Forhudsmisdannelse

Lidelserne er arvelige.

Lidelserne er medfødte og ses relativt sjældent. På grund af misdannelsen kan ornen ikke eller kun med besvær gennemføre en bedækning.

Den udvidede forhud kan være fyldt med urin mm., som er meget bakterieholdigt. Ophobningen af urin og bakterier i forhuden kan lede til betændelse i forhuden.

Under bedækning kan bakterier som er ophobet i forhuden afsættes og dermed øge risikoen for overførsel af smitte fra orne til so (bedækningssmitte).

Ved forsnævring af forhud har ornen normal bedækningslyst, men ved forsøg på udskaftning fanges penis i forhuden, hvorved der opstår en ballonagtig udvidelse af forhuden.

Ved ophobning af urin mm. kan lidelsen eventuelt forveksles med navlebrok på grund af en vedvarende udfyldning af forhuden.
Der er tale om en forsnævring og ikke om en fuldstændig lukning af forhudsåbningen, idet indholdet i forhudssækken kan presses ud gennem den forsnævrede åbning.

Ved udvidelse af forhudssækken har ornen ligeledes normal bedækningslyst, men der er risiko for, at penis fanges i udvidelsen og dermed risiko for, at bedækningen ikke gennemføres.

Forsnævring af forhud iagttages umiddelbart ved obduktion.

Diagnosen stilles på baggrund af forstyrrelser under bedækning og inspektion af forhud med udtømning af sekret.

På grund af forstyrrelser under bedækning kan orner med forsnævring af forhud ikke bruges i avlen. Orner med udvidelse af forhudssækken bør ikke anvendes.

Der er ikke velfærdsmæssige problemer ved denne lidelse. Som nævnt ovenfor bør ornen ikke anvendes til avl og har generelt problemer med udskaftning af penis og bør derfor sættes ud.

Orner med misdannelser i forhuden bør sættes ud da bedækning med ornerne vil øge risikoen for bedækningssmitte.

Lidelserne er medfødte og ses relativt sjældent, og har ved udsætning af ornen en økonomisk betydning, som svarer til tabet af ornen.