Yversvamp er en kronisk form for yverbetændelse, som optræder med varierende hyppighed i drægtighedsperioden.
Mange besætninger kender ikke problemet, hvorimod yversvamp optræder i enkelte besætninger med en hyppighed på op til 60 pct. Yversvamp observeres gerne et par uger efter løbning, hvor mælkespænding og efterfølgende hævelse efter fravænning er forsvundet. Smitten sker muligvis efter fravænning, hvorefter den kroniske betændelse udvikles de næste uger.
Den eller de angrebene kirtler går til grunde, hvilket forringer soens malkeevne fremover. Yversvamp kan være meget smitsom, og gylte og unge søer er særlig modtagelige, hvorfor yversvamp hurtigt spredes i besætningen.
Det ser ud til, at yversvamp opstår ud fra skader på selve yveret. Ved besætningsproblemer skal man derfor fokusere på årsager til, at der opstår skader på yveret [6]. Det kan være lange klove, der skader yveret, fejl ved inventar eller gulv eller pattegrise, der sutter på selve yveret. Sidstnævnte problem kan skyldes mangel på vand, eller store pattegrise, der ikke får tilskudsfoder.