3. april 2013 | Opdateret/Gennemlæst 8. marts 2022
Det er vigtigt at beskytte egen besætning, men også dansk griseproduktion, mod sygdomsfremkaldende smitstoffer, bakterier og vira. Det kan ikke alene have store økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand, men også store samfundsøkonomiske konsekvenser.
Hvilke tiltag, du kan gøre på din bedrift, kan du læse mere om på denne side.
SEGES Innovation har et gratis online kursus i smittebeskyttelse, der handler om, hvordan du undgår at få smitte ind og ud af besætningen, hvordan du hjælper med at holde influenza ude af besætningen, og hvordan du kan minimere og helst forhindre smitte i at sprede sig i og mellem staldafsnit.
Kurset varer cirka 20 minutter, og du afslutter det med en test.
Ekstern smittebeskyttelse sigter mod at hindre tilførsel af smitte udefra.
Ekstern smittebeskyttelse er særdeles vigtig for at sikre besætningen bedst muligt mod tab som følge af sygdomme, der introduceres i besætningen.
Smitte udefra kan f.eks. være via:
Ekstern smittebeskyttelse kan også opdeles i geografisk beskyttelse og beskyttelse af besætningsområdet.
Man bør generelt forsøge at bruge samme leverandør for at opretholde en stabil immunitet i besætningen.
I størst muligt omfang bør indkøbte avlsdyr sluses ind gennem karantænerum.
Ved indkøb af avlsdyr eller smågrise bør det altid sikres, at der indkøbes dyr med samme sundhedsmæssige status som køberbesætningens status.
Indkøb af grise med lavere sundhedsstatus kan fremkalde meget voldsomme sygdomsudbrud i købers besætning. Men også indkøb af grise med en højere sundhedsstatus end købers besætning kan give problemer.
Sygdomsudbrud hos de indkøbte grise på grund af smitte fra købers besætning kan medføre opformering af smitstoffet og dermed også fremkalde sygdomsudbrud hos de dyr, der allerede er i besætningen.
Nogle infektioner, f.eks. hjernehindebetændelse (streptokokinfektion), E. coli og Salmonella, kan besætningen ikke deklareres fri for, enten fordi det ikke er muligt at undersøge infektionsmønstret, eller fordi infektionen forekommer i alle besætninger.
I forbindelse udlevering skal man i størst muligt omfang undgå direkte kontakt med vogn og vognmand. Alle udleveringsfaciliteter bør altid holdes rene og bør som minimum rengøres og desinficeres inden brug.
Man bør være særdeles påpasselig med udlevering af slagtedyr, idet en slagterivogn kan medbringe alle typer af smitte. Vognmanden kan komme med grise på vognen, men ved at forlange en tom og rengjort vogn kan man sikre sig bedst muligt mod smitte.
Udleveringsproceduren til slagterivogn kan indrettes på følgende måder:
Generelt gælder det, at jo længere væk fra besætningsområdet vognmanden holder desto lavere risiko. Ved afstande over et par hundrede meter opnås dog ingen yderligere sikkerhed.
For at kunne lave en grundig rengøring af både ramper og udleveringsvogne, er det vigtigt, at alle overflader er jævne og hele, rengøringsvenlige og uden huller.
Ved eksport er det vigtigt at gøre sig klart, at lastbilen ofte kommer fra udlandet eller har været i udlandet for ganske nylig. Det gælder især i de tilfælde, hvor eksportvognen læsser direkte på ejendommen, og grisene således ikke går over en samlestald. Her er det vigtigt, at besætningsejeren selv sørger for at agere grænsekontrol og kontrollere, at chaufføren kan dokumentere, at lastbilen har et vaskecertifikat, hvis det kræves.
Brug kun en transportør, der er godkendt af DANISH Transportstandard. Lad aldrig en lastbil komme til din ejendom, hvis vaske- og desinfektionscertifikatet ikke er i orden. Det kan være svært at afvise en transportør, der venter, men hvis bare en enkelt svineproducent slækker på sikkerheden, kan det gå galt.
Husk at tjekke vaskecertifikater på lastbilerne, og om lastbilen har holdt eventuel karantæne efter vask og desinfektion. Der er to måder, du kan tjekke, hvornår din transportørs vogn sidst er blevet vasket og desinficeret:
Du kan bruge hjemmesiden Tjekvogn.dk. Du taster din transportørs registreringsnummer, og herefter får du en status på vognen. Du kan lave en genvej på din telefon, så du har hurtig adgang til TjekVogn.
