Opdateret 18. januar 2013

Ødemsyge / E.coli enterotoxæmi

Ødemsyge ses hyppigst i anden uge efter fravænning, men kan også ramme grise i farestalden og i ung- og slagtesvinestalden.

Ødemsyge skyldes en blodforgiftning med et giftstof (Ødemsyge toksin eller verotoksin 2e =VT2e (tidligere VT2v), som frigøres af visse typer af colibakterier i grisens tarm [1], [2]. I nyere udenlandsk litteratur kaldes toksinet også Shiga toxin Stx2e.

Sygdommen ses hyppigst i anden uge efter fravænning, men kan også ramme grise i farestalden og i ung- og slagtesvinestalden. Det stress, som grise udsættes for i forbindelse med fravænning og flytning, menes at have betydning for udvikling af sygdommen. Typisk ses blandt de angrebne grise:

  • Hævelser (ødemer) i øjenlåg og på næseryg
  • Besværet vejrtrækning
  • Usikker gang
  • Kramper
  • Stor dødelighed.

Sygdommen falder som regel til ro med tiden, men tilbagefald kan ses i enkelte ugehold. Under udbrud kan dødeligheden over en periode ligge på 15-20 %.  I besætninger, som bliver smittet med PRRS, er der set genopblussen af sygdommen med store tab til følge. Ødemsyge kan forebygges effektivt ved vaccination af grisene i dieperioden.

YDERLIGERE LÆSNING

Ødemsyge vaccine testet i Danmark:
Marku Johansen (September 2012)

Årsag

Verotoksinproducerende Escherichia coli (E. coli) er årsag til ødemsyge hos grise. Fra litteraturen angives, at verotoksinproducerende E. coli hos grise findes blandt typerne O138, O139 og O141. I Danmark er der ved de typiske tilfælde næsten udelukkende isoleret type O139 med evnen til at danne både F18-fimbrier og VT2e. Hvis bakterierne ikke har begge disse egenskaber samtidigt, opstår der ikke ødemsyge i besætningen. I besætninger, hvor der er isoleret O138 med F18 og VT2e, har bakterierne oftest også haft diarrétoksinerne ST og/eller LT. Det fremtrædende kliniske billede i disse besætninger har været diarré og pludselige dødsfald, men symptomer på ødemsyge vil også kunne forekomme.

I SPF-sundhedskontrollen deklareres fund af ødemsygebakterier, defineret som E. coli, der har evnen til at producere F18 og VT2e men ikke samtidigt diarrétoksinerne LT og/eller ST. Serotypen er således ikke afgørende i denne sammenhæng  [3].
Udvikling af typisk ødemsyge forudsætter, som ved andre coliinfektioner, at bakterien først hæfter til tarmslimhinden ved hjælp af sine fimbrier (F18). Herefter frigiver bakterierne VT2e, som optages i blodet. Giftstoffet ødelægger de små blodkar, der bliver ”utætte”, således at der siver væske ud gennem blodkarrene. De kliniske symptomer stammer fra de skader som den udsivende væske forvolder (fx i hjernen).

Udvikling, udbredelse og betydning

E. coli O139, F18, VT2e er i perioden 1994-1999 konstateret i 152 besætninger, hovedsageligt i Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland [4]. Det første diagnosticerede udbrud var i en SPF avlsbesætning i Sønderjylland. Blandt 58 besætninger med udbrud i 1994-95 havde de 39 (67 %) haft handelssamkvem med den pågældende avlsbesætning i perioden 1992-94 [5]. Avlsbesætningen overgik til almindelig produktion i 1994. I perioden 1996-98 blev ødemsyge diagnosticeret i 49 besætninger, hvoraf kun tre havde haft påviselig kontakt til omtalte avlsbesætning.

I 1997 blev ødemsyge diagnosticeret i en SPF avlsbesætning og en PIC opformeringsbesætning på Sjælland, som ikke havde haft handelskontakt med andre besætninger med ødemsyge. Ødemsyge blev efterfølgende påvist i fem besætninger med handelskontakt til den sjællandske SPF avlsbesætning [6]. Undersøgelser af smitteoverførsel mellem besætninger vanskeliggøres af, at ødemsygebakterier kan være til stede i en besætning i lange perioder uden at give anledning til sygdom, fordi der er mange forskellige disponerende faktorer, som også er afgørende. Undersøgelserne af de første udbrud i 1990’erne peger på, at der kan være forskellige måder for smitteoverførsel mellem besætninger, men at smitte med inficerede grise må anses for den hyppigste årsag.

