Lawsonia

Lawsonia viser sig typisk enten ved en kronisk form hos smågrise/ungsvin med diarré, der medfører reduceret tilvækst, forringet foderudnyttelse og i nogle tilfælde afmagring, eller også ses en akut form hos ældre modtagelige dyr med voldsom blødning i tyndtarmen, der ofte medfører døden i løbet af kort tid. Lidelsen kan dog optræde uden at grisen er synligt syg, hvor det eneste symptom er en reduceret tilvækst og forringet foderudnyttelse.

Sygdommen findes i alle svineproducerende lande [1] og sandsynligvis i de fleste danske besætninger [2].

Normalt smittes grisene først efter fravænning, men pattegrise kan også smittes i farestalden og Lawsonia kan derfor påvises i gødningen hos nogle nyfravænnede grise.. Den væsentligste smitte-spredning foregår dog mellem grisene efter fravænning, da smittepresset i farestalden er normalt ikke særligt stort. I små-grisestalden kan der påvises Lawsonia i gødningsrester [12] og smitten kan således også komme fra bakterier i miljøet som har overlevet rengøring og desinfektion.

Forekomsten af Lawsonia er lavest blandt avlsdyr og stiger med alderen hos smågrise, ung- og slagtesvin i kronisk smittede besætninger [3]. I fem undersøgte besætninger, hvor der ikke blev behandlet rutinemæssigt med antibiotika mod Lawsonia, udskilte grisene bakterien, når de havde været fravænnet i 6-8 uger svarende til en vægt på 22-29 kg og udskillelsen varede typisk 2-6 uger (se figur 1). Hos grise over 18 uger kunne der ikke påvises Lawsonia i gødningen [4].

Efter at grisen har optaget bakterierne, etablerer disse sig i tarmslimhindens celler. Efter 10 dage ses forandring i tarmen (den sidste del af tyndtarmen samt tyktarmen) i form af øget celledannelse. De inficerede celler forbliver umodne, hvilket betyder, at der ikke dannes slimproducerende celler. Ca. 20 dage efter smitte er den øgede celledannelse så tydelig, at man kan se en fortykket slimhinde. Efter optagelsen af bakterien sker der en opformering af bakterien i tarmen og der udskilles store mængder af bakterier med gødningen. Derfor spredes smitten normalt hurtigt i en sti. [12]. Inficerede grise kan være langvarige smitteudskillere (op til 10 uger).
Ubehandlet kan Lawsonia reducere den daglige tilvækst betydeligt både i smågrise perioden og i slagtesvineperioden [2].

Betydning

Lidelsen kan medføre en ganske betydelig reduktion af tilvæksten og en forringelse af foderudnyttelsen. Der er f.eks. observeret vækstreduktion på op til 20 % og en tilsvarende forringelse af foderudnyttelse.

De fleste undersøgelser med Lawsonia stopper 3-4 uger efter grisene er blevet smittet.

Dette gør det svært at vurdere betydningen af Lawsonia for hele grisens opvækst. I en række smitteforsøg har der været ca. 150 g nedsat daglig tilvækst og et øget foderforbrug på 1,2 FEs/kg tilvækst hos smågrise.

Nyere danske undersøgelser har vist en tydelig
sammenhæng mellem mængden af Lawsonia i
gødning og reduktion i daglig tilvækst.

Hos smågrise blev sammenhængen mellem Lawsonia og tilvæksten undersøgt over en 3 ugers periode.

Grise med et lavt niveau af Lawsonia i gødningen havde samme tilvækst som grise, der ikke udskilte Lawsonia. Grise kan altså tilsyneladende godt være inficeret i et lavt niveau uden det påvirker tilvæksten.

Med stigende niveauer af Lawsonia i gødningen var der derimod en markant effekt på tilvæksten med en reduktion på op til 400 g/dag (målt over en periode på 7 dage)  hos grise der havde diarre.

Der var også en negativ effekt af Lawsonia  hos grise uden diarre.

Selvom den negative effekt var lidt mindre når grisene ikke havde diarre, så viser det, at Lawsonia også kan påvirke produktiviteten, selvom gødningen har normal udseende og konsistens [15].

Slagtesvin som bliver smittet med Lawsonia i slagtesvineperioden har i en dansk undersøgelse vist at grise med diarré og massiv udskillelse af Lawsonia i gødningen kan få reduceret deres tilvækst med op til ca. 400 g/dag i en 6-8 uger periode.

I samme undersøgelse voksede grise med moderate mængder af Lawsonia i gødningen ca. 65 g/dag langsommere end grise med lave mængder af Lawsonia i gødningen [14]. 

I Figur 2 er vist udskillelsen af Lawsonia i gødningen i de undersøgte besætninger.

Selv om mange grise angribes af Lawsonia, er dødeligheden som regel mindre end 1 %.

Diagnose

Da Lawsonia bakterien findes i de fleste danske besætninger [2], er en simpel påvisning af bakterien i gødning ikke nok til at stille diagnosen i besætningen. Bakterien kan påvises i gødning ved kvantitativ PCR (Polymerase Chain Reaction), som er en metode til påvisning af bakteriens DNA eller ved påvisning af Lawsonia i tarmvæv ved mikroskopi (immunhistokemi)

Mistanke om sygdommen opstår ofte som følge af de kliniske symptomer i en besætning, men sygdommen kan forveksles med:

• Dysenteri (svinedysenteri)
• Ballongris (universel tarmblødning)
• Salmonellose hos svin
• Piskeorm (Trichuris suis)
• Mavesår hos svin

Andre årsager til diarre ved smågrise og slagtesvin som E. coli, uspecifik tyktarmsbetændelse (intestinal spirochaetose) og foderbetinget diarre.

Diagnosen stilles dels ved at udelukke andre sygdomme og skal altid bekræftes enten via obduktion, eller via påvisning af høje niveauer af Lawsonia i gødningsprøver. Ved obduktion skal der påvises den typiske fortykkelse af tarmvæggen med eller uden blodigt indhold samt påvises Lawsonia ved at indsende tarmvæg til undersøgelse på laboratoriet, Blodprøver kan i besætninger, hvor diagnosen er stillet, også bruges til at fastlægge tidspunktet for sygdommens optræden i besætningen. Lawsonia kan som regel påvises i blodprøver 14 dage efter det tidspunkt, hvor Lawsonia kan påvises i gødningen ved PCR [4], [5]. Resultatet af blodprøver skal altid vurderes i forhold til evt. medicinske behandlinger af de undersøgte grise da antibiotika kan udskyde tidspunktet hvor grisene smittes og der kan påvises antistoffer grisene.