I henhold til DANISH-reglerne skal besætningsejeren desuden opbevare certifikatet i 3 år.
Ved direkte oplæsning til eksport er det specielt vigtigt at sørge for, at grise ikke kan løbe tilbage ind i besætningen, da de herved kan slæbe smitstoffer tilbage fra lastbilen. Derfor anbefales sluse eller mobil udlevering. Ligeledes er det afgørende, at eksportchaufførerne ikke kommer ind i stalden, men bliver på lastbilen.
Forrummet skal sikre, at personer ikke slæber smitte med ind i besætningsområdet. Ved at gennemføre skift af beklædning og fodtøj samt vask af hænder (evt. også tage bad) kan besætningsområdet sikres bedst muligt.
Efter besøg i besætninger med lavere sundhedsstatus skal der opretholdes karantænetid. Der er særlige regler for forskellige typer af besætninger (blå SPF, rød SPF, individuelle krav).
Når personer medbringer værktøj eller medicinsk udstyr, er det vigtigt, at der også er en procedure for, hvordan redskaberne bringes ind i besætningsområdet. Alle materialer skal enten være nye eller kunne rengøres og desinficeres grundigt.
Vær særligt opmærksom på mobiltelefoner, som kan være i små plastikposer eller afsprittes grundigt, inden de tages med ind i besætningsområdet.
Besøgende fra udlandet skal også overholde besøgsregler. Specielt for besøgende fra udlandet gælder der brancheregler, som skal overholdes af alle svinebesætninger. Det skal de for at undgå at få eksotiske sygdomme som eks. Afrikansk svinepest ind i Danmark. Generelt gælder, at der er 24 timers karantæne fra ankomst til den danske grænse.
Efter besøg i svinebesætninger i EU er der generelt 12 timers karantæne fra ankomst til Danmark. Det gælder dog ikke efter besøg i grisebesætninger i risikoområder, hvor der gælder 24 timers karantænekrav.
Hvis man har specielt godt kendskab til de besøgende, og de er professionelle, kan karantænekravet nedsættes til at gælde fra den udenlandske besætning er forladt.
Når man har brug for diverse materialer i besætningen, kan disse sluses ind gennem forrummet. Anvend så vidt muligt aldrig brugt udstyr fra andre besætninger. Nye materialer udpakkes ved overgangen mellem uren og ren zone. Brugte materialer som f.eks. håndværktøj og mobiltelefoner afvaskes og afsprittes også i forrummet. Det anbefales, at man har separat mobiltelefon i stalden.
Det er meget vigtigt, at der gennemføres en effektiv sikring af ejendommen, fordi rotter og mus kan overføre sygdomme som Salmonella, nysesyge, E. coli med flere. Det er bedst at overlade denne bekæmpelse til et autoriseret firma, som kommer regelmæssigt og kontrollerer sikringen.
Det er vigtigt at holde alle bygninger intakte og undgå opmagasinering af materialer langs vægge. Det bør også undgås, at der ligger foderrester ved siloer.
Med en effektiv sikring kan man desuden undgå, at rotter og mus ødelægger mure, vægge og kabler samt æder sig fede for besætningsejerens regning.
Fugle kan også bære smitte, så det bør undgås, at der er redebygningsaktivitet i besætningen.
Indlevering af foder og strøelse er en potentiel smittekilde. Derfor bør der være en tydelig grænse mellem ude og inde ved foderladen, som bør være aflåst.
En af de største risici ved indkøbte råvarer eller foder er smitte med Salmonella. Man bør derfor sikre sig at indkøbt foder er Salmonellakontrollereret.
Specielt for sphagnum er det et krav, at sphagnummen skal være varmebehandlet for at undgå fjerkrætuberkulose, som er en bekostelig sygdom for slagterierne. Varmebehandlet sphagnum skal være forsynet med SPS-Sunds godkendelsesmærkat.
Prioriteret metode til indlevering af foder og strøelse:
Strøelse i form af halm er i stigende anvendelse, og det er nødvendigt at have en procedure for, hvor og hvordan halmen bjerges, opbevares og indsluses i besætningsområdet.
Maskiner og redskaber, der bruges til håndtering af halm bør ikke deles med andre besætninger, da det er meget vanskeligt at rengøre dem ordentligt.
Figur 2. Foderrum bør være rene, tørre og ryddelige (billednr. 2321).
Grisebesætningens beliggenhed i forhold til andre grisebesætninger herunder placering i forhold til de fremherskende vindretninger er vigtig for besætningens risiko for at blive smittet. Vestenvinden er den mest almindelige i Danmark, og derfor er det risikabelt at ligge tæt op ad besætninger, der er placeret i vestlig retning i forhold til ens egen besætning, hvis de er smittet med sygdomme, ens egen besætning ikke er smittet med.