Antallet af besætninger for perioden 1994-2004 er vist i Figur 1. I denne figur indgår en besætning kun én gang det år den diagnosticeres første gang. Figuren viser dermed antallet af nye besætninger pr. år. Samtidig med at vækstfremmerne forsvandt fra smågriseblandingerne efter den nye høst i 1999, skete der en stigning i antallet af diagnosticerede ødemsygebesætninger.

I perioden 2005 til 2012 er diagnosen ødemsyge blevet stillet i 396 besætninger på DTU Veterinærinstituttet i København ved påvisning af virulensfaktorer ved PCR. Den samme besætning kan have fået stillet diagnosen flere gange. I Figur 2 ses at antallet af besætninger er faldet jævnt i perioden. I 2005 og 2006 blev diagnosen stillet i mere end 60 besætninger hvert år. I 2011 og 2012 blev diagnosen stillet i 35-40 besætninger årligt.

Figur 1. Antal besætninger med ødemsyge fra 1994-2004.

Figur: Markku Johansen, baseret på data fra Sven Erik Jorsal (DTU-VET), billednr. 6920

Figur 2. Antal besætninger hvor ødemsyge er bekræftet ved PCR i perioden 2005-2012.

Figur med besætninger hvor ødemsyge er bekræftet ved PCR i perioden 2005-2012
Kilde: DTU Veterinærinstituttet

Geografisk fordeling

Den geografiske fordeling af besætninger i perioden 1994-1998 og 1999-2004 er vist i figur 3., og den geografiske fordeling for 2005-2010 i figur 4. I perioden 2005-2010 er der en forholdsvis jævn fordeling i Jylland og på Fyn, hvorimod der er relativt få besætninger på de østlige øer. Årsagen hertil er ukendt.

 
Figur 3. Geografisk fordeling af besætninger med ødemsyge fra 1994-1998 (blå pletter) og 1999-2004 (gule pletter). (figur: Bodil Ydesen, baseret på data fra Sven Erik Jorsal (DFVF), billednr. 6917)Figur 4. Geografisk fordeling af besætninger med ødemsyge fra 2005 til maj 2010 (figur: Bettina Ingrisch, baseret på data fra Sven Erik Jorsal DTU-Vet) 

Symptomer

Ødemsyge har en akut og en mere kronisk form. Det er oftest de bedre grise i holdet, som rammes af ødemsyge. I meget akutte tilfælde dør grisene uden forudgående symptomer. Symptomerne afhænger af den mængde giftstof, som grisene optager fra tarmen [3]. Det er ikke alle angrebne grise, som har både ødemer og nervøse symptomer.

De ydre ødemer er oftest knyttet til øjenlåg og under huden i hoved- og halsregionen. Trykker man på disse hævelser, bliver fingeraftrykket stående et stykke tid. De nervøse symptomer varierer fra usikker stiv gang og slingerhed til lammelser eller tvangsbevægelser. En del af de angrebne grise har endvidere besværet vejrtrækning. Grise, der overlever ødemsyge, er ofte utrivelige og har svært ved at følge med de andre i holdet – se figur 5 og figur 6.

Sygdommen rammer oftest grise i anden uge efter fravænning eller i forbindelse med flytning til ung- og slagtesvinestalden. I sjældne tilfælde ses ødemsyge hos grise i farestalden eller hos store slagtesvin.

 Gris med ødemsyge
Figur 5. Typisk ødemsyg gris. Grisen har ødem/hævelse i øjenlåg og pande, og forparten er lammet.
(Foto: ukendt, billednr. 2711)
Figur 6. Gris med ødemsyge. Ødemer på næseryg og øjenlåg.
(Foto: ukendt, billednr. 2707)

Obduktion

Ved obduktion af grise, der er døde af ødemsyge, kan der findes ødemer i øjenlåg og under huden i pande, næse- og halsregionen. Væggen i mavesæk, tynd- og tyktarm kan være fortykket. Tarmkrøset til tyktarmen (figur 7 og figur 8), og lymfeknuderne kan også være hævede. Ødemer ses oftest i tyktarmsspiralens krøs. Lungerne kan være væskefyldte. Grisene er som regel i god foderstand [2], [3].

