Symptomerne på rødsyge kan inddeles i 3 grupper, alt efter hvor i sygdomsforløbet dyret befinder sig:
Akut rødsyge
Her ses høj feber (40-42⁰C), meget nedstemte dyr, stiv gang, kraftige rødlige udslæt på store dele af huden og evt. dødsfald grundet blodforgiftning. Ved drægtige søer og gylte kan der forekomme abort. Hvis dyrene ikke behandles, vil mange dø [1,2].
Subakut rødsyge/knuderosen
Her ses også feber og nedstemthed, men i mildere grad. Efter 1-2 dage ses de karakteristiske rombeformede rødviolette områder i huden. Nogle tilfælde af subakut rødsyge er så milde, at de ikke opdages, hvorimod andre udvikler mere kroniske forandringer [1,2]. (Se figur 1 og 2)
Kronisk rødsyge
Akut eller subakut rødsyge kan begge efterfølges af den kroniske form for sygdommen. Der ses i sjældne tilfælde hudbrand, men mere almindeligt ses ledbetændelse og evt. hjerteklapbetændelse. Symptomerne på ledbetændelse opstår ca. 3 uger efter smitte med rødsygebakterien. Afficerede grise vil fremstå med stiv gang, understillede lemmer og hævelse af de påvirkede led. Som konsekvens af hjerteklapbetændelse og dertilhørende øget tryk i lungerne, kan der også opstå luftvejssymptomer, blåfarvning af huden, sløvhed og pludselig død [1,2].
Der er forskel på, hvor sygdsomfremkalende de forskellige stammer af E. Rhusiopathiae er. Spredning af sygdommen og antal dødsfald afhænger desuden af immunstatus i den enkelte besætning, samt miljø og management [1].
Figur 2. Orne med knuderosen. Copyright: Landbrugsforlaget, billednr. 0002781