningernes produktionsresultater, omdømme og afsætningsmuligheder. Beliggenhed nær ved lossepladser eller andre steder, der kan tiltrække skadedyr, er også uheldig, idet rotter og mus eksempelvis kan overføre salmonellasmitte.
Begrænset færdsel i besætningsområdet
Det er vigtigt, at besætningsområdet betragtes som et meget veldefineret område. Al færdsel ud og ind af dette område skal være meget nøje planlagt, så risikoen for indslæbning af uønsket smitte gøres så lille som mulig.
I princippet må alle personer, dyr, foderstoffer, strøelse m.m. betragtes som en smitterisiko, når det eller de skal ind eller ud af besætningsområdet. For at svinesygdomme forårsaget af bakterier smitter i besætningen, skal de så at sige slæbes ind i besætningen enten med:
- Personer
- Tøj
- Støvler
- Dyr
- Redskaber
- Foder/strøelse
Salmonella, smitsom nysesyge (atrofisk rhinitis), skab og dysenteri (svinedysenteri) er gode eksempler på infektioner, der kan slæbes ind i besætningen. Ved at gennemføre en konsekvent og velovervejet smittebeskyttelse kan man sikre sin besætning godt mod disse infektioner.
De vigtigste områder i smittebeskyttelse af besætningsområdet er:
- Personadgang
- Foder/strøelse
- Udmugning af dybstrøelse
- Indkøbt foder
- Udleveringsforhold for levedyr, slagtesvin og grise til eksport
- Indkøb af avlsdyr og smågrise
- Karantæne
- Skadedyr
- Andet dyrehold i besætningen.
Personadgang
Forrummet skal sikre, at personer ikke slæber smitte med ind i besætningsområdet. Ved at gennemføre skift af beklædning og fodtøj samt vask af hænder (evt. også bad) kan besætningsområdet sikres bedst muligt.

Figur 1. Forslag til indretning af forrum. Inden adgang til besætningen skifter man tøj, støvler og vasker hænder i forrummet.
Læs mere: Se video og find flere forslag til ndretning af forrummet
Karantænetid fra besøg i besætning med lavere sundhedsstatus nedsætter smitterisikoen ved personadgang. Når personer medbringer værktøj eller medicinsk udstyr er det vigtigt, at der også er en procedure for, hvordan redskaberne bringes ind i besætningsområdet.
Besøgende fra udlandet skal også overholde besøgsregler. Specielt for besøgende fra udlandet fra udlandet gælder der brancheregler, som skal overholdes af alle svinebesætninger, for at undgå indslæbning af sygdomme, som ikke findes her i landet i forvejen. Generelt gælder, at der er 24 timers karantæne fra ankomst til den danske grænse.
Efter besøg i svinebesætninger i EU er der generelt 12 timers karantæne fra ankomst til Danmark.Det gælder dog ikke efter besøg i svinebesætninger i Grækenland, Italien, Polen, Estland, Letland, Litauen, Bulgarien, Ungarn og Rumænien. Her er der 24 timers karantæne som for det øvrige udland.
Hvis man har specielt godt kendskab til de besøgende og de er professionelle kan karantænekravet nedsættes til at gælde fra den udenlandske besætning er forladt.
Læs/print de danske smittebeskyttelsesregler.
Foder/strøelse
Der skal være faste rutiner, der sikrer, at dyrene i besætningen ikke kommer i kontakt med smittefarligt materiale ved indlevering af foder og strøelse. Strøelse i form af halm er i stigende anvendelse, og det er nødvendigt at have en procedure for:
- Hvor og hvordan halmen bjerges.
- Hvorledes den opbevares.
- Hvordan den kommer ind i besætningsområdet som halm og ud af besætningsområdet som gødning. Specielt er det vigtigt at have procedurer for rengøring og desinfektion af minilæsser, der også benyttes i andre besætninger, før den får adgang til besætningsområdet.
Indkøbt foder
Indkøbt foder indeholder normalt ikke betydelige mængder smittefarlige bakterier. Salmonellabakterier kan dog forekomme i så store mængder, at de kan inficere grisene. Derfor bør der altid indkøbes salmonella-kontrolleret foder.
Indkøbte råvarer kan ligeledes resultere i salmonellasmitte.
Figur 2. Foderrum bør være rene, tørre og ryddelige (billednr. 2321).
Udleveringsforhold for levedyr og slagtesvin
Vognmænd, der kommer til besætningen, kan medbringe smitte. Især er det meget vigtigt at være særdeles påpasselig med udlevering af slagtedyr, idet en slagterivogn kan medbringe alle typer af smitte.
