Kliniske problemer med rotavirus forekommer primært hos spædgrise fra to dages alderen. Her ses et alvorligt forløb med vandig diarré og til tider høj dødelighed. Ved 2-3 ugers alderen kan ses en mælket/pastaagtig diarré forårsaget af rotavirus.
Dødeligheden ved rotavirus er lav, men ofte angribes næsten hele kuldet.
Efter infektion med rotavirus kan grisene blive utrivelige, men i de fleste tilfælde vil grisene kun have en kortvarig periode med nedsat tilvækst.
Der er ingen specifik behandling af sygdommen, men eventuelle bakterielle følgeinfektioner bør behandles med egnet antibiotika, og derudover kan gives supplement med elektrolytopløsning og et stoppende middel som vismut.
Symptomer på rotavirus
Sygdomstegn hos grise i 1. leveuge:
• Diarré
• Dehydrering
• Nedstemthed
Sygdomstegn hos grise i alderen fra 2-3 uger:
• Ofte en mælket/pasta-agtig diarré
• Mild diarré, der i ukomplicerede tilfælde er overstået på 2-3 dage.
Symptomerne kan forveksles med andre diarrétilstande i samme aldersgruppe.
Ved symptomer på rotavirus i besætningen, anbefales det at indsende sti-vise gødningsprøver fra 10 forskellige kuld med diarré (dog kun anvendeligt ved problemer inden for en uge efter fødsel).
Forebyggelse og håndtering af rotavirus diarré
På det danske marked findes vaccinen Rocovac Vet (Salfarm). Denne vaccine beskytter mod Rotavirus type A. Udover en eventuel vaccination af gylte og søer, er det vigtigt med fokus på råmælksoptagelse og sikre en god hygiejne og godt nærmiljø i farestierne.
Ved udbrud af rotavirus-diarreer bør det ligeledes undersøges, om der kan være en underliggende virusinfektion i soholdet, som ikke er under kontrol. I praksis er der set flere eksempler på, at hvis influenza og/eller PRRS ikke er under kontrol kan det forværre problemer med bl.a. rotavirus diarreer hos pattegrisene.
Der findes ingen specifik behandling af lidelsen. Elektrolyttilskud, behandling af følgelidelser og godt nærmiljø vil sikre, at grisene hurtigst muligt kommer sig efter infektionen.
Især ved infektion hos spædgrise er behandling ned elektrolytter og væske vigtigt for at undgå dehydrering.
Forløbet af en rotavirusinfektion er i de fleste tilfælde af kortere varighed. Hos spæde grise er forløbet mere langtrukkent, idet de er længere tid om at gendanne det beskadigede tarmvæv end de ældre grise. Der er herved større risiko for, at E. coli kan opformeres i tarmen og forværre diarréen. Grisene udskiller dog ofte virus i op til 2 uger efter overstået diarré og udgør derfor en fortsat smitterisiko for grise, der ikke har modtaget tilstrækkelig mængde antistoffer via råmælken.
Virus spredes med gødning og rotavirus er meget modstandsdygtigt overfor udtørring og de mest almindelige desinfektionsmidler.
Hvorfor får spædgrise rotavirus diarré?
Årsagen til tarmbetændelsen er infektion med rotavirus. Der findes flere forskellige undertyper af rotavirus hos grise (A, B, C, E og H). I Danmark undersøges rutinemæssigt for Rotavirus type A.
Rotavirus er vidt udbredt i griseproduktionen, og undersøgelser i flere lande viser, at praktisk taget alle slagtegrise har antistoffer mod rotavirus. De fleste søer har antistoffer mod rotavirus og vil have beskyttende antistoffer i råmælken. Efter optagelse af råmælk vil grisene typisk være beskyttede i 2-3 uger. Gyltekuld er ofte dårligere beskyttede end sokuld.
Hvad viser en obduktion?
Obduktionsfund hos grise i 1. leveuge:
- Væskeudspilede tyndtarme, ofte med ufordøjet mælk i indholdet. Tyktarmen er ofte udspilet med vandigt til cremet og eventuelt skummende gulligt indhold. Der kan ses dehydrering. Mikroskopisk findes svind af tarmtrevlerne.
Obduktionsfund hos grise i alderen fra 2-3 uger:
- Let udspilede tynd- og tyktarme. I tyktarmene ses fedtet pastaagtigt til grødet indhold.