Reduktion af Salmonella

Salmonellainfektioner hos svin optræder oftest subklinisk, hvor svin er symptomløse "bærere" af bakterien. Opmærksomheden på SaImonella gælder derfor primært fødevaresikkerhed. I subkliniske inficerede besætninger er søer, orner og pattegrise ofte kun lavgradigt inficerede. Grisene inficeres hyppigst i smågrise-, ung- eller slagtesvinestalden, og inficerede hold kan blive ved med at danne antistoffer mod Salmonella (seropositiv) frem til slagtning, hvilket kan aflæses i resultaterne af kødsaftprøver udtaget på slagteriet. Salmonella kan ofte påvises bakteriologisk i stibundsprøver på slagtetidspunktet.

I Danmark fører Salmonellahandlingsplan IV kontrol med forekomsten af Salmonella i alle led af svineproduktionen fra foder til det ferske kød.

Reduktion af Salmonella på besætningsniveau omfatter en række tiltag. De væsentligste tiltag er valg af foder og smittebeskyttelse. Læs mere om disse tiltag i dette afsnit samt i pjecen ”Vejledning til svineproducenter om Salmonella”.

Introduktion af Salmonella

Svinebesætninger bliver ofte inficeret med Salmonella via indkøbte salmonella-positive smågrise eller avlsdyr, og mere end halvdelen af de danske svinebesætninger er salmonella-positive. Ekstern smittebeskyttelse skal forhindre introduktion af Salmonella til besætningen fra gnavere og det omgivende miljø (mennesker, hunde og katte, redskaber, brugt inventar).

Under danske forhold udgør Salmonella i foder ikke et problem.

Tiltag til reduktion af Salmonella

Når Salmonella er til stede i besætningen, er der mange faktorer, der har indflydelse på forekomsten og infektionsniveauet. Hvis en besætning ser stigende forekomst af Salmonella, kan en gennemgang af forhistorien ofte give oplysninger om, hvorfor salmonellaniveauet er steget, og hvor der skal gøres en indsats for at undgå en stigning igen. Sæt fokus på følgende risikofaktorer, som er beskrevet yderligere i de efterfølgende afsnit:

• Ændret salmonella-status blandt indkøbte smågrise
• Ændret salmonella-status blandt indkøbte avlsdyr
• Forekomst af gylleoversvømmelse, hvorved smittepresset bliver højt i stalden
• Ændring af driftsformer fra alt-ind alt-ud til ikke konsekvent holddrift
• Øget forekomst af diarré
• Ændring af foder eller fodersystemer
• Mangelfuld rengøring og desinfektion
• Mangelfuld smittebeskyttelse (både eksternt og internt)     

Indkøb af dyr

Indkøb af smågrise, der er inficeret allerede ved ankomst, udgør den væsentligste risikofaktor for høj salmonella-forekomst blandt slagtesvinene. Bakteriologisk undersøgelse af gødningsprøver fra 30 kg’s grise ved ankomst kan anvendes til påvisning af infektionen.

Salmonella kan også introduceres til besætningen ved indkøb af salmonella-inficerede avlsdyr. Brug af karantænestald og anvendelse af salmonella-reducerende foder og organisk syre kan reducere denne risiko. Det absolut dårligste sted at opstalde de indkøbte polte/orner er i ung- og slagtesvinestalden med risiko for hurtig spredning af bakterier til/fra ung- og slagtesvineholdet. Polte-rekruttering fra slagtesvinestalden bør af samme grund undgås. Hvis modtagerbesætningen har få eller ingen positive kødsaftprøver, eller har status A, kan indkøb af avlsdyr fra avl- og opformeringsbesætninger med status A beskytte besætningen mod infektion.

Siden 1995 har avls- og opformeringsbesætninger været overvåget ved blodprøver, som udtages hver måned jf. Salmonellahandlingsplan for svin.

Alle besætninger, inklusiv avls- og opformeringsbesætninger, tildeles status A, B eller C på baggrund af prøveresultater fra stibundsprøver og kødsaftprøver. Besætninger med status A har ingen tegn på forekomst af de handelsrelaterede typer Salmonella Typhimurium, Salmonella Derby og Salmonella Infantis. Status B har haft fund af mindre betydende typer, og status C er med stor sandsynlighed inficeret med en af de handelsrelaterede salmonella-typer.

