Udfasning af zink har sat øget fokus på diarré. Men diarré kan skyldes flere ting – alt efter, hvor gammel grisen er. Med diagnostik af diarré har du et kvalificeret grundlag til at træffe beslutninger om forebyggende og behandlende tiltag.
Diarré kan skyldes mange ting: Træk, kulde, fejlfodring, alvorlige tarminfektioner, al anden sygdom med feber og meget mere. Diarrédiagnostik starter derfor altid ude i stalden med grisens symptomer og med at undersøge vigtige forhold såsom klima, foder og vand. Sammenhold dine iagttagelser med obduktioner af selvdøde eller aflivede syge grise, og drøft resultaterne med din dyrlæge/rådgiver.
Hvis du ikke er sikker på sygdommens årsag, anbefaler vi, at der foretages en helhedsvurdering ved at indsende hele grise med de typiske symptomer (gerne 3-5 stk.) til obduktion hos os på Veterinært Laboratorium, Kjellerup.
I kan enten vælge at indsende hele grise, så vil vi ud fra den sygehistorie, som beskrives ved indsendelse og de forandringer, vi finder i grisene, vælge de relevante analyser. I kan også vælge at indsende andet materiale (fx tarmsæt, gødningsprøver eller sokkeprøver) og bede om specielle analyser.
Diagnostik af diarré ved Veterinært laboratorium, Kjellerup
Ønsker du at belyse årsagsforholdene ved et diarréudbrud, er vi klar til at hjælpe dig på Veterinært Laboratorium, Kjellerup.
Hvis du har en specifik mistanke eller specifikke ønsker til undersøgelse for smitstoffer, skal du blot krydse dem af på indsendelsesblanketten.
Hvis du ønsker en mere generel undersøgelse, kan du bede om at få undersøgt efter laboratoriets vurdering. I sidstnævnte tilfælde er det en fordel at indsende hele grise, så vi kan se forandringerne i grisene, og det er særligt vigtigt, at du beskriver de kliniske forhold:
- Hvor gamle er grisene, hvilke symptomer ses i besætningen, hvor udbredte er de, og hvor hurtigt opstår de?
En diagnostisk undersøgelse er altid en samlet vurdering af:
- De kliniske forhold i besætningen
- Fund ved obduktion
- Fund eller fravær af smitstoffer
Relevante analyser ifm. diagnostik af diarré
Analyserne er inddelt efter grisens alder. Du er naturligvis altid meget velkommen til at ringe og drøfte mulighederne og valg af bedst egnede analyse med os.
Diagnostik af diarré for de forskellige aldersgrupper
SPÆDGRISE, GRISE PÅ 1. -7. LEVEDØGN:
Rotavirus A undersøges ved ELISA. Til undersøgelsen skal der bruges meget lidt fæces. En fugtig svaber er nok, dog må der ikke være tilsat nogen form for transportmedie (fx gel).
Rotavirus A er en kendt sygdomsårsag hos spædgrise, andre laboratorier undersøger også for Rotavirus type C, men betydningen af dette virus er usikker.
Ved aerob dyrkning påvises ofte non-hæmolytisk E. coli, denne bakterie-gruppe er en del af den normale tarmflora. Hvis der er massiv ensartet vækst, kan det indikere, at den non-hæmolytiske E. coli er sygdomsfremkaldende. For at være mere sikker på om den fundne E. coli faktisk kan være årsag til diarré, sender vi et isolat til undersøgelse for virulensfaktorer (sygdomsfremkaldende egenskaber) på et eksternt laboratorium.
Ved anaerob (ilt-fri) dyrkning påvises ofte Clostridium perfringens. Clostridium perfringens kan sendes til typebestemmelse ved PCR på eksternt laboratorium, som kan skelne mellem Clostridium perfringens type A og C. Clostridium perfringens type C giver meget karakteristiske forandringer i tarmene og er en meget sygdomsfremkaldende bakterie, som kan give anledning til diarré og dødsfald. Clostridium perfringens type A kan også forårsage diarré, men findes også udbredt i tarmen på raske grise, så den diagnostiske værdi ved at påvise Clostridium perfringens type A er begrænset.
Det er ofte svært at vurdere betydningen af de fundne bakterier ved spædgrisediarré, og det er vigtigt at huske, at både træk, kulde og sult kan give diarré.
Derfor anbefaler vi at kombinere undersøgelsen med histopatologisk undersøgelse, hvor man kigger på tarmvævet i mikroskop og ud fra forandringerne kan komme på et bud på årsagen til diarré (bakteriel/virus/sult). Det kræver dog indsendelse af helt friske eller levende grise, eller at I benytter Spædgrisediarré-kittet.