Det er velkendt, at en række infektioner kan smitte over længere afstande ved, at virus eller bakterier bæres med vinden. Svineinfluenza, PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) og almindelig lungesyge (Mykoplasma- lungesyge) er gode eksempler på infektioner, der kan flyttes flere kilometer med luften.
Af andre luftbårne infektioner kan nævnes mund- og klovesyge, der under de rette forhold kan transporteres flere hundrede kilometer og over kortere afstande også ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae). I fugtigt og køligt vejr kan smitstofferne overleve gennem længere tid uden for grisen.
Sæd tappes på KS- stationerne så hygiejnisk som muligt. Selve sæden er bakteriefri, når den kommer ud af ornen. For at forhindre vækst af bakterier fra forhuden og stalden i sæden tilsættes et bredspektret udvalg af antibiotika til al sædfortynder. Sæden pakkes i laboratoriet, hvor der ikke er staldluft. Enkelte sygdomme fx PRRS kan overføres via sæd. Hver uge kontrolleres alle KS- stationer for forekomst af PRRS-virus.
Når sæden kommer til besætningen, bør den pakkes ud af den ydre indpakning før den sluses ind i stalden. Således undgås at en forurening fra chaufførens hænder eller bilen kommer ind til dyrene.
Den interne smittebeskyttelse skal forhindre spredning af smittetoffer inde i besætning - smittestoffer, som kan overføres via luft, redskaber, støvler, mus og rotter samt ved direkte kontakt mellem grise (se figur 1).
Staldenes indbyrdes placering og indretning har betydning for, hvor stor mængde smitte grisene udsættes for i løbet af vækstperioden. Som hovedregel er det vigtigt at minimere smitten fra ældre til yngre dyr.
Smittebeskyttelsen øges ved:
Figur 2. Korrekte transportveje medfører, at grise ledes gennem staldsystemerne i én retning, så smitte
fra ældre til yngre dyr undgås (tegning: Iben Boykel, Billednr. 7076).
Ved planlægning af nye griseproduktionsanlæg er det muligt at anlægge transportvejene, så de opfylder kravene til smittebeskyttelse. I eksisterende anlæg er det relevant at overveje, om transportvejene bør ændres i en mere hensigtsmæssig retning.
Mulighederne for at forbedre transportveje kan være:
Staldene skal indrettes, så overførsel af både gødnings- og luftbåren smitte begrænses mest muligt. Smittebeskyttelsen bør gennemføres på såvel sti- som bygningsniveau [3], [4], [5]. Derfor skal stierne i stalden opdeles i smittemæssige enheder á to stier, hvor inventaret mellem hver anden sti er fuldstændig lukket ved gulvet og op i 60 cm højde, så gødningssmitte og trynekontakt undgås (se figur 3) [1], [2].
Staldbygningerne skal være indrettet til holddrift, med helt eller delvis adskilte sektioner, som passer til det antal grise, der produceres hver uge.
For at undgå smitteoverførsel mellem nabostier samt muliggøre rengøring, bør stiadskillelserne være lukkede i 60 cm højde [1].
Kravene til indretningen er, at stiadskillelserne er lukkede fra gulv og op til 60 cm for hver anden sti, uanset om der praktiseres kontinuerlig eller sektioneret drift samt at de som minimum overholder nedenstående højdekrav (tabel 1).
Tabel 1. Oversigt over højde på stiadskillelser
| Staldtype | Højde i cm. |
| Farestalde | 50 |
| Smågrisestalde | 75 |
| Slagtesvinestalde | 100 |
I stalde med lav væghøjde og fladt loft samt luftindtag på tværs af stiernes længderetning, kan helt lukkede stiadskillelser medføre dårlig luftfordeling. Her er det ekstra vigtigt, at stiadskillelserne ikke er lukkede i mere end 60 cm højde [1]. Stiadskillelsen skal dog være tæt ved bunden, og rørene i den åbne del skal være lodrette, for at hindre dyrene i at klatre op.
Figur 5. Ved at støbe en hulkel langs stiadskillelserne gøres rengøringen nemmere (foto: Erik Damsted, Billednr. 4303).
Udover en korrekt sti- og staldindretning er det nødvendigt at overholde en række driftsmæssige regler, for at opnå en god smittebeskyttelse, som beskrevet nedenfor.
