Skuldersår

Skuldersårsmåler

Skuldersårsmåleren kan altså anvendes til to ting:

• At forebygge en høj forekomst i besætningen
• At forebygge udvikling af svære skuldersår

Måleren har en cirkel på 2 cm og en cirkel på 5 cm i diameter, som man lægger hen over såret.

Vurdering af skuldersår foretages på en stående so. Man måler på den skulder, der er sværest angrebet. Måleområdet er et areal på 15 cm x 15 cm med skulderens højeste punkt (tuber spina scapulae) som centrum.

Videoen viser dig, hvordan du bruger skuldersårsmåleren.

VIGTIGT!

Når det gælder ”Svære skuldersår”, kan såret ikke dækkes af den store cirkel på 5 cm i diameter, og såret har en fortykket rand. Begge tilstande (stort sår + fortykket rand) skal således være til stede. Der er ikke nødvendigvis betændelse i den fortykkede sårrand, og man kan kun bestemme, om randen er fortykket ved at mærke på såret (også kaldt palpation). Randen mærkes ved at knibe fra toppen af det berørte område og ned over såret. Hvis sårranden er fortykket, mærkes den som en forhøjning i kanten omkring skuldersåret.

Søer skal fravænnes, INDEN deres skuldersår bliver til svære skuldersår.

Metoden til at beskrive skuldersår på levende dyr beskriver kun typiske skuldersår. Dybe sår er som regel også store, men der kan være undtagelser. Det er derfor vigtigt, at du altid forholder dig kritisk til hvert enkelt sår og laver en sideløbende vurdering af sårenes betydning for soens velbefindende.

Uanset sårets størrelse og udseende, skal soen aflives, hvis det vurderes, at skuldersåret er i strid med dyreværnsloven § 1. Lette skuldersår, som er dybe, kan falde ind under dyreværnsloven § 20, der siger, at en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

Skuldersårsmåleren og den kliniske skala er udviklet for at kunne gennemføre en hurtig og ensartet optælling af skuldersår samt til brug af en eventuel permanet Gul-kort ordning. Udarbejdelsen er sket i et samarbejdsprojekt mellem Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KULife, Fødevarestyrelsen, Den Danske Dyrlægeforening og Videncenter for Svineproduktion i Landbrug & Fødevarer.

Behandling

Ved korrekt behandling af skuldersår vil langt de fleste sår hele op i løbet af få uger. Korrekt behandling forudsætter dog at søernes skuldre efterses dagligt på begge sider.

Trykaflastning anses for at være den vigtigste form for behandling til søer med skuldersår, men i kombination med lokal sårbehandling opnår man sandsynligvis den bedste heling. Aflastningen skal allerede ske når der opstår rødmen og varme på skulderpartiet. Trykaflastning kan ydes ved at lægge et blødt underlag f.eks. i form af en gummimåtte under soen. Den mest optimale aflastning vil være, at fravænne soen og sætte hende i sygesti med rigelig strøelse. Hvis soen samtidig er mager, er det vigtigt at øge foderrationen.

Skulderbeskytter eller skulderpuder frarådes generelt - se figur 6. De er kun aktuelle som forebyggelse af søer i risikogruppen eller hvor skuldersåret næsten er helet og har en lille tør sårskorpe.

Behandling af søer med skuldersår skal foretages gennem tre trin.

Trin 1
Ved begyndende varme og rødmen indlægges straks en måtte. For at kunne reagere i god tid, kræves at søerne i farestalden overvåges dagligt. Udover trykaflastningen anbefales desuden at smøre det røde varme hudparti med en salve der beskytte huden mod fugt og yderlig skader. Fra praksis er der rapporteret om god effekt af flere blødgørende salver bl.a. helosansalve, kopattesalve, zinksalve og aloevera.

Trin 2
Forværres tilstanden så der kommer hul på huden fortsættes til trin to. Her anbefales det at vaske – især de betændte sår – forsigtigt med lunkent postevand og påføre såret antibiotikaspray. Der kan benyttes Cyclospray. Efter antibiotikabehandlingen kan man vælge at smøre sårkanten med salve. Den vil beskytte den raske hud omkring såret mod fugt og yderlig skade.

