Fodring af pattegrise

Pattegrise fravænnes i dag ved en gennemsnitlig alder på 24 eller 31 dage, og de bør veje mindst 7 eller 8,5 kg. Er vægten lavere, bør der sættes ind med afklaring af de forhold i farestalden, som ikke er i orden.

Nyfødte pattegrise skal have råmælk straks efter fødsel. Det er yderst vigtigt da råmælk indeholder antistoffer mod mange af de smittekim (sygdomme), der er i besætningen, og da det kun er de første 24 timer efter fødslen, at tarmvæggen hos de nyfødte er så åben, at antistofferne (store proteinmolekyler) kan passere direkte gennem tarmvæggen og over i blodet. Soen danner de beskyttende antistoffer ved direkte at blive udsat for smittekim (sygdom i besætningen) eller ved vaccination mod fx colidiarré.

Pattegrise æder ikke ret meget frem til cirka tre-ugers alderen. For at lære grisene at æde tørfoder og for at stimulere en øget produktion af fordøjelsesenzymer skal der tildeles tørfoder fra ca. 14-dages alderen. Jo højere fravænningsalder, desto vigtigere er det at tilbyde foder i dieperioden.

Råvaresammensætningen af foderet til pattegrise kan variere meget, og det er ikke muligt at give et klart råd om, hvilken sammensætning, der er mest optimal mht. økonomi, produktion og sundhed. Vigtigst er dog, at pattegrisene får tilbudt den samme foderblanding og samme fodringsprincip, som umiddelbart efter fravænning. Somælkserstatning og elektrolytblandinger bør kun bruges i tilfælde, hvor soen ikke har tilstrækkelig mælk, fx i forbindelse med farefeber. Ved god hygiejne er somælkserstatning et udmærket foder, men det kræver meget arbejde og er dyrt. Pattegrise hos en velfungerende so vokser ikke bedre selvom de får et tilskud af somælkserstatning [14]. Pattegrisene skal have let adgang til rigelige mængder drikkevand, og det er vigtigt at drikkevandsforsyningen er af god kvalitet.

Pattegrise stiller store krav til pasning, staldklima, sundhed, hygiejne og foder. Hvis målene i tabellen ikke kan opnås i farestalden, er det et udtryk for, at et af de nævnte forhold ikke er i orden.   

Tabel 1. Pattegrises vægt ved fravænning afhængig af alder.

Pattegrises vægt ved fravænning afhængig af alder.

Det er ikke tilladt at fravænne grise, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre grisene flyttes til rengjorte sektionerede smågrisestalde eller der er forhold som gør, at det ellers går ud over soen eller pattegrisenes velvære og sundhed [2].

Fravænning i farestalden

Det bliver stadig mere udbredt at fravænne soen i weekenden og lade smågrisene gå i farestalden 1-2 eller flere dage. Hvis denne favænningsmetode praktiseres er det vigtigt at fodre gisene flere gange dagligt og at øge fodermængden. Samtidig skal det sikres, at drikkevandsforsyningen er rigelig og af god kvalitet. Udover foder og vand, skal man også have fokus på, om temperaturen i stalden er høj nok.

Pattegrisene bør tilbydes samme foderblanding i farestalden, som den, de starter med at få i fravænningsstalden. Dette primært for, at grisene genkender foderet lige efter fravænning og kommer i gang med at æde tidligere.

Hollandske undersøgelser har vist, at sammensætningen af det første foder, grisen begynder at optage ikke er så afgørende. Det er mere vigtigt, at grisene i det hele taget optager foder for, at mave-tarm-systemet begynder at omstille sig til at fordøje fast føde frem for somælk [4].

Somælkserstatning bør kun bruges i tilfælde, hvor soen ikke har tilstrækkelig mælk, fx i forbindelse med farefeber. Ved streng hygiejne er somælkserstatning et udmærket foder (holdbarhed maks. 8 timer).

Økonomi

Råvarevalg og dermed prisen på foderet kan variere meget. Selvom en dyr blanding måske giver det bedste produktionsresultat opnås ikke nødvendigvis den bedste foderøkonomi. Valg af den optimale foderblanding (råvaresammensætning) vil oftest ske på baggrund af erfaringer i den enkelte besætning. Det anbefales dog i alle tilfælde, at grisene får tildelt samme blanding i dieperioden, som umiddelbart efter fravænning.