Gylleoversvømmelse

Gylle indeholder ofte store mængder salmonella-bakterier. Selv i besætninger med et lavt salmonella-niveau kan gylleoversvømmelser medføre en kraftig forøgelse af salmonella-niveauet i besætningen.

Driftsform

Kontinuerlig drift er en risikofaktor for salmonella-problemer. Det skyldes primært, at den gødningsbårne spredning af Salmonella mellem grisene på intet tidspunkt afbrydes. Men også i sektionerede systemer med konsekvent holddrift kan salmonella-niveauet være uacceptabelt højt. Erfaring har imidlertid vist, at bekæmpelse i inficerede besætninger er nemmere, når smågrise-, ung- og slagtesvinestaldene er sektionerede, samt når der gennemføres konsekvent holddrift, idet rengøring og desinfektion kan foregå mere effektivt i tomme sektioner. Sektionering bør kombineres med alt-ind alt-ud produktion.

Risikoen for salmonella-problemer stiger med stigende antal flytninger/sammenblandinger, ligesom det gælder for de fleste andre infektiøse lidelser. Overbelægning medfører ofte, at der flyttes rundt med grisene mellem hold. Endelig vanskeliggøres effektiv rengøring og desinfektion, når staldanlægget udnyttes meget hårdt.

I ældre staldanlæg med ungsvinestald ses ofte kontinuerlig drift, og en nedlæggelse af ungsvinestalden skal derfor altid vurderes nøje for at mindske smittespredningen med bl.a. Salmonella.

Diarre og indvoldsorm

Forekomst af diarréer hos slagtesvin af anden årsag end Salmonella er erfaringsmæssigt en risikofaktor for høj salmonella-forekomst. Som et led i salmonella-kontrol skal andre sygdomme, som fx dysenteri og regional tarmbetændelse (Lawsonia) bekæmpes. Foderbetingede og uspecifikke diarréer, der ses som løs gødning, forekommer ofte. Det påvirker ikke nødvendigvis produktionsresultaterne, men i salmonella-sammenhæng skal disse diarréer undgås. Et højt indhold af protein i foderet kan give diarré, og det kan forværre et salmonella-problem. Lavere indhold af protein end næringsstofnormerne angiver, påvirker daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent negativt.

Flere undersøgelser har vist, at infektion med indvoldsorm (knudeorm, spolorm) nogle gange forværrer salmonella-infektion hos svin, idet grisene så udskiller mere Salmonella og i længere tid. En dansk undersøgelse af et muligt samspil mellem Salmonella og spolorm hos unge slagtesvin viste dog ingen fremmende effekt af spolorm på salmonella-forekomst eller -udskillelse [25].

Foder

Foderets fysiske form har stor betydning for forekomsten af Salmonella:

Pelleteret foder	Risikoen for at få et salmonella-problem er større ved pelleteret foder sammenlignet med melfoder [1], [4], [5], [10], [13] og [23].   Pelleteret foder, hvor kornet er groft formalet, reducerer Salmonella set i forhold til, hvis kornet er fint formalet [5], [11].   Pelleteret foder har den fordel i forhold til melfoder, at det forbedrer produktionsresultaterne, specielt foderudnyttelsen.
Korn uden om	Foderstofindustrien producerer "Salmonella-blandinger", hvor en del af kornet iblandes som ikke-varmebehandlet og ikke-pelleteret. Denne type foder med "korn uden om" reducerer forekomsten af Salmonella hos slagtesvin [8], hvorimod der ikke er fundet sikker effekt af denne type foder i sohold [17].   Ulemperne ved at anvende korn uden om er, at det kan være vanskeligt at håndtere på foderfabrikken, afblandingen øges [7] og endelig forventes foderudnyttelsen forringet.
Ekspanderet foder	Nogle foderstofvirksomheder sælger ekspanderet foder, dvs. fuldfoder, der er varmebehandlet, men ikke pelleteret. Ekspanderet foder reducerer forekomsten af Salmonella i forhold til pelleteret foder [5].   Ekspanderet foder forringer foderudnyttelsen sammenlignet med pelleteret foder, og derudover fylder foderet mere og kan danne bro i silo og foderautomat.
Melfoder	Melfoder giver færre salmonella-problemer hos slagtesvin end pelleteret foder. Forklaringen er antagelig, at melfoder medfører forhold i mavesækken, som giver Salmonella dårlige vækstbetingelser [21].   Der er hos smågrise ikke set samme effekt af melfoder på Salmonella [12], [26]. Derfor anbefales brug af organiske syrer til smågrise fremfor ændring af foderets fysiske form, hvis der skal løses et salmonella-problem.   Grundlaget for at anbefale melfoder til søer til at reducere Salmonella er ikke så stærkt [14], [15], [28]. Dog peger tallene mest på, at melfoder også bør indgå i en handlingsplan mod Salmonella i soholdet.