 
Figur 7. Bughule i ødemgris - ødemer i colonspiralens krøs.
(Foto: ukendt, billednr. 2755)
Figur 8. Tydelige ødemer i tyktarmens krøs - ligner gele / husblas.
(Foto: ukendt, billednr. 2705)

Diagnose

En diagnose kan tildels stilles ud fra de kliniske symptomer, hvor det endvidere er karakteristisk, at behandling af grise med tydelige symptomer oftest er nytteløs. Sygdommen kan forveksles med:

  • Hjernebetændelse (streptokokinfektion) forårsaget af Streptococcus suis, sygdommen kaldes også Streptokokmeningitis
  • Transportsyge (Glässers syndrom) forårsaget af Haemophilus parasuis.

Akut forløbende fravænningsdiarréer kan også forveksles med ødemsyge, da begge sygdomme forekommer i anden uge efter fravænning, og det dominerende kliniske billede kan i begge tilfælde være akutte dødsfald uden forudgående symptomer.

Ved nyudbrud i en besætning skal diagnosen altid bekræftes ved indsendelse af materiale til laboratoriemæssig undersøgelse. Smågrise indsendes hele, mens der fra ungsvin og slagtesvin med fordel kan indsendes tarmsæt. Ved mistanke om streptokokmeningitis (hjernebetændelse) indsendes også hovedet. Det anbefales, at indsende 2-4 dyr, da isolation af ødemsygebakterier fra tarmfloraen i nogle tilfælde kan være vanskelig.

Håndtering

I december 2012 er endnu en ny ødemsyge vaccine blevet tilgængelig i Danmark på dispensation. Vaccinen ECOPORC SHIGA fra firmaet IDT-Biologika er blevet testet af VSP med godt resultat én besætning med ødemsyge i smågriseperioden. Dødeligheden som følge af ødemsyge blev reduceret fra 8 % blandt de ikke vaccinerede grise til 1 % blandt de vaccinerede grise. Der blev ikke observeret bivirkninger hos de vaccinerede grise. Vaccinen er en One-shot vaccine, som blev givet til grisene den dag, hvor flest grise var 4 dage gamle. Der findes også en anden vaccine mod ødemsyge, Suivac EDT fra Chemvet, som ligeledes sælges på dispensation. Denne vaccine er ikke testet ved en klinisk afprøvning i Danmark, og den kræver to injektioner for at give immunitet.

Når kliniske tegn ses, er frigørelsen af giftstoffet VT2e allerede sket, og en effektiv behandling ikke mulig. Da ødemsyge således ikke kan behandles effektivt, har forebyggelse stor betydning. Forebyggende brug af antibiotika medfører ofte, at bakterierne hurtigt udvikler resistens.

Stress omkring fravænning, foderskift og overflytning til ung- og slagtesvinestalden har stor betydning for udvikling af ødemsyge. Høj vægt ved fravænning og overflytning, restriktiv fodring og lavt indhold af råprotein kan lette overgangen. For at restriktiv fodring skal være effektiv, skal alle dyr kunne æde samtidigt, hvilket er vanskeligt i de fleste stalde med storstier og med ad libitum fodring. I nogle besætninger har tilsætning af lucernegrønmel til foderet angiveligt reduceret problemerne med ødemsyge. Tildeling af zinkoksid til fravænnede grise kan udskyde tidspunktet for symptomer i besætningen.

Foruden vaccination kan de tiltag som virker mod fravænningsdiarré anbefales.

1.

Optimale fravænningsbetingelser (fravænningsvægt, hygiejne, indsættelsestemperatur mm.)

2.

Restriktiv fodring i den kritiske periode. Det er meget vigtigt, at:

 

a. Hver gris har en ædeplads

 

b. Udfodre 4-6 gange dagligt

3.

Foder med lavt protein indhold (grutning eller valset byg). Ekstra E-vitamin

Forebyggende antibiotika i en kortere periode på grundlag af resistensundersøgelse kan være relevant ved udbrud af ødemsyge, men antibiotikabehandling kan i nogle tilfælde blot forskyde forekomst af sygdommen til et senere tidspunkt.  Man skal være opmærksom på udvikling af resistens, som i nogle tilfælde kan ske ret hurtigt (få uger).