Brug af smertebehandling fremmer ophelingsprocesser og giver bedre velbefindende for soen.

Antibiotikaindsprøjtning vil være påkrævet, hvis soen har feber, er gået fra foderet eller er alment påvirket. Strategi for behandling med antibiotika aftales med dyrlægen.

Trin 3
I de få tilfælde hvor såret forværres yderligere i retning mod et svært skuldersår, skal soen fravænnes til en sygesti. Sårbehandlingen skal fortsætte til huden er dækket af en fin tør sårskorpe. Formålet med fravænningen er, hurtigt at bringe soen tilbage til fysiologisk god kondition. Sår heler hurtigere når kroppen er velnæret og i positiv energibalance. Den ekstra plads i sygestien vil også anspore soen til at rejse og bevæge sig oftere.

Velfærdsvurdering

Skuldersår kan udgøre et velfærdsmæssigt problem i besætningen. Overfladiske skuldersår medfører muligvis kun lidt smerte, men meget alvorlige skuldersår medfører betydelig smerte og risiko for følgesygdomme, herunder blodforgiftning og bylder.

Man skal tage hånd om en so så snart skuldersåret opdages. Dyret skal aflastes, og såret skal behandles som beskrevet ovenfor. Soen bør leveres til slagteri umiddelbart efter sårheling eller inden det bliver alvorligt, da der er stor risiko for, at soen udvikler skuldersår i de efterfølgende læg.

Fødevarestyrelsen har udsendt en revideret meddelelse om skuldersår hos søer, hvor af det fremgår, at skuldersår af grad 3 i besætningen ikke medfører politianmeldelse, hvis det kan dokumenteres, at soen aflastes i en sygesti med blødt leje og er under behandling. Tilsvarende skal helede skuldersår, der konstateres på slagtede søer, ikke politianmeldes, når det ikke kan vises, at landmanden ved passende behandling har sørget for, at såret er helet op. Retningslinjerne er dog vejledende og skal altid bero på en konkret veterinær vurdering. Vidnecenter for Svineproduktion anbefaler fortsat, at søer allerede ved begyndende rødme på skulderpartiet sikres et blødt leje.

Søer med skuldersår grad 3 og 4 ikke er egnede til længere transport (over ca. 4 timer). Hvorvidt søer med skuldersår grad 3 og 4 er egnede til kortere transport (under ca. 4 timer) må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, herunder soens adfærd, smerteytringer, sårets tilstand mm. Under en eventuel transport er det et krav, at soen transporteres adskilt fra andre dyr på et velstrøet leje.

Lav en handlingsplan og brug tjeklister

En handlingsplan og tjeklister er effektive redskaber, som du og dine medarbejdere bør bruge for at undgå eller nedbringe antallet af skulderstår.

DOWNLOAD: Eksempel på en handlingsplan - denne er for en fiktiv besætning.

DOWNLOAD: Tjeklister

Kilder

Forebyggelse

Tiltag mod skuldersår er ofte foderrelateret, men mange forhold har betydning. Årsagerne til skuldersår kan være forskellige fra besætning til besætning. Uanset anledningen skal skuldersår forebygges gennem et ordentligt dagligt tilsyn af søerne i drægtighedsstalden og farestalden. Her skal der fokuseres på to centrale forhold:

• Håndtering af ”risikosøer”
• Minimering af trykket på skulderpartiet

Risikosøer er søer som er særlig disponeret for at udvikle skuldersår. De er kendetegnende ved at været udsat for en eller flere af disse faktorer:

• Er for tynd
• Har høj alder
• Har haft skuldersår før
• Er en Landrace so
• Har dårlige ben
• Har haft farefeber/MMA

I teksten herunder er der beskrevet mere detaljeret, hvordan man håndtere risikosøer så de ikke får skuldersår.

Gummimåtter
Risikosøer skal have indlagt gummimåtter ved indsættelse i farestalden (Fig.2).

Fodring - huld og vægttab i farestalden

Korrekt fodring af søerne er helt centralt når man skal forebygge skuldersår. Søerne skal være i ensartet huld gennem hele cyklus, og huldkarakter 3 skal tilstræbes på alle søer - jf. figur 3 med huldvurdering.