PATTEGRISE >7 DAGE:
Ved aerob dyrkning påvises ofte hæmolytisk E. coli eller non-hæmolytisk E. coli. Hvis der er massiv ensartet vækst, indikerer det, at den fundne E. coli er sygdomsfremkaldende.For at undersøge, om den fundne E. coli har potentiale til at forårsage sygdom, undersøger vi for virulensfaktorer (sygdomsfremkaldende egenskaber) enten hos os selv (hæmolytisk E. coli) eller på et eksternt laboratorium (non-hæmolytisk E. coli).
Undersøgelse for coccidier (Cystoisospora suis) ved parasitologisk undersøgelse. Til undersøgelsen skal bruges minimum 3 g. fæces . Vær opmærksom på, at udskillelsen af coccidieoocyster er svingende. Det kan derfor ikke udelukkes, at coccidiose er et problem, blot fordi der i enkelte prøver ikke påvises coccidier, eller der er lavgradig udskillelse. Vi anbefaler at tage prøver fra farestier med 10-12 dage gamle grise, der har diarré.
Prøverne må pooles stivis, og pga. den svingende udskillelse, og for at afdække udbredelsen af problemet, er det en god idé at indsende prøver fra 10 farestier. Coccidiose kan give anledning til diarré, og det kan også svække grisen og gøre den modtagelig for andre sygdomme. De fleste besætninger behandler mod coccidiose, men meget kan gå galt med dosering og opblanding af medicinen, så det kan være en god ide at lave et diagnostisk tjek.
FRAVÆNNINGSDIARRé, 0-14 DAGE EFTER FRAVÆNNING:
Medicinsk zink må ikke længere anvendes efter den 26. juni 2022. Det vil i nogle besætninger give et ændret sygdomsbillede – herunder flere tilfælde af diarré.
Når grisene ikke længere får medicinsk zink de første 14 dage efter fravænning, forventer vi øget forekomst af diarré.
Ud fra det kliniske billede og de patologiske fund deles det op i den ”Klassiske fravænningsdiarre” og ”Diarré efter fravænning”.
Den klassiske fravænnings diarré:
Akut opstået dødelighed med dehydrering og diarré ofte lige omkring fravænning både i farestald og klimastald. Obduktionerne viser tyndvæggede tyndtarme, der er karinjicerede og højrøde med tyndt, blodigt indhold. Der ses forstørrede krøslymfeknuder, og ofte ses misfarvede ledflader.
Ved dette sygdomsbillede kan det betale sig at gå direkte efter at isolere en patogen hæmolytisk E. coli. De bedste resultater opnås ved at dyrke fra tarmen på hele og ubehandlede grise, der sendes til obduktion. Tarmsæt, gødningsprøver, rektalsvabere og sokke-prøver kan også anvendes, men med faldende succesrate.
Diarré efter fravænning:
Ved diarré med et mindre akut forløb og med mere uspecifikke forandringer i tarmene kan det være sværere at finde en specifik årsag. Tilstanden er ofte påvirket af flere faktorer, blandt andre miljø- og foderskift, men forskellige smitstoffer kan også være involveret. Det anbefales at undersøge gødnings- eller sokkeprøver ved PCR- diarrépakke (Lawsonia, Brachyspira pilosicoli, E. coli fimbrietype F4 og E. coli fimbrietype F18). Nyere undersøgelser har vist, at grise med diarré efter fravænning har en højere forekomst af rotavirus, men det er endnu usikkert om det er årsag eller virkning. Undersøgelse for rotavirus kan tilvælges.
Ved atypiske forløb med udtalt mistrivsel er det også relevant at undersøge for Salmonella.
DIARRé HOS UNG- OG SLAGTESVIN:
Det er relevant at undersøge for Lawsonia intracellularis, Brachyspira pilosicoli og Brachyspira hyodysenteriae, når grisene er over 8 uger gamle.
Massiv infektion med Lawsonia kan være meget tabsvoldende på grund af nedsat tilvækst og øget foderforbrug, uanset om der ses diarré eller ej.
Brachyspira pilosicoli giver mere uspecifikke symptomer, ofte ses let tyktarmsbetændelse, men betydningen kan variere meget. Det skyldes formentlig, at der findes mange forskellige undertyper med varierende evne til at fremkalde sygdom. Brachyspira hyodysenteriae giver ofte voldsom tyktarmsbetændelse med blodig og slimtilblandet diarré, og kan medføre udtalt afmagring og nedsat foderudnyttelse. Dog findes der også mindre sygdomsfremkaldende varianter.
Ved tyktarmsbetændelse er det også relevant at undersøge for Salmonella.
Hvis grisene har adgang til det fri, kan de også have diarré på grund af piskeorm.
Du kan være heldig at se den karakteristiske orm direkte på tyktarmsslimhinden, men ellers stilles diagnosen ved hjælp af en fæcesprøve (min. 3 gram) der undersøges ved parasitologisk undersøgelse i mikroskop.
