Opdateret 29. august 2018

Influenza / svineinfluenza

Svineinfluenza er en virussygdom, der kan ramme alle aldersgrupper i besætningen. Hvis en gris ikke tidligere har været udsat for den specifikke type af influenza, vil den kunne smittes. Virus kan altså ramme alle ikke immune dyr i en besætning.

Svineinfluenza kan præsentere sig på to måder i besætningen:

  1. Akut forløb: Her ses sygdommen som en akut luftvejslidelse, der angriber nærmest alle dyr i løbet af få dage. Det kan tage et par uger, før smitten er ude af besætningen igen. Dog kan dette akutte forløb udvikle sig til, at besætningen forbliver smittet og får en kronisk forekomst af influenza (læs nedenunder).
  2. Kronisk forløb: Virus cirkulerer konstant i besætningen og kan findes hele året rundt. Virus giver anledning til lette respiratoriske symptomer, og der kan med jævne mellemrum ses mere akutte symptomer på luftvejslidelse i forbindelse med at grisene stresses af f.eks. andre sygdomme, temperaturudsving mm. 

Hvis virus har cirkuleret i besætningen i længere tid, vil der opbygges en vis immunitet. Søerne vil udvikle antistoffer mod virus, som kan gives videre via råmælken til pattegrisene. Disse antistoffer kan give en vis grad af beskyttelse af pattegrisene og medføre, at man først ser smitten senere i grisens liv – altså i klima- og slagtesvinestalden.  

Symptomer

De væsentligste symptomer på svineinfluenza er:

  • Høj feber med 41-41,5 °C
  • Nysen
  • Hoste og hosteanfald
  • I kompliceret tilfælde lungebetændelse

Mistanken om influenza styrkes, når lidelsen opstår pludseligt og udbredes hurtigt i besætningen.

Yderligere symptomer er:

  • Manglende ædelyst
  • Dyrene klumper sig sammen og bevæger sig nødigt
  • Anstrengt vejrtrækning med en øget hastighed og tydelig brug af bugmuskulaturen
  • Øget tåreflåd
  • Flåd fra næsen
  • Muskelsvaghed og generel ømhed er ikke ualmindeligt
  • Tydeligt vægttab efter de tre til seks dage, som sygdommen typisk varer, hos det enkelte dyr

Hvis besætningen er kronisk inficeret, kan det sagtens forekomme, at grisene ikke viser symptomer eller kun udviser nogle af disse symptomer og i varierende grad over året. 

Angribes soholdet, ses symptomer, der sandsynligvis alene er afledt af den høje feber. Symptomerne er således:

  • Omløbninger, såvel regelmæssige som uregelmæssige
  • Aborter
  • Dødfødte eller svagfødte grise
  • Små kuld

Sygdommen ledsages i sin ukomplicerede form sjældent af dødsfald, men da grisens immunsystem svækkes, kan virus give anledning til problemer med andre luftvejslidelser, hvilket kan forøge dødeligheden.

De fleste grise udskiller virus i cirka en uge, og den individuelle gris er oftest rask igen efter tre til seks dages klinisk sygdom. Der kan dog forekomme få dyr, som udskiller virus i længere tid og er kilde til yderligere smitte.

Hvis dine grise får influenza

Svineinfluenza kan ikke behandles med antibiotika. Supplerende antibiotikabehandling kan dog komme på tale ved et forhåndskendskab til andre alvorlige problemer med andre luftvejslidelser i besætningen eller ved obduktionsfund på eventuelt døde grise, der peger i retning af bakterielle komplikationer til influenzaen.

Da influenza er en virus, som spredes i lige så høj grad som PRRS, anbefales det at implementere samme regler for smittebeskyttelse og hygiejne. Herunder kan nævnes minimal kuldudjævning, strikt sektionering, alt ind/alt ud. Dermed undgår man, at grise flyttes tilbage i systemet, og at der findes fravænnede grise i farestalden. Derudover er det vigtigt, at grise fra sygestier ikke blandes ind i de ”normale” stier men opstaldes separat.

En generel god hygiejne for både medarbejderne og udstyr er også essentielt, da de ligeledes kan føre smitten med rundt i staldene. Håndvask og sprit er vigtig, når forskellige aldersgrupper håndteres af samme medarbejder. 

For at sikre en ordentlig hygiejne skal foderanlæg hurtigt justeres efter grisenes ædelyst, der normalt nærmest vil være ophørt de første dage af sygdommens udbrud.

Ventilationens funktion overvåges nøje (min./maks. termometer mv.), og ethvert problem skal rettes.

Istalde, hvor der håndteres strøelse, tildeles ekstra mængder i sygdomsperioden for at forbedre grisenes nærmiljø.

