FORHUD OG FORHUDSSÆK - BETÆNDELSE

Betændelse i forhuden optræder ofte sammen med forsnævring af forhudsåbningen. Lidelsen ses ofte inden ornen er kønsmoden, men ældre orner kan også udvikle forhudsbetændelse.

Lidelsen er relativ almindelig og kan have betydning ved overførsel af smitte i forbindelse med bedækning.

Der ses udfyldning af forhud og forhudssæk på grund af ophobet væske. Under bedækning sker ofte spontan udtømning af det meget bakterieholdige sekret.

Hvis der er læsioner af slimhinden er sekretet blodtilblandet. På grund af sår og dannelse af arvæv kan forhudsåbningen forsnævres med efterfølgende øget ophobning af sekret og eventuelt bedækningsproblemer.

Symptomerne er ofte vanskelige at erkende, idet ornen generelt sjældent påvirkes af lidelsen.

Ved mistanke om bedækningssmitte bør diagnosen stilles ved undersøgelser af smittede hundyr samt sæd- og forhudsskylleprøver.

Hvis ornerne er inficerede, anbefales det at de udsættes, da behandling kun har begrænset effekt.

Bedækningssmitte optræder hyppigst sammen med svækket immunforsvar hos søerne. Ved bedækningssmitte bør alle de forhold, som påvirker søernes immunstatus, gennemgås.

Der påvises betændelse i forhudsslimhinden med irritation, rødme og væskeophobning samt eventuelt sår i slimhinden.

Hvis lidelsen er af ældre dato, kan tillige ses dannelse af arvæv, hvor sår er afhelet.

Der er ikke velfærdsmæssige problemer ved denne lidelse. Som nævnt ovenfor kan hundyrene smittes og ornen bør derfor udsættes.

Forhudsbetændelse er relativ almindelig og har ved udsætning af ornen en økonomisk betydning, som svarer til tabet af ornen.

Da naturlig bedækning stort set ikke længere praktiseres, er risikoen for bedækningssmitte og heraf følgende børinfektioner og forhøjet omløberprocent ret begrænsede.