Opdateret 16. december 2020

Sanering for sygdomme

Den absolut mest effektive metode til at fjerne smitstoffer fra sygdomme, som forårsager problemerne i besætningen (den infektive årsag) er ved at sanere.

Der findes mange muligheder for at fjerne eller nedsætte problemer med infektiøse sygdomme. Behandling med antibiotika, vaccination og forbedringer af miljø- og staldforhold er muligheder. Men den absolut mest effektive metode er at fjerne smitstoffet, som forårsager problemerne i besætningen (den infektive årsag). Gennem de seneste 50 år er der udviklet og testet en række saneringsprogrammer.

Din besætnings placering er vigtig

Når man overvejer sanering af besætninger er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at betragte den aktuelle besætnings placering i landskabet, eller rettere vurdere risikoen for luftbåren reinfektion fra smittede nabobesætninger, specielt hvad angår luftvejssygdomme. Normalt regner man med, at almindelig lungesyge (mycoplasmalungesyge) og PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) kan spredes op til flere km, mens ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) formentlig holder sig inden for få hundrede meter. Smitsom nysesyge (atrofisk rhinitis) holder sig indenfor besætningsområdet.

En vurdering af smitterisikoen fra de omkringliggende områder kan du få fra en såkaldt GIS-rapport (Geografisk Information System). I GIS-rapporten er der specielt angivet risikoen for gensmitte med almindelig lungesyge, ondartet lungesyge og PRRS.

GIS-kort - et godt værktøj ved sanering

SANERINGSPRINCIPPER

På besætningsplan er der to forskellige saneringsprincipper:

  1. Totalsanering med indsættelse af ny besætning (SPF- sanering) 
  2. Delsanering, hvor nogle aldersgrupper forbliver i besætningen

Herunder kan du læse mere om hvert princip. Du kan også finde god og brugbar viden i vores Manual om saneringsmanagement.

Sanering og SPF-sygdomme

For SPF-sygdommene er der opstillet faste krav til kontrolomfang efter delsaneringer for SPF-besætninger samt hvordan en ny sundhedsdeklaration opnås.

Du kan få mere at vide om sanering for SPF-sygdomme ved at kontakte Sundhedsstyringen. Du kan kontakte Sundhedsstyringen på mail:

sundhedsstyringen@seges.dk.

Totalsanering er en sikker og god, men dyr, metode, hvor besætningen tømmes totalt for dyr, rengøres og desinficeres grundigt og står tom en periode, før der indsættes nye dyr.

Ved totalsanering kan man opnå frihed for alle SPF-sygdommene:

  • Almindelig lungesyge (mycoplasmalungesyge)
  • Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) serotype 1 – 10 og 12
  • PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome) EU og US typer
  • Nysesyge (atrofisk rhinitis)
  • Dysenteri (svinedysenteri)
  • Skab
  • Lus (svinelus).

Totalsanering kan anvendes af alle typer af besætninger, so- såvel som slagtesvinebesætninger, men princippet kræver, at det er muligt at rekruttere dyr fra en ikke-smittet besætning (SPF-besætning). 

Ved delsanering af en besætning stilles der intet krav om en ikke-smittet besætning til levering af de nye dyr, den genetiske værdi af avlsdyrene bibeholdes og produktion samt indtjening påvirkes i mindre grad end ved totalsanering. Ulempen er at sikkerheden for succes ikke er 100% som ved en totalsanering (se tabel 1).

Tabel 1. Anslået succesrate ved delsanering under danske forhold

Sygdom Danske erfaringer med sanering uden udsætning af alle besætningens dyr Anslået succesrate
Mykoplasmalungesyge +++ 75-80 %
Dysenteri +++ 80-90 %
Skab +++ over 90 %
PRRS +++ 80-90 %
Ondartet lungesyge ++ relativ lav (under 40 %)
Nysesyge + ? (formentlig lav)
Regional tarmbetændelse + ? (lav)
+:        lille eller ingen erfaring
++:      nogen erfaring
+++:    lang erfaring

Herunder kan du læse om delsanering af de enkelte sygdomme.

