Transportsyge / Glässers syndrom

Glässers syndrom viser sig ved ét eller flere af disse sygdomstegn hos grisene:

• Ophører med at æde
• Får høj feber, 41-42 °C
• Er ømbenede/halte
• Hoster, har vejrtrækningsbesvær
• Skriger
• Hjernesymptomer

Der kan være enkelte dødsfald, uden at sygdom er observeret

Hjernesymptomer er tegn på hjernehindebetændelse. Symptomerne er:

• Grisene begynder at sitre i huden
• Falder om på siden
• Ligger på siden med sparkebevægelser
• Har stift bagoverbøjet hoved

Glässers syndrom kaldes også transportsyge, men optræder også uden forudgående transport.

Glässers syndrom skyldes infektion med bakterien Haemophilus parasuis. Bakterien findes i forskellige varianter (serotyper), som kan være mere eller mindre sygdomsfremkaldende.

Smitte sker gennem direkte kontakt og forekommer ofte ved indkøb af dyr. Alle aldersgrupper kan blive smittet ved en nyintroduktion i besætningen. Nyintroduktion kan enten være introduktion af Haemophilus Parasuis i en ikke tidligere smittet besætning eller introduktion af en anden, evt. mere sygdomsfremkaldende, variant af bakterien.

Søer i smittede besætninger kan bære bakterien uden at vise symptomer og udskille den i perioder, f.eks. mens hun er diegivende. De fleste pattegrise er beskyttet af råmælken, men en mindre andel af grisene, som kommer direkte kontakt med bakterien, kan selv udvikle sig til bærer.

Diagnosen Glässer’s syndrom baseres på sygdomshistorie i besætningen, sygdomstegn, blodprøver og obduktionsfund. Påvisning af bakterien Haemophilus parasuis kan være vanskelig.
Det er vigtigt at indsende helt friskt materiale til Laboratorium for Svinesygdomme, hvis man ønsker at få påvist bakterien ved dyrkning, som tager tre til seks dage. Bakterien kan også påvises uden dyrkning med PCR analyse på Veterinærinstituttet, Dianova.

Glässers syndrom findes typisk ved undersøgelse af bughinde, hjertesæk, lungehinde, led og hjernehinde, hvor man på én eller flere overflader finder belægninger med et klart/pus tilblandet, trådtrækkende betændelsesprodukt (fibrin). 

Ved indkøb af polte bør det overvejes at få vaccineret dyrene inden flytning fra sælger. Sygdommen har en begrænset betydning for dansk svineproduktion, men i den enkelte besætning kan sygdommen være et væsentligt problem.
Grisene skal behandles med et egnet antibiotikum.

Der er ikke set resistensudvikling hos H. parasuis bakterien. Helbredelse kan forventes at indtræde efter nogle dages behandling. Grise, der udvikler et langvarigt sygdomsforløb, skal aflives.

Glässers syndrom findes typisk ved undersøgelse af bughinde, hjertesæk, lungehinde, led og hjernehinde, hvor man på én eller flere overflader finder belægninger med et klart/pus tilblandet, trådtrækkende betændelsesprodukt (fibrin). 

Grise med Glässers syndrom vil ofte have stærke smerter og vil ikke kunne klare sig blandt raske stifæller. Syge grise skal derfor overflyttes til en sygesti, hvor de syge dyr får optimerede opstaldningsforhold med tilførsel af varme eller tilstrækkelig strøelse samt nem adgang til vand og foder.

Blodprøver

De fleste besætninger har en vis immunitet og dermed et vist antistofniveau mod H. parasuis.

Det er derfor nødvendigt at tage to sæt blodprøver. De første blodprøver tages ved udbrud, mens de næste udtages af de samme dyr to til tre uger senere (parrede blodprøver). Hvis der over denne periode er en stor stigning i titerværdi, må man antage, at grisene har været syge af Glässers sygdom. Prøver med serologisk titer ≥ 10 er positive.