Totalsanering for sygdommen efter SPF-metoden blev undersøgt i 15 besætninger i midten af 1990’erne. I to af disse besætninger blev der konstateret reinfektion. Den ene besætning havde sandsynligvis indkøbt smitten fra sin smågriseleverandør, mens smitten kan have overlevet rengøring og desinfektion i den anden besætning [9]. Mange af de sanerede besætninger skal angiveligt være blevet reinficeret igen senere – men dette er ikke blevet undersøgt systematisk.

Velfærdsvurdering

Som beskrevet kan ødemsyge forårsage betydelige kliniske symptomer hos svin, og det må forventes, at lidelsen er forbundet med voldsom smerte for grisene.

Ud fra en velfærdsbetragtning bør sygdommen forebygges f.eks. ved vaccination, og klinisk syge grise skal behandles hurtigst muligt intramuskulært (i.m.) med antibiotika eller aflives tidligt i forløbet, ligesom stifæller bør behandles forebyggende med henblik på at forhindre klinisk sygdom hos flere dyr. Klinisk syge grise, som når at komme i behandling, bør flyttes til en sygesti.

Økonomisk betydning

I en række danske sobesætninger med ødemsyge har dødeligheden efter fravænning de første 4 kvartaler efter påvisningen af sygdommen gennemsnitligt ligget på 8,8% (1%-37%). For ung- og slagtesvin har dødeligheden i samme periode gennemsnitligt ligget på 4 % (0,7 % -12,3 %). Dødeligheden som følge af ødemsyge har i mange besætninger udgjort 50-70 % af den totale dødelighed efter fravænning [6]. Omkostningen ved 1 % point døde er 3 kr. og 6 kr. per gris for hhv. smågrise og slagtesvin.

Referencer

[1]

Fairbrother, J.M., Gyles, C.L. (2006). Postweaning E. coli diarrhoea and Edema disease. I: Diseases of Swine. Straw, B.E., Zimmerman J.J., D’Allaire, S., Taylor, J.D. (eds.), Blackwell Science Ltd.: 649-659

[2]

Gyles, C.L. (1994). Escherichia coli verotoxins and other cytotoxins. In: Gyles, C.L., ed. Escherichia coli in Domestic Animals and Humans. Wallingford: CAB International: 365-398.

[3]

SPF-SuS Sundhedsregler (2010)

[4]

Johansen, M., Jorsal, S.E. & Frydendal, K. (2000). Ødemsyge. VeterinærInformation nr. 1., februar. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier: 22-25.

[5]

Jorsal, S.E., Aarestrup, F., Ahrens, P., Johansen, M. & Bækbo, P. (1996). Edema disease in Danish pig herds, transmission by trade of breeding animals. Proc 14th IPVS Congress, Bologna, Italy: 265.

[6]

Jorsal, S.E., Johansen, M., Ahrens, P. & Bækbo. P. (2000). Ødemsyge i danske svinebesætninger. Dansk Veterinærtidsskrift nr. 2, 15. jan. 2000 (dvt0002): 6-11.

[7]

Johansen, M., Thomsen, Krogsgård, L., Andresen, L. O & Jorsal, S.E. (1998). Forebyggelse af ødemsyge med serumbehandling. Meddelelse nr. 393, Landsudvalget for Svin.

[8]

Johansen, M., Andresen, L.O., Jorsal S.E., Thomsen, L.K., Waddell, T.E., Gyles, C.L.
(1997).
Prevention of Edema Disease in Pigs by Vaccination with Verotoxin 2e Toxoid. Can
J Vet Res; 61: p. 280-285.

[9]

Johansen, M., Jorsal, S.E., Andresen, L.O., Thomsen, L.K. & Bækbo, P. (2000). Forebyggelse og behandling af ødemsyge i Danmark 1994-1998, En oversigt over danske forsøgsresultater. Dansk Veterinærtidsskrift nr. 3, 1. feb. 2000 (dvt0003): 6-9.

Fandt du det, du ledte efter?

Tak for din feedback

For at kunne forbedre vores indhold, må du gerne indtaste yderligere detaljer på, hvad du leder efter herunder (valgfrit).

Tak for din feedback

Din indtastning er registreret. Vi evaluerer løbende på feedback fra brugerne.