PDNS - Porcine Dermatitis and Nephropathy Syndrome hos grise

Symptomer på PDNS hos grise

PDNS - også kaldet Porcine Dermatitis and Nephropathy Syndrome - optræder typisk hos ung- og slagtegrise. De klassiske symptomer beskrives som en udbredt hudbetændelse (nekrotiserende dermatitis) med blødninger i huden, hovedsageligt på bryst, bug og ben.

Blødningerne i huden kan have varierende størrelse og form (som mønter af 1 til 5 kr.) og kan flyde sammen til større områder af huden (se figur 1, 2, 3 og 4). I forbindelse med blødningerne kan der også være en dejagtig hævelse i huden (subcutant ødem).

Grisene kan være nedstemte og ligger meget ned og æder kun lidt eller intet. Nogle af de angrebne grise får feber, men ikke alle. Sygdommen udvikler sig over 2-3 dage og mange af grisene dør. Ved besætningsudbrud er rapporteret om en dødelighed fra 0,5 pct. op til 20 pct. Grise, der overlever, bliver utrivelige.

Behandling af grise med PDNS

Grise med PDNS bør behandles med antibiotika for at undgå følgeinfektioner, specielt i huden. Grisene skal overvåges nøje og hvis relevant flyttes til velstrøet sygesti.

PDNS må formodes at påføre grisene en vis grad af smerte, da visse dele af huden dør på grund af ophørt blodtilførsel. Grisen påføres desuden en væsentlig grad af ubehag. Grisen kan have problemer med at klare konkurrencen ved fodertruget. Nogle grise vil endvidere være udsat for overfald fra stifæller.

Bærer grisen præg af at være overfaldet skal den straks flyttes til sygesti. Grise, der ikke kommer til fodertruget eller er tydeligt nedstemte, skal ligeledes flyttes til sygesti.

Hvorfor får grise PDNS

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der forårsager PDNS. Det, der giver anledning til symptomerne og de karakteristiske obduktionsfund, er betændelse i blodkarrene. De mikroskopiske fund peger på en immunologisk reaktion mod et antigen (smitstof eller toksin) en såkaldt ”systemisk type III hypersensitivitets reaktion”.

De smitstoffer, der har været sat i forbindelse med PDNS, er Porcint Circovirus type 2 (PCV2), bakterien Pasteurella multocida, som også er involveret i nysesyge (atrofisk rhinitis) og kompliceret almindelig lungesyge (pasteurella). I de senere år er der desuden indikationer på, at PCV3 kan være involveret i udviklingen af PDNS, da der er fundet store mængder af PCV3-virus i væv fra søer med PDNS-forandringer. 

Både PCV2, PCV3 og Pasteurella multocida er således påvist i PDNS syge grise, men det må understreges, at de tre smitstoffer regnes for at være vidt udbredt i danske grise. Derfor kan det være en tilfældighed, at en af de tre smitstoffer har været til stede samtidig med at grisen fik PDNS-forandringer. Både PCV2, PCV3 og Pasteurella multocida forekommer således også i besætninger uden tilfælde af PDNS. 

PDNS kan forveksles med svinepest

PDNS kan forveksles med svinepest. I forbindelse med udbrud af svinepest i Storbritannien i august 2000 blev det omtalt, at der i den første besætning havde været mistanke om PDNS, både hvad angår symptomer i stalden og obduktionsfund.

Grise med hudforandringer, som man ser ved PDNS, må ikke leveres til slagteriet. Sådanne grise vil udløse mistanke om svinepest, og slagteriet vil blive nødt til at lukke i et antal dage. 

I flere af de artikler, der beskriver PDNS i Storbritannien, er understreget, at PDNS ligner svinepest (klassisk), og derfor er PDNS en vigtig differentialdiagnose til svinepest. Fra britisk side er opstillet et skema, der kan hjælpe med at adskille de to sygdomme - se skema 1.

Skema 1. Sammenligning af symptomer for klassisk svinepest og PDNS