Symptomer på Rødsyge hos grise
Symptomerne på rødsyge kan inddeles i 3 grupper, alt efter hvor i sygdomsforløbet dyret befinder sig:
Akut rødsyge
Her ses høj feber (40-42⁰C), meget nedstemte dyr, stiv gang, kraftige rødlige udslæt på store dele af huden og evt. dødsfald grundet blodforgiftning. Ved drægtige søer og gylte kan der forekomme abort. Hvis dyrene ikke behandles, vil mange dø [1,2].
Subakut rødsyge/knuderosen
Her ses også feber og nedstemthed, men i mildere grad. Efter 1-2 dage ses de karakteristiske rombeformede rødviolette områder i huden. Nogle tilfælde af subakut rødsyge er så milde, at de ikke opdages, hvorimod andre udvikler mere kroniske forandringer [1,2]. (Se figur 1 og 2)
Kronisk rødsyge
Akut eller subakut rødsyge kan begge efterfølges af den kroniske form for sygdommen. Der ses i sjældne tilfælde hudbrand, men mere almindeligt ses ledbetændelse og evt. hjerteklapbetændelse.
Symptomerne på ledbetændelse opstår ca. 3 uger efter smitte med rødsygebakterien. Ramte grise vil fremstå med stiv gang, understillede lemmer og hævelse af de påvirkede led. Som konsekvens af hjerteklapbetændelse og dertilhørende øget tryk i lungerne, kan der også opstå luftvejssymptomer, blåfarvning af huden, sløvhed og pludselig død [1,2].
Der findes mange forskellige stammer af E. Rhusiopathia og der er forskel på, hvor sygdomsfremkaldende de forskellige stammer er. Spredning af sygdommen og antal dødsfald afhænger desuden af immunstatus i den enkelte besætning, samt miljø og management [1].
Figur 2. Orne med knuderosen. Copyright: Landbrugsforlaget, billednr. 0002781
Hvordan skal grise med Rødsyge behandles?
Eftersom sygdommen oftest medfører systemisk påvirkning, nedstemthed og feber, må den antages at være til alvorlig gene for grisen. Det er derfor vigtigt at indsætte behandling så hurtigt som muligt - også for at forhindre de kroniske følger af sygdommen.
Grise med akut og subakut rødsyge skal behandles med antibiotika, som aftales med dyrlægen. Der er oftest god effekt, hvis behandlingen starter tidligt i sygdomsforløbet.
Dyr med kronisk rødsyge-ledbetændelse er sværere at behandle. Udover antibiotikabehandling bør disse grise aflastes i sygesti.
Grise med hjerteklapbetændelse kan ikke behandles.
Kronisk syge dyr, som ikke responderer på behandling, skal aflives.
De kroniske følger af sygdommen, som oftest omfatter ledbetændelse, kan medføre alvorlig halthed og utrivelighed. Disse grise bør aflastes i en sygesti. Hvis der ikke ses forbedring indenfor behandlingsperioden af de alvorligt halte grise, er det nødvendigt at aflive. Ligeledes bør der aflives ved kroniske hjerteforandringer med blåfarvning af huden og lav temperatur [2].
Hvis der udbryder rødsyge i en besætning, har det betydelige økonomiske konsekvenser. De økonomiske konsekvenser vil findes i form af utrivelige grise, medicinomkostninger og eventuelle dødsfald eller aflivninger.
I Danmark vaccineres alle avlsdyr og der ses relativt få tilfælde af rødsyge i konventionelle danske svinebesætninger. I de sidste år er rødsyge-bakterien kun blevet påvist 1-2 gange årligt i indsendelser til laboratorium i Kjellerup [5].
