Falsk ringorm er en godartet - muligvis arvelig - hudlidelse hos unge grise. Grisen kan spontant være helbredt, inden den når slagtevægt.
Årsag
Den nøjagtige årsag til falsk ringorm hos grise kendes ikke, men det menes, at lidelsen er arvelig og skyldes et dominant arveanlæg med ufuldstændig gennemslagskraft.
Udvikling, udbredelse og betydning
Lidelsen ses hos grise fra 4 ugers alderen op til 3-4 måneder. Falsk ringorm kan ramme alle grise i et kuld, men ofte er det kun en enkelt gris eller to i kuldet, der får lidelsen.
Symptomer
voldagtige fortykkelser i huden
(Foto: Landbrugsforlaget, billednr. 3010)
Hudforandringerne er i de fleste tilfælde lokaliseret til bryst og bugvæg og inderlår, strækkende sig op på kroppens sider. I enkelte tilfælde kan størstedelen af kroppens overflade være inddraget.
I begyndelsen har hudforandringernes størrelse fra en linse til 25 øre store røde svagt prominerende vabler (papler). Disse øges i størrelse og i løbet af 3-5 dage synker midterpartierne ned og dækkes af en gul eller brunfarvet hinde. Denne skaller senere af og efterlader en tilsyneladende normal hud.
Hudforandringerne breder sig cirkulært og afgrænses af en hyperæmisk rødlig eller blålig vold (figur 1). Disse volde støder ofte sammen og danner derved karakteristiske landkortagtige tegninger på huden. Der er ingen tegn på irritation af huden, og der ses ingen kløe. Grisene påvirkes ikke af lidelsen.
Obduktion
Obduktion er ikke relevant ved denne lidelse.
Diagnose
Diagnose stilles på grundlag af de karakteristiske hudforandringer.
Håndtering
Falsk ringorm betragtes som en godartet harmløs lidelse, som i løbet af 3-6 uger helbredes spontant uden nogen behandling. I enkelte tilfælde har hudforandringerne været til stede i op til 3-4 måneder, men de er altid forsvundet ved normal slagtevægt. Dyr, der har haft lidelsen, bør ikke udtages til avlsdyr.
Velfærdsvurdering
Da lidelsen ikke giver anledning til smerte, kløe eller andet ubehag, kan angrebne grise blive sammen med stifællerne uden særskilt behandling.
Økonomisk betydning
Som sådan har lidelsen ikke nogen økonomisk betydning.
Yderligere Læsning
[1] |
Flatla, J.L.; Hansen, M.Aa.; Slagsvold, P. (1958). Pityriasis rosea hos gris. 8. Nord Vet. Møte 78. |
[2] |
Heuner, F.(1957). Wietere Beobachtungen über das Auftreten der Bauchflecte (Pityriasis rosea) der Ferkel. Tierärztl. Umschau. 12: 354-355. |
[3] |
Köhler, G. Ein Beitrag zur Kenntnis der Bauchflechte (Pityriasis rosea) der Ferkel. Berl. u. ünch. Tierärztl. Wschr. 75: 307-309, 1062 |
[4] |
Wellmann, G.(1953). Beobactungen über die Bauchflecte (Pityriasis rosea) der Ferkel und die Erblickkeit der Disposition dazu. Tierärtz. Umschau 8: 292-294. |
[5] |
Wellmann, G.(1963). Weitere Beobachtungen über die Erblichkeit der Disposition zur Bauchflechte ( Pityriasis rosea) der Ferkel. Berl. u. Münch, Tierärztl. Wschr. 76: 107-111. |
[6] | Diseases of swine, 9th. edition 2006, 194. |