PDNS / Porcine Dermatitis and Nephropathy Syndrome

PDNS - også kaldet Porcine Dermatitis and Nephropathy Syndrome - medfører hudbetændelse med blødninger i huden, hovedsageligt på bryst, bug og ben. Blødningerne i huden kan variere i størrelse og form. Blødningerne, som viser sig som røde pletter, kan størrelsesmæssigt sammenlignes med 1 til 5 krone-mønter. Pletterne kan flyde sammen til større områder af huden.

PDNS kan forveksles med svinepest. I forbindelse med udbrud af svinepest i Storbritannien i august 2000 blev det omtalt, at der i den første besætning havde været mistanke om PDNS, både hvad angår symptomer i stalden og obduktionsfund.

Grise med hudforandringer, som man ser ved PDNS, må ikke leveres til slagteriet. Sådanne grise vil udløse mistanke om svinepest, og slagteriet vil blive nødt til at lukke i et antal dage.

Årsag

Det vides ikke, hvad der forårsager PDNS. Det, der giver anledning til symptomerne og de karakteristiske obduktionsfund, er betændelse i blodkarrene. De mikroskopiske fund peger på en immunologisk reaktion mod et antigen (smitstof eller toksin) en såkaldt ”systemisk type III hypersensitivitets reaktion”.

De smitstoffer, der har været sat i forbindelse med PDNS, er Porcint Circovirus type 2 som er involveret i PMWS, bakterien Pasteurellamultocida, som også er involveret i nysesyge (atrofisk rhinitis) og kompliceret almindelig lungesyge (pasteurella). Disse smitstoffer er påvist i PDNS syge grise, men det må understreges, at begge smitstoffer regnes for at være vidt udbredt i Danmark. De forekommer således også i besætninger uden tilfælde af PDNS.

Udvikling, udbredelse og betydning

Sygdommen er kun diagnosticeret med laboratorieundersøgelse i få besætninger i Danmark. Rapporter fra praktiserende dyrlæger og besætningsejere viser dog, at der i en del besætninger optræder få tilfælde af PDNS fra tid til anden. Typisk ses kun få grise med de typiske symptomer samtidig. Grisene findes spredt i forskellige stier.

De første beskrivelser af PDNS stammer fra Storbritannien i 1993. Siden hen er sygdommen rapporteret fra bl.a. Spanien, Italien, Holland og USA. Langt de fleste udbrud er formentlig forekommet i Storbritannien. I perioden 1993-1998 er der herfra rapporteret om under 10 besætninger om året med PDNS, men i 1999 skete en drastisk stigning. I perioden august 1999 til april 2000 blev der rapporteret om 251 nye udbrud i Storbritannien. De fleste udbrud ligger i East Anglia, hvor også det første svinepest udbrud i august 2000 forekom. I Spanien blev PDNS fundet i 24 besætninger i perioden 1995-1998.

Symptomer

Sygdommen optræder typisk hos ung- og slagtesvin. De klassiske symptomer beskrives som en udbredt hudbetændelse (nekrotiserende dermatitis) med blødninger i huden, hovedsageligt på bryst, bug og ben.

Blødningerne i huden kan have varierende størrelse og form (som mønter af 1 til 5 kr.) og kan flyde sammen til større områder af huden (se figur 1, 2, 3 og 4). I forbindelse med blødningerne kan der også være en dejagtig hævelse i huden (subcutant ødem).

Grisene kan være nedstemte og ligger meget ned og æder kun lidt eller intet. Nogle af de angrebne grise får feber, men ikke alle. Sygdommen udvikler sig over 2-3 dage og mange af grisene dør. Ved besætningsudbrud er rapporteret om en dødelighed fra 0,5 pct. op til 20 pct. Grise, der overlever, bliver utrivelige.

Diagnose

Diagnosen stilles på de kliniske symptomer samt ved obduktion.

I flere af de artikler, der beskriver situationen i Storbritannien, er understreget, at PDNS ligner svinepest (klassisk), og derfor er PDNS en vigtig differentialdiagnose til svinepest. Fra britisk side er opstillet et skema, der kan hjælpe med at adskille de to sygdomme -se skema 1.

Skema 1. Sammenligning af symptomer for klassisk svinepest og PDNS

Ved PDNS er det meget vigtigt ikke at levere svin til slagtning med hudforandringer. Det kan på slagteriet give mistanke om svinepest, hvorved hele slagteriet må lukkes i 1-2 dage.

Med hensyn til hudforandringerne så kan PDNS også forveksles med knuderosen (rødsyge).

Obduktion

De typiske fund ved obduktion er små blødninger i nyrerne. Nyrerne kan derudover være forstørrede og blege. I bughulen ses forstørrede lymfekunder og evt. forøget mængde væske.

Mikroskopisk findes altid en udbredt betændelse i blodkarrene (universel nekrotiserende vasculitis) og i de fleste grise også lungebetændelse (interstitiel pneumoni). I nyrerne findes også en betændelsesreaktion (nekrotiserende glomerulitis og interstitiel nephritis).

Håndtering

Grise med PDNS bør behandles med antibiotika, for at undgå følgeinfektioner, specielt i huden. Grisene skal overvåges nøje og hvis relevant flyttes til velstrøet sygesti.

Velfærdsvurdering

PDNS må formodes at påføre grisene en vis grad af smerte, da visse dele af huden dør pga. ophørt blodtilførsel. Grisen påføres endvidere en væsentlig grad af ubehag. Grisen kan have problemer med at klare konkurrencen ved fodertruget. Nogle grise vil endvidere være udsat for overfald fra stifæller.

Bærer grisen præg af at være overfaldet skal den straks flyttes til sygesti. Grise, der ikke kommer til fodertruget eller er tydeligt nedstemte, skal ligeledes flyttes til sygesti.

Økonomisk betydning

Tab i en besætning som følge af PDNS er små pga. den sporadiske forekomst. Enkelte besætninger kan dog opleve en konstant lettere forhøjet dødelighed. Pt. er de største tab formentlig de, der opstår, når besætninger eller slagterier må lukkes i 1-2 dage pga. mistanke om svinepest.