LEPTOSPIRA BRATISLAVA

Leptospira bratislava er en type af leptospirer, der mistænkes for at have tilpasset sig grise. Sammen med serovar muenchen og lora tilhører den serogruppen Australis.

Der er stor usikkerhed omkring betydningen af Leptospira bratislava. Der kan ofte måles antistoffer imod organismen i blodprøver, men det er ikke lykkedes at isolere organismen fra danske søer, selv om der er gode metoder til rådighed.

Diagnosen Leptospira bratislava er stillet i de fleste svineproducerende lande. Oprindelig hører Leptospira bratislava til hos pindsvin. I en undersøgelse publiceret i 1971 var 20 pct. af 193 danske pindsvin smittet med Leptospira bratislava. Det er antageligt en variant af Leptospira bratislava, der har tilpasset sig grise, så infektion med Leptospira bratislava hos grise skyldes smitte fra andre grise.

Det antages, at efter smitte placerer bakterierne sig i æggelederne, i børen og i hankønsorganerne. Her kan de tilsyneladende overleve dyrenes immunforsvar i flere år.

En stor dansk undersøgelse viste ingen sikker forskel i produktionsresultater mellem søer, hvor titeren steg mindst to trin fra 1. til 2. blodprøve, og hos søer uden titerstigning. I undersøgelsen havde 21 besætninger med seroreaktion overfor Leptospira bratislava 4 pct. lavere faringsprocent og 0,16 flere dødfødte grise end ni besætninger uden seroreagenter [1].

Infektionen havde stor interesse omkring 1986, hvor cirka 40 pct. af undersøgte prøver var positive. Interessen aftog op gennem 1990’erne, hvor niveauet lå på 4-10 pct. positive prøver. Omkring år 2000 steg frekvensen af positive prøver til cirka 25 pct. positive af alle undersøgte prøver, hvilket medførte fornyet fokus på Leptospira bratislava.

Som følge af den generelle usikkerhed omkring Leptospira bratislava og de diffuse symptomer, kan den økonomiske betydning ikke angives.

Omløberprocenten kan muligvis forhøjes med op til 20 pct., med hvad deraf følger i form af uens ugehold, hyppigere udskiftning og udgifter til behandling og eventuel vaccination.

Undersøgelser i USA i besætninger med mange dødfødte grise viste, at nogle af disse besætningsproblemer kunne skyldes Leptospira bratislava. Det passer med effekten af infektion med de øvrige typer af Leptospirer.

I undersøgelsen blev der ikke bemærket et øget antal omløbninger [3]. Dette svarer ikke til de danske erfaringer, hvor der findes antistoffer imod Leptospira bratislava ved undersøgelse af blodprøver fra søer, der er løbet om.

Der undersøges imidlertid sjældent prøver fra ”normale” søer. I litteraturen angives, at efter infektion ses forhøjet omløberfrekvens uden flåd eller med let pustilblandet flåd. Omløbningerne viser sig ofte udenfor det normale 3 ugers-interval. Hermed er løbning uden grundig brunstkontrol en vigtig differentialdiagnose.

Let børbetændelse kan ses, men er sjældent forekommende. Med henblik på at udelukke fejlløbning bør man være opmærksom på, om æggestokkenes indhold modsvarer de angivne tidspunkter for løbning og omløbning.

Leptospirose er en liste 2 sygdom, hvilket betyder, at hvis besætningsdyrlægen får mistanke om leptospirose skal hun sende materiale til undersøgelse på et godkendt laboratorium. Ved påvisning af letospira skal dyrlæger og ansatte på laboratorier underrette Fødevarestyrelsen. 

Til undersøgelser for Leptospirose ved hjælp af PCR kan indsendes fostre, efterbyrd eller blod. Positivt analyseresultat er tegn på igangværende eller nylig overstået infektion med Leptospirose. 

I blodprøver kan der desuden måles for antistoffer, hvor den anvendte test er en Mikro-Agglutinations-Test (MAT). Det er ikke klart, hvor længe de enkelte dyr er seropositive, og grænseværdien for positiv serologi er uklar. På SSI regnes værdier større end eller lig med titer 100 for positive.

De fleste besætninger vil huse seropositive dyr, så det er vigtigt at overveje andre årsager til reproduktionsproblemerne, inden en seropositiv blodprøve opfattes som forklaringen på problemerne. Forinden må problemer med fodring, managementmæssige fejl eller andre infektioner udelukkes.

Vaccination og besætningsbehandling med antibiotika angives at have løst mange af tilfældene, men der findes ingen konkrete danske beskrivelser af effekten.

En afprøvning af en Leptospira bratislava vaccine i to besætninger med seropositive dyr viste ingen effekt af vaccinationen [2].

Leptospira bratislava har ingen betydning for søernes velbefindende.

Det er uklart, hvad Leptospira bratislava betyder for produktionsresultaterne.

Danske undersøgelser antyder, at de søer i besætningen, der smittes, har 5 pct. flere omløbninger [1].

Ud fra litteraturen medfører Leptospira bratislava de samme problemer med dødfødte grise som de øvrige leptospirer [3], men disse problemer bemærkes ikke i de danske besætninger, der diagnosticeres som Leptospira bratislava-inficerede.