Udleveringsproceduren til slagterivogn kan indrettes på følgende måder:
- Direkte fra stalden (mest risikablel metode)
- Via udleveringsrum/udleveringsfold
- Via mobil udlevering (sikreste udleveringsmetode)
Vognmanden kommer som regel med grise på vognen, men ved at forlange en tom og rengjort vogn kan man sikre sig bedst muligt mod, at besætningen smittes. Rengøringen skal gennemføres efter præcise vaskeprocedurer.
Generelt gælder det, at jo længere væk fra besætningsområdet vognmanden holder desto mindre risiko. Tilsvarende faste rutiner skal gennemføres ved udlevering af smågrise og andre levedyr.
Udlevering i forbindelse med eksport
Ved direkte oplæsning til eksport er det specielt vigtigt at sørge for at grise ikke kan løbe tilbage ind i besætningen, da de herved kan slæbe smitstoffer tilbage fra lastbilen. Ligeledes er det afgørende at eksportchaufførerne ikke kommer ind i stalden, men bliver på lastbilen.
Indkøb af avlsdyr og smågrise
Ved indkøb af avlsdyr eller smågrise bør det altid sikres, at der indkøbes dyr med samme sundhedsmæssige status som køberbesætningens status.
Indkøb af grise med lavere sundhedsstatus kan fremkalde meget voldsomme sygdomsudbrud i købers besætning. Men også indkøb af grise med en højere sundhedsstatus end købers besætning kan give problemer. Sygdomsudbrud hos de indkøbte grise på grund af smitte fra købers besætning kan medføre opformering af smitstoffet, og dermed også fremkalde sygdomsudbrud hos de dyr, der allerede er i besætningen.
Nogle infektioner fx hjernebetændelse (streptokokinfektion), E. coli og Salmonella kan besætningen ikke deklareres fri for, enten fordi det ikke er muligt at undersøge infektionsmønstret, eller fordi infektionen forekommer i alle besætninger. For sådanne sygdomme gælder samme regler som for infektioner, besætningen kan deklareres fri for.
Fx bør der ikke købes dyr fra besætninger med klinisk udbrud af salmonellainfektion eller ødemsyge (E.coli enterotoxæmi), med mindre modtagerbesætningen også er smittet.
Karantæne
Ved at anvende karantænefaciliteter ved indkøb af avlsdyr, kan man sikre sig godt mod indkøb af uønskede sygdomme.
Figur 3. Karantænerummet skal indrettes som et selvstændigt besætningsområde med eget forrum til omklædning til karantænens eget tøj og fodtøj og være indrettet med håndvask med sæbe.
Skadedyr
Det er meget vigtigt, at der gennemføres en effektiv sikring af ejendommen, fordi rotter og mus kan overføre sygdomme som Salmonella, nysesyge, E. coli med flere. Det er bedst at overlade denne bekæmpelse til et autoriseret firma, som kommer regelmæssigt og kontrollerer sikringen.
Herved forebygges invasion af skadedyr, og man undgår, at besætningen påføres en smitterisiko. Med en effektiv sikring kan man desuden undgå, at rotter og mus ødelægger mure, vægge og kabler samt æder sig fede for besætningsejerens regning.
Andet dyrehold
Udover de sygdomme som kun rammer grisene, er der som nævnt en række zoonoser dvs. sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Disse sygdomme kan smitte mellem de forskellige dyrearter. For at undgå at grisene smittes med f.eks. salmonella fra fjerkræ, er det vigtigt, at der er en god smittebeskyttelse mellem de forskellige dyrehold på en ejendom. Der må ikke anvendes fælles redskaber i svine- og kvægbesætninger, og hunde og katte må ikke have uhindret adgang til staldene.
Brug af karantænestald sikrer, at hvis indkøbte avlsdyr viser sig at være smittebærere kan de slagtes, inden de har haft kontakt med den øvrige besætning.
Karantænestald
Under karantænestald er der skrevet mere om indretning og drift.
Tabel 1. Mulighed for bekæmpelse af svinesygdomme i Danmark.
Sygdom |
Ekstern smittebeskyttelse |
Intern smittebeskyttelse |
Mund- og klovesyge |
+++ |
- |
Svinepest |
+++ |
- |
Aujeszkys sygdom |
+++ |
- |
"Skab" |
+++ |
+ |
Dysenteri |
+++ |
+ |
Mycoplasma |
++ |
+ |
PRRS |
++ |
++ |
Ondartet lungesyge |
++ |
+ |
Salmonella |
+ |
++ |
Coccidiose |
- |
+++ |
+, ++, +++: jo flere +, jo større betydning
Referencer
[1]
|
SPF besøgsregler. WWW.SPFSUS.DK
|
[8]
|
Christiansen, J.P. (2004). Svinehold – en grundbog. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Landbrugsforlaget.
|