Såfremt stalden er ordentligt isoleret, bør staldtemperaturen hæves et par grader, men det må ikke gå ud over luftkvalitet og fugtighed. I dårligt isolerede stalde kan ekstra varmetilførsel være en god idé, da grisenes egen varmeproduktion, på grund af nedsat foderoptagelse, er stærkt reduceret.

Rammer sygdommen avlsdyrene, kan behandling med feberdæmpende midler i udbruddets første dage være aktuel, da det hindrer aborter og de øvrige følger af høj feber. Feberdæmpende midler kan reducere omkostningerne i soholdet.

Med hensyn til behandling af de følgelidelser, som influenza kan medføre, er det vanskeligt at gøre omkostningerne op. Der vil være en meget stor variation fra besætning til besætning og fra udbrud til udbrud i arten og omfanget af disse lidelser.

Vaccinaction

Det er muligt at anvende vaccination forebyggende mod influenza. Vacciner på det danske marked kan ses på www.medicintildyr.dk. Disse beskytter til en vis grad grisene mod kliniske symptomer på influenza. Da vaccinerne dækker forskellige influenzatyper, er det vigtigt at sende prøver ind til diagnostik, så man kan vælge den rigtige vaccine. 

Selve vaccinationsstrategien skal tilpasses den enkelte besætning, da det er vigtigt at definere, hvilken gruppe af grise man ser symptomer hos.

Hvis man hovedsageligt oplever problemer i fare- og klimastalden, kan en vaccinationsstrategi af søerne være mest optimal, da de vil udvikle antistoffer mod vaccinen, som gives videre via råmælken til pattegrisene. Pattegrisene vil derved til en vis grad være beskyttet mod symptomer på influenza, så længe de har et vist niveau af antistoffer. Man skal dog være opmærksom på, at dette niveau falder med tiden.

Flere årlige og samtidige vaccinationer (også kaldt blitz-vaccination) af alle søer og gylte i besætningen er også det optimale valg, hvis man hovedsageligt oplever problemer hos soholdet.

Hvis man oplever symptomer hos slagtesvinene, kan man gå i gang med at vaccinere grisene efter uge 8 og følge producentens vejledning. Den enkelte besætnings vaccinationsstrategi bør udarbejdes i samarbejde med besætningsdyrlægen.

Effekten af vaccinen kan variere fra besætning til besætning, da vaccinestammerne ikke er 100 % identiske med de cirkulerende virusstammer.

Diagnose

Diagnose på svineinfluenza stilles på baggrund af de kliniske symptomer og viruspåvisning i enten næsesvaberprøver, spytprøver eller lungevæv.

Med hensyn til næsesvaberprøver kan der med fordel udtages poolede prøver af fem dyr fra stier med påvirkede grise. Diagnosen kan evt. være ledsaget af obduktion (for at skelne fra ondartet lungesyge).

Anvendelse af blodprøver er mindre egnet til akut diagnostik af influenza virusinfektion men kan evt. anvendes for at undersøge, om indkøbte polte er immuniseret før introduktion i soholdet, og som vaccinationskontrol.

Obduktion

Hos grise med influenza kan der ses skarpt afgrænsede partier med en mørkerød farve i lungernes forreste dele og i hjertelappen.

Lungernes lymfeknuder er forstørrede og blodfyldte.

Der kan ses væske- og luftansamling i lungernes bindevævsdrag samt en let øget mængde væske i brysthulen, som kun yderst sjældent ses med tilblanding af fibrin og kun i små mængder.

Fundet adskiller sig væsentligt fra fundet ved ondartet lungesyge, men kan derudover ikke entydigt skelnes fra andre typer af lungebetændelse som almindelig lungesyge eller PRRSV.

Hvordan påvirker influenza grisene?

Svineinfluenza har kun en begrænset betydning for dyrenes velfærd, idet lidelsen som regel overstås på en uge hos den enkelte gris. Imidlertid kan andre luftvejslidelser forværres:

Økonomisk betydning af influenza

Generelt kan et influenzaudbrud have varierende betydning alt efter besætningens status for andre luftvejslidelser, management, og alt efter om man oplever et akut eller kronisk forløb. Man skal dog forvente, at grisene vil opleve en vis grad af de overnævnte symptomer, hvis influenza er til stede i besætningen, og dette vil have en effekt på tilvæksten. 

Et typisk ukompliceret influenzaudbrud i ung- og slagtesvineholdet koster normalt en til to ugers tilvækst, mens dødeligheden uden komplikationer er under 1 %. Hertil skal lægges evt. omkostninger til behandling af dyr, der pådrager sig forskellige følgelidelser.

I soholdet kan et influenzaudbrud være ledsaget af betydelige omkostninger på grund af omløbninger, øget antal død- og svagfødte grise og søer, som ikke fungerer optimalt i farestalden. Der kan i nogle tilfælde også være problemer med ornernes frugtbarhed i op til to måneder efter sygdommen som følge af høj feber.