Det er vigtigt at undgå at belaste grisene, da stressede dyr er mere modtagelige for infektioner (se tabel 2).
Tabel 2. Stressreducerende faktorer
| Situation | Tiltag |
| Håndtering | Nænsom behandling. |
| Sammenblanding | Så få gange som muligt og kun ved flytning til andet staldafsnit. |
| Indsættelse | |
|
- sektioneret drift |
Fyld og tøm sektioner på én gang. |
|
- kontinuerlig drift |
Et ugehold placeres i tilstødende stier i samme del af stalden. |
| Flokstørrelser | Max. 15-30 grise. |
| Hygiejne | Stier vaskes, tørres og desinficeres før nye grise sættes ind. |
| Staldtemperatur ved indsættelse | 20 ° C højere end i den stald, dyrene kommer fra. |
| Foderskift | Bør ske gradvist. |
| Aflastningsstier | Overdækkes eller forsynes med ekstra varme og afskærmes helt fra stier med raske grise. Placeres evt. i bygning for sig. |
| Pasning | Unge grise passes før ældre. Raske grise passes før syge. |
Foderautomater skal være konstrueret, så de er lette at rengøre (se figur 6). Det er vigtigt, at foderautomater tømmes helt, mindst én gang om ugen, for at hindre mug- og kagedannelser (se figur 7). Dette gøres lettest ved at lade grisene æde op.
Salmonellabakteriernes vækst i vådfoder hæmmes ved "pH" 4,5 og dræbes ved omkring pH 4,0, men det frarådes at tvinge surhedsgraden så langt ned, dels fordi det er økonomisk uhensigtsmæssigt dels af hensyn til grisenes foderoptagelse og sundhedstilstand.
Alternativt kan der tilsættes myresyre (0,1-0,2 pct.) til vandet via medicinblander. Tilsætning af myresyre kræver anvendelse af plastrør og drikkekopper for at begrænse tæring af inventar og gulv. Desuden er det vigtigt at overfladebehandle gulvet omkring drikkeanordninger for at hindre tæring.
Vandkvaliteten er afhængig af, hvor rent vand boringen skaffer samt hvor meget vandet forurenes på vej til drikkeventiler og vandhaner.
For af begrænse spredning af smitte mellem staldafsnit bør der være et sæt redskaber pr. sektion. Støvler bør skiftes ved indgangen til en ny smittemæssig enhed (se figur 8).
Såvel støvler som redskaber skal vaskes efter brug, hvorefter de kan desinficeres ved hjælp af kloramin/hypoklorit eller "jodoforer/jod".
| [1] | Jensen, Torben (1998). Effekten af lukkede stiadskillelser til forebyggelse af kontaktsmitte.Meddelelse nr. 397, Landsudvalget for Svin. |
| [2] | Jensen, Torben (1998). Delvis sektionering kontra fuld sektionering af slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 405, Landsudvalget for Svin. |
| [3] | Jensen, Torben; Hagedorn-Olsen, Tine; Stryhn, Henrik & Ruby, Verner (1999). Optimeret sektioneret drift. Meddelelse nr. 452, Landsudvalget for Svin. |
| [4] | Jensen, Torben; Hagedorn-Olsen, Tine; Stryhn, Henrik; Ruby, Verner & Christensen, G. (2001). Optimeret, kontinuerlig drift. Meddelelse nr. 499, Landsudvalget for Svin. |
| [5] | Jensen, Torben; Hagedorn-Olsen, Tine; Ruby, Verner & Christensen, G. (2001). Kontinuerlig drift sammenlignet med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau. Meddelelse nr. 529, Landsudvalget for Svin. |
Har du døde grise, skal du følge de regler, der omhandler bortskaffelse af døde produktionsdyr. Reglerne er omfattet af biproduktforordningens bestemmelser. Indtil dine døde dyr bliver afhentet, skal du opbevare dem på et sted, der overholder kravene fra opbevaringsbekendtgørelsen.
Opbevaring af døde grise skal ske på en sådan måde, at grisene er sikret mod ådselædende dyr, og at der er mindst mulig risiko for smittespredning. Opbevaringsstedet skal derfor være placeret i passende afstand fra offentlig vej, produktionsbygninger og arealer med produktionsdyr.
Som udgangspunkt skal transport til afhentning eller opbevaringsplads ske som en sikker transport. Sikker transport betyder, at dyrene transporteres i tildækkede og lækagesikre containere eller køretøjer. Køretøjer, genbrugscontainere og alle genbrugelige dele, der kommer i kontakt med døde produktionsdyr, skal efter transporten vaskes helt rene. Under transporten skal container eller køretøj være mærket ”kategori 2 materiale” og ”ikke til foder”.