Grov formaling kan reducere forekomsten af Salmonella [4], [5]. Når foderet formales groft, skal man være meget opmærksom på, at det påvirker grisenes foderudnyttelse negativt. Der skal derfor altid være en hyppig kontrol af formalingsgraden.

Pelleteret foder med groft formalet korn er bedre end pelleteret foder med fint formalet korn til besætninger med et salmonella-problem [5], [11].

Byg [20] samt roepiller[11] har sammenlignet med hvede vist sig at kunne reducere salmonella-forekomsten blandt slagtesvin. Det må forventes, at andre træstofholdige råvarer (havre) muligvis også kan reducere salmonella-forekomsten.

En vis del hvedeklid (15 pct. af korndelen) i en hvedebaseret blanding reducerede ikke forekomsten af Salmonella statistisk sikkert [19].

Pelleteret foder kan forbedres med henblik på at reducere et salmonella-problem ved valg af råvarer og tilsætning af organisk syre [20].

Syrer har en hæmmende/dræbende effekt som følge af et lavt pH, idet Salmonella hæmmes ved pH under 4,5. Desuden har organiske syrer også en direkte bakteriedræbende effekt. Brug af organiske syrer i foder eller vand har vist sig at kunne reducere forekomsten af Salmonella [6], [9], [12], [28]. Dog har et enkelt forsøg i en besætning med høj forekomst af Salmonella hos smågrise vist, at tilsætning af syre ikke var tilstrækkeligt til reducere Salmonella målt ved afgang fra smågrisestalden efter 5 uger [24]. Det kunne tyde på, at syre i den anvendte dosering alene ikke på kort sigt kan afhjælpe et højt salmonella-niveau i smågrise, men det kan muligvis kan være med til at forebygge nye infektioner.

Tilsætning af syre til vand er kun lovligt, såfremt produktet er mærket ”tilskudsfoder”. Håndtering af syre som tilsætningsstof kræver en HACCP-registrering hos Fødevarestyrelsen. Tilsætning af syre til drikkevandet kan reducere grisenes vandoptagelse. Ved tilsætning af syre til foderet kan der anvendes en højere dosering af syre sammenlignet med tilsætning af syre til vand, hvilket er en fordel i besætninger med salmonella-problemer.

Ud fra den nuværende viden forventes det, at der skal en vis dosering af syre til for at opnå en tilstrækkelig effekt på forekomsten af Salmonella. Tilsæt 0,5-1 pct. syre i foderet, hvis du skal et salmonella-problem til livs. Der forventes en øget effekt med stigende dosering, dog bør der ikke doseres mere end ca. 1,4 pct. myresyre og ca. 3 pct. mælkesyre, da det kan påvirke grisenes ædelyst negativt.

De syrer, som er testet i forsøg, og som har vist en effekt er mælke- og myresyre. Det vurderes også at benzoesyre kan reducere Salmonella. Det er vigtigt ved brug af et blandingsprodukt at tage højde for produktets indhold af syre - nogle produkter kan have et indhold på ca. 50 pct. syre, hvor ren mælke- eller myresyre har et syreindhold på 80-85 pct. Tilsætning af organiske syrer til smågrisefoder har i flere forsøg vist en positiv effekt på produktiviteten, og et forsøg med benzoesyre til slagtesvin har også vist, at syretilsætning forbedrer slagtesvinenes produktivitet [29].