I perioden 2016- 2020 har i gennemsnit 32 SPF-besætninger, målt som CHR-numre, om året opnået status som Mycoplasma-negativ. Den anvendte saneringsstrategi er ganske enkel og består af tre centrale elementer:

  • Alle dyr yngre end 10 måneder udsættes (fjernes fra besætningen).
  • Ingen faringer i 5 uger. Det vil sige, at der i en 14-dages periode kun opholder sig dyr ældre end 10 måneder i besætningen.
  • Daglig medicinering af alle dyr i besætningen gennem 14 dage med et egnet antibiotikum - f. eks. tiamulin
  • Rengøring og desinfektion af alle tomme staldafsnit.

Erfaringerne fra Sundhedsstyringen er, at ca. 75 % af saneringerne lykkes

Visse modifikationer er foretaget i en del besætninger. Den mest almindelige er at undlade faringsstoppet, så der i saneringsperioden på 14 dage er pattegrise tilstede i farestalden. Pattegrisene medicineres ved injektion med et egnet antibiotikum på 1., 7. og 14. dagen. Selv med pattegrise i besætningen synes der at være en høj succesrate for sanering.

Aldersgrænsen på 10 måneder i forbindelse med sanering har været diskuteret en del i Danmark, og der er da også gennemført vellykkede saneringer ved en lavere alder (8-9 mdr.) på de yngste dyr i besætningen på medicineringstidspunktet. Generelt må regnes med lavere succesrate med faldende alder og ved saneringsforsøg i akut inficerede besætninger, hvor sygdommen ikke er i ro. Metoden kan i øvrigt fint kombineres med sanering for både dysenteri,skab og PRRS. 

Der er i dag udviklet flere programmer til sanering for dysenteri (svinedysenteri), hvori medicinering af relevante aldersgrupper indgår sammen med rengøring og desinfektion af staldene [4]. Det anbefales ikke at medicinere i de staldafsnit, hvor smittetrykket er højt - det vil normalt sige i ung- og slagtesvinestald. Slagtesvinebesætninger bør derfor foretage en total-sanering.

I sobesætninger anbefales det ligeledes at tømme en eventuel slagtesvinestald. Hvis det ikke er muligt, skal man etablere en smittebarriere mellem søerne og slagtesvinene. I takt med at de smittede (ikke-medicinerede) slagtesvin slagtes kan smittebarrieren flyttes, og de ”smittede” staldafsnit (stier) rengøres og desinficeres.

Et saneringsprogram kan bestå af følgende elementer:

  • Medicinering af alle dyr konstant i 14-21 dage:
    • Fodermedicinering
      • 200 ppm tiamulin(10 kg 2 pct. premix pr. 1.000 kg foder), eller
    • Vandmedicinering
      • 60 ppm tiamulin (1000 ml 12,5 pct. opløsning i 2.000 l vand),og
    •  Injektion af pattegrise på 3., 8, og 14. (21.) dag
      • 1 ml tiamulin 20 pct. pr. 20 kg  
  • Grundig rengøring og desinfektion:
    • Stalde med dyr
      • Daglig mekanisk rengøring og desinfektion  
    • Stalde uden dyr
      • Højtryksrensning og desinfektion (evt. glutaraldehyd)  
  • Udsætning af ung- og slagtesvin eller etablering af intern smittebarriere.

Der er i Danmark gennemført mange dysenterisaneringer - de fleste med godt resultat. Den største sikkerhed for et godt resultat fås ved at fjerne alle ung- og slagtesvin fra besætningen inden medicineringen påbegyndes.

De gode erfaringer med sanering for dysenteri er helt overvejende baseret på saneringer i besætninger med fikserede søer, dvs. søer i bindsler eller enkeltdyrsbokse. I besætninger med løsgående søer og specielt ved brug af dybstrøelse og udendørsproduktion må delsanering forventes at være sværere at gennemføre med held. Den vigtige rengøring under medicineringsperioden, der skal forhindre, at søerne gensmittes fra gødningen i omgivelserne, er besværliggjort eller helt umulig at gennemføre.

I perioden 2016 – 2020 er der ikke gennemført dysenteri delsaneringer i SPF-systemet. Det afspejler den lave forekomst af dysenteri i SPF-systemet.