Hvis transporten af døde grise foregår på eget CHR-nr., er transporten ikke omfattet af sikker transport.
Du skal opbevare dine døde gris på et egnet sted – det hedder en egnet opbevaringsfacilitet. Man skelner mellem
Anvender du et køleanlæg eller et fryseanlæg, skal du overholde specifikke krav, afhængig af om dyrene kommer fra ét eller flere CHR-numre, og om der er en eller flere ejere - se tabel 1.
Fødevarestyrelsen har udgivet en guide, hvor du kan se hvilke regler, der gælder for de forskellige opbevaringsfaciliteter. Du kan også se, hvem der skal foretage indberetning til CHR
Tabel 1. Krav ved opbevaring af dyr i køleanlæg og fryseanlæg
| Krav | Dyr fra kun ét CHR-nr. | Dyr fra flere CHR-numre (samme ejer) | Dyr fra flere CHR-numre (flere ejere) |
| Skal oprettes i CHR med eget besætningsnummer | Ja | Ja | Ja |
| Krav om maksimal afstand på 3 km mellem opbevaringsfacilitet og leverandørbesætning | - | Nej | Ja |
| Dyrene skal være identificerbare (ved smågrise i container mærkes containeren med CHR-nr. og besætningsnr.) | Nej | Nej | Ja |
| Dyrene skal ved flytning til anlægget indberettes til CHR (registrering af antal dyr, for smågrisecontainere skal antallet af smågrise registreres) | Nej | Ja | Ja |
| Skal godkendes som kategori 2 anlæg til håndtering af animalske biprodukter, jf. biproduktforordningen | Nej | Nej | Ja |
| 1) | Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002. |
| 2) | Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr. |
Zoonoser er et område, der er begyndt at fylde mere og mere i forhold til folkesundhed og hold af produktionsdyr.
En zoonose er en sygdom, der kan smitte fra dyr til mennesker og omvendt. Det kan være både bakterier, virus og parasitter.
Mennesker og svin minder meget om hinanden og deler flere forskellige sygdomme, hvor influenza og MRSA (Methicillin Resistent Staph. Aureus) og Salmonella anses for de vigtigste. Mennesker kan også smittes med spolorm fra svin.
For at undgå smitte med zoonoser er et højt niveau af hygiejne vigtigt. Smitte kan ske både gennem luft og via berøring af overflader.
Influenza er en virussygdom, der kan ramme alle aldersgrupper af grise i besætningen. Når grise får influenza, kan det være mennesker, som smitter grisene.
Den bedste måde at forebygge infektion med influenza er at blive vaccineret og blive hjemme, hvis man er syg med symptomer på influenza. Vaccination anbefales til alle medarbejdere, inden influenzasæsonen starter - det vil sige fra oktober.
Der er mange forskellige sygdomsfremkaldende bakterier og vira, der ikke kan holdes ude af besætningen, da de forekommer naturligt blandt dyrene - f.eks. E.coli, Salmonella og C. perfringens (tarmbrand).
Der findes overordnet tre måder at overføre smitte på
En række tarm- og colibakterier overføres via gødningskontakt til dyrene. Det gælder infektioner som dysenteri, E. coli og Salmonella. Smitteoverførslen sker dels ved, at grise sættes ind i stier, der er forurenet med gødning og dels ved, at der overføres gødning fra inficerede staldafsnit til ikke-inficerede staldafsnit via støvler og redskaber.
Hvis der ikke er kontakt mellem stierne, optræder gødningsbårne infektioner hyppigst stivis. Nogle luftvejsinfektioner kan også overføres via gødning. Det gælder f.eks. PRRS-virus, der udskilles i betydelige mængder i gødningen.
Luftvejsinfektioner er oftest luftbårne. Der er imidlertid forskel på, hvor langt de enkelte luftvejsinfektioner kan bæres med vinden. Virusinfektioner, som f.eks. PRRS, influenza (svineinfluenza) og Aujeszkys sygdom, kan bæres med vinden op til 10 km og eventuelt længere under de rette forhold.
Luftvejsinfektioner, som skyldes bakterier, er også luftbårne. Men da bakterier er større og tungere end vira, bæres de ikke lige så langt – op til nogle hundrede meter.
Printet er fra Svineproduktion.dk. d. 21-12-2024
Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse.
Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer.
Artiklen findes på adressen: svineproduktion.dk/Viden/Om-grisen/Sundhed/Forebyggelse/Smittebeskyttelse