Mulighed for individuel fodring er en forudsætning for at kunne styre og kontrollere den enkelte sos huld.

Man skal sørge for at tilrettelægge sin foderstrategi og foderkurve efter de forskellige staldafsnit. Soen skal optage mest muligt foder i farestalden, som soens vægttab reduceres mest muligt, mens søerne i drægtighedsperioden fodres restriktivt for at opnå et ensartet huld ved næste faring.

Høj daglig mælkeydelse og ensartet huld i farestalden stiller store krav til fodringen. I den første diegivningsuge skal søer fodres restriktivt, så de opnår en daglig foderoptagelse på 5-6 FEso ca. på dag 7.

Derefter skal søerne fodres efter tilnærmet ædelyst, så de opnår en daglig foderoptagelse på mellem 9-11 FEso pr. dag efter ca. 16 -18 dage. Foderstyrken skal tilpasses efter hvor mange grise soen skal passe og foderet skal tildeles mindst tre gange dagligt, og søer skal have ædt den tildelte foderration inden for 60 minutter. Der er gode erfaringer med at fodre søerne helt op til otte gange dagligt med tørfoder, men det kræver en meget nøjagtig indstilling af foderkassen. Vådfoder kan kun udfodres 3-4 gange dagligt, hvis der skal opnås en tilfredsstillende sikkerhed i udfodringen.

Tag hensyn til individuelle forhold som har indflydelse på soens foderoptagelse under diegivning:

• Fede søer æder mindre end søer i rigtigt huld
• Unge søer skal bruge ekstra foder til deres udvikling
• Store søer kræver ekstra energi til vedligehold
• Foderets smag eller et væsentligt skift i råvarevalg kan reducere den daglige foderoptagelse
• Mangelfuld vandforsyning reducerer soens foderoptagelse
• Foderoptagelsen falder, når temperaturen i miljøet stiger

Optræder der alligevel et stort vægttab i diegivningsperioden, er det vigtigt at søerne hurtigt opnår tilvækst. Derfor skal disse søer tildeles op til 4 FEso pr. dag efter løbning.

Foderkurver

Mavesår
Mavesår kan være en årsag til manglende foderoptagelse. En udvidet sundhedskontrol (USK) på slagteriet kan være med til at blotlægge et evt. problem i besætningen. Struktur i foderet er med til at sænke forekomsten af mavesår. Ved anvendelse af indkøbt foder anbefales det at pillerne leveres sammen med 10-20 pct. valset byg eller at foderet leveres som ekspanderet, da det forebygger udviklingen af maveforandringer.

Vandforsyning
Søerne skal have tilstrækkelig med vand. Ved væskemangel påvirkes blod og blodkar, så søerne bliver mere følsomme overfor langvarige trykpåvirkninger i huden. Soens vandbehov i diegivningsperioden varierer fra so til so, fra ca.  35 liter pr. dag og kan være helt op til 50 liter pr. dag.

Er man i tvivl om at soen får tilstrækkelig med vand, må man kontrollere om vandventilerne giver nok. De skal kunne yde ca. 4 liter pr. minut. Ud fra en tommelfingerregel, skal trykket skal være 2-2½ atm., når en femtedel af søerne i farestalden drikker samtidig. Se uddybende vejledning i figur 4.

Udsætning af søer
For at reducere antallet af skuldersår på besætningsniveau, skal risikosøer indgå i udsætterstrategien. Generelt anbefales en konsekvent udsætning af søer over 6. – 7. læg.

Lette skuldersår skal registreres på sokortet, så søer der tidligere har haft skuldersår, også kan indgå i udsætterstrategien.

Nogle besætninger har gode erfaringer med at udsætte risikosøerne direkte fra farestalden - inden sårene udvikler sig til svære skuldersår.

Sundhed
Søer med benproblemer eller anden sygdom, som eksempelvis farefeber, har større risiko for at udvikle skuldersår. Derfor skal alle sygdomme behandles efter dyrlægens anvisninger så tidligt som muligt.

Ved flytning af søer til farestalden skal man være opmærksom på soens bevægelse. Ved halthed skal soen enten placeres i en sygesti, klovbeskæres eller på anden måde håndteres så tilstanden afhjælpes.