Vådfoder kontra tørfoder

Brug af vådfoder mindsker risikoen for Salmonella forudsat en lav pH-værdi (under 5). Den lave pH værdi skyldes, at der i et velfungerende vådfoderanlæg foregår en fermenteringsproces. Er der salmonella-problemer i en vådfoderbesætning anbefales det at tilsætte 2 promille myresyre (husk, at det kræver HACCP-registrering) – som alternativ til myresyre kan anvendes opvarmet vand (25 grader C), hvis fodersuppens pH-værdi er over 5. Brug af opvarmet vand øger fermentering i vådfoderet og dermed den naturlige produktion af organiske syrer.

Effekten af fermenteret pelleteret foder er undersøgt på forekomsten af bl.a. Salmonella hos slagtesvin. Der blev i undersøgelsen ikke fundet sikker forskel i salmonella-forekomsten hvad enten grisene fik ikke-fermenteret vådfoder eller fermenteret vådfoder [18].

Intern og ekstern smittebeskyttelse samt rengøring

Som intern smittebeskyttelse må det daglige arbejde tilrettelægges, så eventuelt salmonella-inficeret gødning ikke føres rundt mellem forskellige aldersgrupper af dyr og sektioner og mellem afsnit med høj og lav salmonella-forekomst. Der skal altid arbejdes fra yngste mod ældste aldersgrupper.

De generelle regler for intern smittebeskyttelse gælder også her:

• Skift støvler mellem sektioner - og skift evt. tøj
• Undgå at bruge de samme staldgange til forskellige aldersgrupper, også ved udlevering (transporter evt. fravænnede grise i en vogn)
• Brug ikke de samme redskaber i forskellige staldafsnit
• Rengør stalde til gødningsfrit niveau
• Brug kun højtryksrensning i tomme stalde
• Kalk (eller andet egnet desinfektionsmiddel) af gulve og vægge efterfulgt af udtørring, inden nye grise sættes ind

For at undgå at Salmonella introduceres til besætningen skal der være en effektiv gnaverbekæmpelse og fugle bør hindres adgang til foderlade og stalde.  Læs mere om gnaverbekæmpelse i Håndbogsblad H19.

Delsanering af svinebesætninger for salmonella-infektion har ikke vist sig nyttig. En sanering for salmonella-infektion i svinebesætninger er derfor en totalsanering. Erfaringer fra totalsaneringer i Salmonella DT104 inficerede besætninger har dog vist, at en totalsanering for Salmonella er meget omfattende og dyr, og risikoen for reinfektion er forholdsvis høj.

I langt de fleste tilfælde anbefales derfor i stedet en reduktionsstrategi, hvor fodertiltag kombineres med øvrige salmonella-reducerende tiltag som rengøring og desinfektion, gnaverbekæmpelse og optimering af driftsform og managementrutiner.

I subklinisk inficerede besætninger vil søer, orner og pattegrise almindeligvis kun være lavgradigt inficerede, og Salmonella påvises kun sjældent i gødningsprøver fra disse dyregrupper. En stor del af disse besætningers søer og gylte vil have antistoffer mod Salmonella (seropositive), dog ofte med ret lave serologiske værdier, og søerne vil videregive råmælksantistoffer til pattegrise. Derfor kan der umiddelbart efter fravænning ses svagt seropositive smågrise som følge af råmælksantistoffer. En undersøgelse i subklinisk inficerede besætninger har vist, at udskillelsen af Salmonella starter allerede i smågrisestalden [16]. Om dette skyldes smitte overført fra søerne eller restsmitte i stierne i smågrisestalden kunne ikke klarlægges. Stressfaktorer omkring fravænning (flytning, sammenblanding, foderskifte) vil øge risikoen for salmonella-problemer, hvis Salmonella er til stede.

Grisene inficeres hyppigst i ung- eller slagtesvinestalden, og inficerede hold kan, afhængigt af tidspunktet for infektionen og størrelsen af den serologiske reaktion, forblive seropositive frem til slagtning, men det er også set, at grise, der er positive målt på en blodprøve, kan blive negative inden slagtning, når de fodres med salmonella-reducerende foder, og ikke udsættes for store mængder salmonella-smitte. Salmonella kan ofte, men ikke altid, påvises bakteriologisk i stibundsprøver på slagtetidspunktet. Desuden kan antistoffer påvises i kødsaftprøver udtaget på slagteriet.

Referencer