Sanering for skab er mulig efter følgende principper:

  • Alle avlsdyr i besætningen behandles med en af nedenstående muligheder
    • Ivomec inj., Ecomectin eller Noromectin 2 gange med 14 dages mellemrum (0,3 mg Ivermectin pr. kg legemsvægt)
    • Dectomax Vet. Inj.(10 pct.) én gang (0,3 mg doramectin pr. kg legemsvægt)
    • Sebacil pour on 3 gange med 1 uges mellemrum  
  • Alle pattegrise behandles to gange med Ivomec, Ecomectin eller Noromectin ved injektion
    • Dag 0 og 14.  
  • Grise der fødes mellem dag 0 og 7 behandles dag 7 og 14.
    • Dosis: 0,3 mg Ivermectin pr. kg legemsvægt; Ivomec inj. fortyndes med propylenglycol 1:10 - dosis heraf: 1 ml pr. 3,3 kg legemsvægt, eller
    •  Dectomax Vet. Inj.(10 pct.) én gang (0,1 ml pr gris, når de er mere end 3 dage gamle).  
  • Passende behandling af omgivelserne (overbrusning af inventar og stibund med skabmiddel).
  • I besætninger med slagtesvin
    • Ved medicinering med Ivomec inj. eller Sebacil pour on  
  • Udsætning af grise over 60 kg eller oprettelse af intern smittebarriere mellem medicinerede og ikke-medicinerede dyr.

Erfaringer viser, at det er en særdeles sikker metode, idet der er set meget få mislykkede saneringer. Ved en passende smittebeskyttelse er det enkelt at holde en besætning fri for skab. I mange af de senere saneringer er behandling af omgivelserne udeladt - tilsyneladende uden at sikkerheden er sat over styr.

Selv om der ikke regnes med forbedring i produktionsresultaterne, vil investeringen i en skabsanering være tjent ind efter ca. 2 år, sammenlignet med udgiften ved gennemførelse af et løbende behandlingsprogram for skab.

Sanering for skab er i Danmark ofte gennemført i forbindelse med sanering for dysenteri.

Der er i perioden 2016-2020 ikke gennemført skab-saneringer i SPF-besætninger, da ingen SPF-besætninger er skab-inficerede.

I Danmark gennemføres årligt et stort antal PRRS-delsaneringer. Saneringerne  gennemføres uden udsætning af alle besætningens dyr. Baggrunden for saneringsstrategien i besætningerne er, at undersøgelser i smittede besætninger løbende har vist, at den væsentligste smittespredning indenfor besætningen sker i ung- og/eller slagtesvinestaldene.

I mange sobesætninger ophører virusudskillelsen fra søerne i løbet af 3-6 måneder efter besætningen er blevet smittet. Herefter producerer søerne ikke-inficerede pattegrise, der ved fravænningen er fri for smitte med PRRS-virus.

Den typiske saneringsstrategi er derfor:

  • Ung- og slagtesvin udsættes
  • Pattegrisene fravænnes til sektionerede fravænningsstalde med alt-ind alt-ud produktion. Hvis der forekommer fravænningsstalde med kontinuerlig drift, udsættes de fravænnede grise samtidig med ung- og slagtesvin
  • Grisene føres kun fremad i staldsystemet (one-way-flow)
  • Evt. indføres et 14 dages stop for faringer, samtidig med at fravænningsstaldene tømmes
  • Besætningen tilføres kun immune avlsdyr, dvs. seropositive dyr (dyr med positive blodprøver) smittet mindst to måneder tidligere
  • Introduktion af nye avlsdyr gennem en 8 - 12 ugers karantæne er i denne forbindelse vigtig for at undgå viræmiske dyr i soholdet.

En forudsætning for succes med denne strategi er, at infektionen er gået i ro blandt søerne, dvs. at viræmien (virus i blodet), og dermed muligheden for virusudskillelse er ophørt. Gentagne serologiske profiler af besætningen med blodprøvning af forskellige aldersgrupper er derfor nødvendig for at sikre, at søerne producerer virusfri grise ved fravænning.

