Svinedysenteri er i kronisk inficerede besætninger en typisk slagtegrisesygdom. Diarréen er først grålig, cementfarvet, for senere at blive blod- og slimtilblandet. I ubehandlede tilfælde medfører dysenteri en relativ høj dødelighed.
På trods af behandling af klinisk syge grise medfører dysenteri et højere foderforbrug og en lavere daglig tilvækst.
Symptomer på dysenteri
Det helt overvejende symptom er blod (friske stænk) og slimtilblandet diarré, specielt blandt ung- og slagtegrise (se billede 1 og 2). Blandt de største grise i smågrisestalden kan der i enkelte tilfælde ses de første tegn på blodig diarré.
Hos grise med dysenteri ses der desuden:
- Øget dødelighed
- Manglende foderoptagelse
- Afmagrede og dehydrerede grise (se billede 3).
I forbindelse med reinfektion i SPF og tidligere sanerede besætninger kan der i starten ses diarré med blod og slim hos stort set alle aldersgrupper af grise i besætningen, men det sker langt fra hver gang. Derfor er der mulighed for, at infektionen kan snige sig ind i en ellers fri sobesætning, uden der ses typiske symptomer.
Når først infektionen er introduceret i en slagtegrisestald, spredes den hurtigt med afføringen til resten af stalden, hvor typisk 30 % af grisene vil vise symptomer. Efter overstået sygdom udvikler slagtegrisene som regel antistoffer mod infektionen.
Det kan være meget svært at afsløre infektionen i en kronisk inficeret sobesætning uden slagtegrise. Her har søerne dannet antistoffer mod infektionen, som gives videre til pattegrisene via råmælken (passiv immunitet) med et meget lavt smittepres til følge.
Specielt i sobesætninger med salg af 7 kg's grise vil det være helt almindeligt, at der aldrig ses symptomer på infektionen, selv om den er til stede.
Håndtering af grise med dysenteri
Dysenteri kan forårsage betydelige kliniske symptomer hos grise, og det må forventes, at lidelsen er forbundet med voldsomt smerte/ubehag for grisene. Ud fra en velfærdsbetragtning bør klinisk syge grise behandles hurtigst muligt intramuskulært (i.m.) med antibiotika, ligesom stifæller bør behandles præventivt med henblik på at forhindre udbrud blandt flere dyr.
Ved akutte udbrud bør massiv medicinering af hele sektioner overvejes. Vandmedicinering er at foretrække frem for fodermedicinering. Grise, som ikke kan klare sig i stien, skal flyttes til en sygesti. Grise, som ikke begynder at rette sig i løbet af en uges behandling i sygesti, bør ud fra såvel en velfærds- som en produktionsøkonomisk betragtning aflives.
Der findes ingen effektive vacciner mod dysenteri. Der er kun én rimelig måde at håndtere denne lidelse på - nemlig via sanering. Specielt taget i betragtning, at alle avlsdyr i Danmark er fri for dysenteri, og man altså ikke løber nogen nævneværdig risiko for reinfektion ved indkøb af disse.
Der er to måder at sanere på:
- Sanering til SPF
- Medicinsk sanering
Sanering til SPF
Sanering til SPF er meget sikker, og bør vælges, hvis besætningen også lider af andre belastende sygdomme f.eks:
- Smitsom nysesyge (atrofisk rhinitis)
- Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae)
- Almindelig lungesyge (Mycoplasmalungesyge)
- PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrome)