Avl
Landrace-søer er mere tilbøjelige til at udvikle skuldersår end Yorkshire.

Opformerings- og produktionsbesætninger, der benytter Landrace-søer til produktion af YL-polte kan reducere problemerne med skuldersår ved at skifte til Yorkshire-søer. Af samme årsag bør tilbagekrydsninger produceres med Yorkshire som far og ikke Landrace.

Nedsat liggetid
Det vurderes at lange og ubrudte liggeperioder disponere for skuldersår. Det er derfor vigtigt, at soen jævnligt aktiveres til at stå op.
Hyppige fodringer kan forkorte soens liggeperioder samtidig med, at der sker en forøgelse af foderoptagelsen. Man kan med fordel tildele foderrationen over mindst 4-5 fodringer pr. dag. En undersøgelse har vist, at det ikke øger risikoen for ihjellagte grise.

Tildeling af rode og redebygningsmateriale øger soens aktivitet og medvirker således til nedsat liggetid.

Boksstørrelse og gulvtype
I farestien skal soen kunne lægge og rejse sig ubesværet. Derfor skal gulvet være tørt og fri for ujævnheder. Desuden skal farebøjlen kun være lukket helt sammen om soen omkring faring. Farebøjlen skal justeres til yderste position ved indsættelse og indtil tidspunktet for forventet faring og igen til yderste position 1-2 dage efter faring. Her er soen og pattegrisene sædvanligvis kommet godt i gang med diegivningen (Fig. 5).

Fuldspaltegulv giver et uensartet tryk på skulderpartiet, hvorved risikosøer vurderes at være ekstra udsat for at udvikle skuldersår. Derfor bør der lægges en gummimåtte eller tilsvarende fast underlag i farestier med risikosøer.

Farestier med delvis spaltegulv er ingen garanti mod skuldersår. Et fast betongulv kan være slidt, så fritliggende skarpe sten kan slide og belaste soens skuldre. I det tilfælde er der to mulige løsninger:

• At overfladebehandling af gulvet med et nyt slidlag
• At lægge gummimåtter i stierne

Gummimåtter har primært forebyggende effekt på søer, der i forvejen kan udpeges som risiko-søer ved indsættelse i farestalden (tynde søer, søer med ar efter tidligere skuldersår) (kilde, medd. 912).

Gummimåtter kan være varme at ligge på og har begrænset holdbarhed. De er også forbundet med ekstra arbejde i forbindelse med vask og udtørring af stier. Det anbefales derfor ikke, at måtter er en standardløsning til alle stier.

Generelt tilrådes det, at der etableres delvist spaltegulv i nye farestier. I farestier med fuldspaltegulv kan man erstatte de eksisterende gulvelementer lige under soen, med gulvelementer uden åbninger.

Staldtemperatur
Skuldersår forekommer hyppigst i de varme perioder. Det skyldes antageligt, at søer er mindre aktive og ligger mere end i kolde perioder. Erfaringsmæssigt har søerne i varme perioder et nedsat foderoptag og en øget tendens til at fugte lejet med drikkevand. Det nedsatte foderoptag får soen til at tabe sig, og det fugtige leje gør huden mindre robust.

Den ønskede staldtemperatur afhænger af stiindretning og ventilationsprincip. Ved faring og indtil ca. dag 4 efter, bør rumtemperaturen være henholdsvis 20 °C for delvist spaltegulv og 22 °C for fuldspaltegulv. Derefter nedtrappes temperaturen. På dag 14 og frem skal den være henholdsvis 17-18 °C for delvist spaltegulv og 20 °C for fuldspaltegulv.

Hindring af svære skuldersår

Kun de færreste besætninger kan helt undgå søer med skuldersår, men alle besætninger kan undgå at sårene bliver alvorlige. Det gøres ved at gribe ind overfor skuldersår i tide.

Ved begyndende rødme på skulderpartiet kan man ofte nøjes med at lægge en gummimåtte under soen og smøre skulderpartiet med en salve der beskytter mod fugt. Hvis skuldersåret alligevel forværres og nærmer sig et svært skuldersår, skal soen fravænnes til en sygesti.

Der er udviklet en skuldersårsmåler, som hjælper med at vurdere, om soen skal fravænnes.