Blodprøvning af de ældste grise i fravænningsstalden (mindst 8 uger gamle) er specielt vigtig. For at være sikker på, at der ikke sker overførsel af virus fra so til afkom, bør man udtage blodprøver tre gange med en måneds mellemrum. Prøverne udtages fra tyve 8-10 uger gamle grise fordelt på to fravænningsstalde. Alle prøver skal være negative i IPT-testen (immunoperoxidase-test), Denne benyttes gerne i stedet for ELISA-testen, før saneringen startes.

Blodprøver af sentinel-polte i soholdet min. 28 dage efter de er indsat fra karantænerummet giver yderligere sikkerhed ved vurderingen af om soholdet er ophørt med at udskille virus.

Afprøvning af den nævnte saneringsmetode i Danmark viser en succesrate på 80 - 90 procent. I perioden 2016 – 2020 har i gennemsnit 44 SPF-besætninger, målt som CHR-numre, om året opnået status som negativ for PRRSV1. Tilsvarende har i gennemsnit 35 SPF-besætninger, målt som CHR-numre, om året opnået status som negativ for PRRSV2.

Der er i Danmark foretaget en del saneringsforsøg for ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae), men det er kun lykkedes i relativt få tilfælde. Mange af saneringsforsøgene er opbygget som ved sanering for almindelig lungesyge (mykoplasmalungesyge) med en faringsfri periode med medicinering med et egnet antibiotikum, og udsætning af ung- og slagtesvin - se f.eks. [9].

Kontrol af saneringens succes baserer sig på en modificeret model for udsættelse af smittede dyr (stamping out). Da bakterien Actinobacillus pleuropnemoniae kan overleve på tonsillerne, hvorfra de kan udskilles i f. eks. stresssituationer, så udtages først blodprøver til kontrol for saneringens succes, når den sidste so, der var levende på medicineringstidspunktet, er slagtet. Dermed kan man først opnå SPF-status som Ap-negativ ca. 3 år efter medicineringstidspunktet.

Årsager til den generelt lave succesrate kan dels være det forhold, at Ap-bakterierne i stor udstrækning befinder sig på tonsillerne, og de er svære at nå med antibiotika, og dels at Ap-bakterien kan overleve i en vis periode i miljøet.

Generelt bør man med de aktuelle muligheder kun lave en medicinsk sanering for Ap, hvis man samtidig sanerer for andre sygdomme og så betragte en vellykket Ap-sanering som en sidegevinst.

I perioden 2016–2020 har typisk 3–10 besætninger om året opnået status som negativ for Ap2, 6 eller 12 i SPF-systemet. Der er oftest tale om besætninger, hvor der flere år i træk har vist sig at være negative årlige statusblodprøver, og det derfor har vist sig, at infektionen er død ud i besætningen. Årsagen til, at det tilsyneladende sker, kendes ikke.

Der er kun gennemført få delsaneringer for nysesyge (atrofisk rhinitis) i Danmark. I perioden 2011 - 2020 har 2 nysesygesaneringer resulteret i statusskifte til negativ for nysesyge i SPF-besætninger.

I alle tilfælde har der været tale om at smitteudskillesen forud for saneringen har været ophørt, når soholdet har været testet ved næsesvabere. Besætningerne havde forud vaccineret mod nysesyge i mange år.

Sundhedsstyringens fritestningsprogram strækker sig over 2 år og kræver 180 næsesvaberprøver for nysesyge.  

I Danmark er kun relativt få saneringsforsøg for regional tarmbetændelse (Lawsonia), PIA eller PPE påbegyndt. PPE er forårsaget af Lawsonia-bakterien. Der er således kun relativt få erfaringer med muligheden for at sanere for denne sygdom.

Sanering af besætning ved opstart

Alle nye avlsdyr medicineres i 14 dage med relevant antibiotikum enten i leverandørbesætningen umiddelbart før levering eller efter indsættelsen. Besætningsområdet i den nye besætning skal have gennemgået en rengøring og desinfektion efter Sundhedsstyringens almindelige procedurer i forbindelse med totalsanering. Efter første medicineringsperiode skal alle grisene flyttes til tomme, rengjorte og desinficerede stalde. Inden flytning skal de vaskes, så de er fri for synlige gødningsrester. Ved flytningen skal dyrene helst gå over en skummåtte vædet i desinfektionsmiddel, så klovene desinficeres.  Efter flytningen til rene og desinficerede stalde  skal alle grisene medicineres endnu én gang i 14 dage.

