Ofte ses kun enkelte grise med splay legs, men ved undersøgelse af muskelprøver af tilsyneladende normale kuldsøskende, har disse også lettere forandringer i muskulaturen.
Den nyeste forskning på området viser en arvbarhed på 15 % svarende til, at genetik forklarer 15 % af forskellene mellem kuld i antallet af svømmere pr. kuld [3]. Lidelsen regnes således for multifaktoriel, idet der ud over en arvelig muskelsvaghed samtidig skal være en udløsende faktor, før tilstanden bliver klinisk synlig f.eks. lav fødselsvægt, fejl i soens fodring, faringsinduktion før dag 113 samt uhensigtsmæssig gulvbelægning.
I England forekommer lidelsen blandt 0,4 procent af de fødte grise, og der regnes med en dødelighed på omkring 50 procent, hvor den hyppigste dødsårsag er sult, infektion i forbindelse med slidsår eller ihjellægning.
Symptomer på splay legs hos grise
Det er en medfødt tilstand, hvor pattegrise i lettere eller sværere grad sidder/ligger i frøstilling og er ude af stand til at stå på benene. Som regel angribes kun en enkelt eller få grise i et kuld. Ved fødslen har de angrebne grise underudviklede muskeltråde i skelet-muskulaturen, men tilstanden helbredes oftest meget hurtigt af sig selv.
Ved denne lidelse har grisene ikke en manglende koordinering af deres bevægelse, som det ses ved rystesyge.
Håndtering af grise med splay legs
Forebyggelse kan gøres med kontrol med lidelsen, som er mulig gennem selektion i avlsmaterialet, ved at undlade at udtage avlsdyr fra angrebne kuld.
I svære tilfælde skal man plastre grisens bagben sammen og vurdere, hvordan grisen klarer sig blandt kuldsøskende. Er mulighederne for at klare sig dårlige, eller er grisen ikke bedre i løbet af få dage, skal den aflives.
Sådan stilles diagnosen splay legs hos grise
Histologiske undersøgelser af svømmere viser en udtalt underudvikling af nerverne i den nederste del af rygmarven samt underudvikling af muskelfibre i berørte muskelgrupper - som oftest kun bagbenene. Desuden er RNA : DNA forholdet lavere i muskulaturen hos svømmere.
Der ses lavere kobber-indhold i serum med gennemsnitligt 311,4 mikrogram/dl mod normalt gennemsnitligt 628,33 mikrogram/dl. Dette sammenholdt med det lavere fund af hæmoglobin og makroglobulinerne f og s tyder på en kronisk tilstand af lav iltspænding på grund af en mangel ved moderkagens funktion [2].
Der er set tilfælde af svømmere, hvor soen har modtaget foder med indhold af svampegiften zearalenon [1]. Disse grise havde dog ikke de for den arvelige lidelse karakteristiske fund ved mikroskopisk undersøgelse af de ramte muskelgrupper. Endvidere var antallet af ramte grise samt dødeligheden blandt disse højere end normalt.