Tildeling af somælkserstatning er dyrt og arbejdskrævende og bør derfor kun anvendes når soen ikke giver mælk nok (fx ved farefeber).

Under normale forhold er soens mælkeproduktion stor nok til, at grisene har optimal vækst i perioden frem til de er 3 uger gamle. Først når grisene er 2-3 uger gamle, producerer de enzymer, der kan nedbryde korn, sojaskrå, mv. Der bør således ikke tildeles tørfoder tidligere end 10-16 dages alderen. Tildeles der tørfoder tidligere, er der risiko for, at grisene i stedet får diarré, fordi de ikke kan nedbryde foderet [1].

Fodertildeling bør ske 1-3 gange dagligt i dieperioden. Tørfoder tildeles på gulvet (eller en plade) i starten, for at lette grisenes adgang til foderet. Når grisene er 21 dage gamle tildeles foderet i trug eller automat for at mindske foderspild og bevare en god hygiejne. Dette sikrer også, at grisene får nok foder. Bemærk, at mellem dag 21 og 28 æder nogle kuld kun 100 g foder dagligt, mens andre kuld kan æde 2 kg foder dagligt.

Opblødt foder tildeles i rundtrug, og grisene skal æde op indenfor ca. ½ time efter udfodring, for at sikre en god foderhygiejne. En afprøvning har vist, at indholdet af coliforme bakterier var mere end 650 gange højere i rester af opblødt foder i et trug, som havde stået i stien natten over [5]. Det antages, at denne bakterielle opformering kan påvirke grisenes sundhed negativt.

Tørfoder eller vådfoder?

Der bør tildeles foder på samme måde sidst i dieperioden som lige efter fravænning. En afprøvning har vist, at fravænningsvægten ikke stiger markant uanset, om grisene får tildelt tørt eller opblødt foder i dieperioden når grisene fravænnes ved 4 uger. Er de derimod 5 uger ved fravænning betyder fodring i farestalden en øget fravænningsvægt [5], [3], [1].

Produktionsresultater og sundhed efter fravænning påvirkes heller ikke af fodringsprincippet i dieperioden – dette er i modstrid med enkelte udenlandske undersøgelser, som indikerer en positiv effekt på grisene efter fravænning, når de får tilbudt opblødt foder i dieperioden [6].

Daglig foderoptagelse

Udviklingen i pattegrisenes foderoptagelse er vist i figur 1 og 2. Grisene begynder først at optage foder omkring 14 dages alderen, men kun få gram dagligt frem til cirka 21 dages alderen. Herefter øges foderoptagelsen markant. En afprøvning har vist, at pattegrise fravænnet ved 33 dage tredobler foderoptagelsen (fra 0,2 til 0,6 kg/gris/dag) i den sidste uge hos soen [3].

Fravænning i farestalden

Det bliver stadig mere udbredt at fravænne soen i weekenden og lade smågrisene gå i farestalden 1-2 eller flere dage. Hvis denne favænningsmetode praktiseres er det vigtigt at fodre gisene flere gange dagligt og at øge fodermængden. Samtidig skal det sikres, at drikkevandsforsyningen er rigelig og af god kvalitet. Udover foder og vand, skal man også have fokus på, om temperaturen i stalden er høj nok.

Pattegrise skal have tilført jern indenfor den første leveuge. Behandlingsdosen er 200 mg jern pr. gris. Hvis grisene ikke tildeles jern vil de blive blege og have nedsat tilvækst og øget dødelighed i sygdomsbelastede besætninger [7].

Jern kan tildeles som injektion (jf. afsnit om injektionsteknik) eller gennem munden i form af æde- eller drikkejern. Brug af injektion medfører, at man er sikker på, at grisen har fået den ønskede jernmængde, når injektionen udføres korrekt. Injektionen kan skade grisen, hvis dosis ikke placeres korrekt og der kan være en infektionsrisiko ved manglende hygiejne specielt i besætninger med problemer med led- eller hjernebetændelse.Der findes flere forskellige produkter til oral tildeling. Brug af oral tildeling kan betyde, at man ikke har garanti for, at alle grise optager den ønskede mængde jern. Det er uden betydning for grisenes jernstatus hvordan jern tildeles [7], [8], [9], [11], [12], [13].

Drikkejern til vandforsyningen skal ske i form af og være deklareret som tilskudsfoder for, at det er lovligt.