De hidtidige erfaringer med denne type saneringer er, at de initialt lykkes i ca. 80 % af tilfældene, men efter 1,5 – 2 år får alle besætninger igen symptomer på Lawsonia.  I perioden indtil tilbagefald er der et ganske betydeligt løft i produktionsresultaterne på yderligere 200 gram daglig tilvækst og lavere foderforbrug på 0,3 – 0,4 FEs pr. tilvækst i forhold til gennemsnitlige besætninger.

De generelle krav til besætningen for at saneringen lykkes er:

  1. SPF-mittebeskyttelse skal etableres
  2. Grisene skal indsættes i stalde, som er fri for synlige gødningsrester, og som efterfølgende er desinficeret og udtørret i to uger
  3. Ved flytning af grise mellem de to medicineringsperioder er det vigtigt, at grisene ikke flytter inficeret gødning med sig til den nye afdeling. Højtryksrensning efterfulgt af en desinfektion af klovene må anses som et minimum. For at gøre det rigtig grundigt, skal grisenes klove skrubbes med børste
  4. Syge dyr skal udsættes for at nedsætte smittepresset i besætningen
  5. Rotter og andre gnavere skal bekæmpes, og man bør lave en aftale med et professionelt rottebekæmpelsesfirma
  6. Katte i besætningen skal aflives, og hunde skal hindres adgang til besætningen
  7. Ved efterfølgende indsættelse af nye avlsdyr skal det ske via medicinering i karantæne og/eller hos leverandøren.
Sanering af besætning i drift

Sanering for Lawsonia i besætninger i drift har været forsøgt et par gange i Danmark, men er ikke lykkedes.

[1]

Arnason, T., L.H. Nielsen, J.C.E. Jensen & V. Cracknell (2000). Elimination of mange mites (Sarcoptes scabiei var. suis) from two natural infected Danish sow herds using a one injection regime with doramectin. Proceedings fra den 16 IPVS kongres: 273.

[2]

Bækbo, P., K.S. Madsen, L.P. Larsen & J. Szancer (1995). Eradication of Mycoplasma hyopneumoniae from infected herds without restocking. Proceedings fra det 26. årlige møde i AASP: 457-459.

[3]

Conradsen, P.C. (2006). Elimation of Lawsonia intracellularis; the way to high performances and low usage of antibiotic.Proceedings of the 19th IPVS Congress, København, Danmark, 16.-19. juli: O.69-04, Vol 1, side 321.

[4]

Ebbesen, T. (1998). Eradication of Sarcoptic mange in farrow-to-finish herds with Ivomec vet. premix and Ivomec vet. inj. Proceedings fra den 15. IPVS Kongres: 120.

[5]

Jensen, J.C.E (1988). Experiments with short medication periods using tiamulin for eradication of swine dysentery and ivervectin for eradication of mange. Proceedings fra den 10. IPVS kongres: 269.

[6]

Lium, B., A. Skomsøy, A. Jørgensen, B. Loe & J. Szan­cer. (1992). An attempt to eradicate Mycoplasma hyopneumoniae from selected Norwegian farrowing to finishing herds. Proceedings fra den 12. IPVS kongres: 300.

[7]

Masserey-Wullschleger, Y & T. Maurer (1998). Inaugural Dissertation, University of Zürich.

[8]

Zimmermann, W. (1990). Tierärztl. Umschau: 556-562.

[9]

Lorenzen, B. & P. Bækbo, M. B. F. Nielsen, P. D. Panduro & J. E. Olsen: (2016) Sanering med fluoroquinolon kan fjerne ondartet lungesyge. Medd. 1079. SEGES Videncenter for Svineproduktion.

 

Delsaneringer har gennem de seneste 20 år påkaldt sig stor interesse. 

Delsanering, eller schweizer-sanering, er oprindeligt udviklet i Schweiz, hvor den anvendes med stor succes i mindre besætninger [6] [7]. Også i Norge er metoden anvendt med succes i mindre besætninger [5]. I Danmark blev metoden oprindeligt testet under kontrollerede forhold i en række større sobesætninger [2]. Metoden er nu indarbejdet som standard i svinedyrlægernes rådgivning i svinebesætninger.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.