Årsag til influenza hos grise

I Danmark har vi minimum syv forskellige subtyper af influenza virus hos svin. Men der tre subtyper, som dominerer. 

Den første influenza subtype, man påviste i Danmark, var H1N1av. ”Av” står for aviær, da dette virus oprindeligt stammer fra fugle. Denne subtype blev fundet i cirka 10 % af de indsendte prøver til diagnostik i 2017.

I 1990 kom der en ny subtype til Danmark, som fik betegnelsen H3N2sw, hvor ”sw” står for swine. Denne subtype findes sandsynligvis ikke længere i Danmark, men har blandet gener med H1N1av, hvilket har resulteret i en ny subtype, der betegnes H1avN2sw. Denne influenzatype blev påvist første gang i Danmark i 2003 og er nu den mest almindelige svineinfluenza i Danmark. Den blev fundet i cirka 70 % af de indsendte prøver til diagnostik i 2017. 

I 2010 fik Danmark introduceret en ny subtype, som betegnes H1N1pdm09. Denne type stammer oprindeligt fra Mexico, og det var denne virus, der gav anledning til den humane influenza pandemi i 2009. Denne type kan stadigt nemt smitte mellem svin og mennesker og har udgjort cirka 16 % af prøverne indsendt til diagnostik i 2017. Denne pandemiske influenzatype har også blandet gener med den almindelige H1avN2sw og givet anledning til en ny subtype ”H1pdm09N2sw”, som dog kun udgør cirka 3 % af de indsendte prøver til diagnostik i 2017.

Der er risiko for, at den humane sæson influenza kan gå ind og blande sine gener med de subtyper, vi har cirkulerende ude i besætningerne. Disse varianter påvises i resten af de indsendte prøver til diagnostik i 2017.  

Svineinfluezna vidt udbredt i danske besætninger

En undersøgelse fra 2003-2004 i 144 sobesætninger viste, at 84 % af søerne havde antistoffer mod influenza. Derudover tester cirka 45 % af prøver, indsendt til diagnostik i forbindelse med respirationsvejslidelser, positive for influenza. Sammenholdt kan vi derfor konkludere, at influenza er vidt udbredt i de danske svinebesætninger.

Svineinfluenza er desuden vidt udbredt over hele verden, og der sker en løbende udveksling af influenzavirus subtyper, primært mellem svømmefugle, svin og mennesker. Derfor vil der altid være en risiko for, at et ny influenzavirus kan opstå. 

I prøver indsendt til diagnostik, grundet respirationsvejslidelser, tester den samme andel af prøver positiv for influenza i løbet af året. Dog ser vi flere indsendelser i vintermånederne. Dette betyder ikke nødvendigvis, at virus oftest forekommer om vinteren, men at grisene i flere tilfælde udsættes for temperaturudsving, som kan forværre en infektion med influenza. Derudover er det oftest om vinteren, at mennesker bliver smittet med influenza, hvorfor det også er muligt for influenza-syge medarbejdere at smitte grisene. Derfor anbefales det, at alle medarbejdere bliver vaccineret en gang årligt, inden influenzasæsonen starter. Dette er en forholdsvis nem måde at nedsætte risikoen for smitte. 

Udover at en ny influenza type kan komme ind i besætningen via mennesker, kan besætningen også blive smittet via luften og via indkøbte dyr. Derfor anbefales det, at man udarbejder en strategi for introduktion af de nye dyr, der kommer ind i besætningen. F.eks. kan indkøbte gylte komme i karantæne, og man kan i denne periode også vælge at vaccinere dem, hvilket vil gøre dem mere modstandsdygtige overfor en evt. allerede forekommende influenza i den pågældende besætning. På den måde kan man både undgå at få introduceret en ny influenzatype og til en vis grad forberede dyrene på en mulig smitte, når de introduceres til soholdet.

Hvis man ofte indkøber dyr fra den samme besætning, kan det godt betale sig at finde ud af, om de har influenzavirus, og i givet fald hvilken influenza subtype de har, og om de har nogen vaccinationsstrategi. På den måde kan man vurdere risikoen ved introduktion af nye grise. 

Hvis en besætning bliver smittet med en ny influenzavirus subtype, vil de første dyr vise tegn på sygdom inden for en til tre dage.

Har besætningen ikke tidligere været smittet med den pågældende influenzatype, bør man forvente, at alle aldersgrupper rammes. Sygdommen rammer altså alle ikke immune dyr i besætningen, og hvis der i forvejen er problemer med andre luftvejslidelser, og/eller hvis der er PRRSV og/eller PCV2 i besætningen, vil influenza øge problemernes omfang og betydning. Rammes avlsdyrene, ses forskellige grader af problemer med reproduktionen, herunder aborter. 

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.