Da den nye stald for Overgaard Gods stod færdig i starten af 2020, var det med forsikringen om at have bygget til at kunne imødegå eventuelle fremtidige lovkrav inden for staldsystem. Sideeffekten var dog, at driftsleder Kristian Vinther og medarbejderne i stalden så en markant forbedring i pattegriseoverlevelsen.
”Valget på løse søer var egentlig fordi, at vi skulle bygge ny stald. Når vi er i 2020, faldt det os mest naturligt at vælge staldsystem til løse søer. Det, der har overrasket mig mest, er, hvor nemt det egentlig er gået at skifte fra kassestier til løsgående søer. Jeg havde troet, at der var mere gang i den - flere foderrør, der skulle rykkes ned, og at søerne ville lægge sig på flere grise,” lyder det fra ham.
Problemer med diarré
Tidligere havde de i stalden haft problemer med diarré. I 2019 lå deres totaldødelighed for pattegrise på 25 pct. I andet kvartal af 2020 ligger den totale pattegrisedødelighed på 17%. En positiv effekt er blandt andet en stigende andel af første lægssøer på 35-40 pct. Men det nye staldsystem har også haft en positiv indvirkning på overlevelsen i farestalden.
”I den gamle stald var vi 2 personer ansat. Vi arbejdede meget, og når man ikke kan se nogen resultater, så bliver man utilfreds og tænker over, hvad det er, vi kan forbedre. Nu er jeg meget tilfreds og rigtig glad for at komme på arbejde, da jeg kan se, at hvis jeg giver noget til søerne, så giver de noget tilbage til mig,” fortæller Volodymyr Skoropad, der er medarbejder og ansvarlige for farestalden.
Bedre hygiejne
Det er især også den forbedrede hygiejne med det fulddrænede gulv, som også har været med til at løfte pattegrisedødeligheden.
”Vi ser ofte en højere pattegrisedødelighed i besætninger med løse søer, men på Overgaard Gods har Kristian, Volodymyr og deres kollegaer udnyttet, at der er mere plads og bedre hygiejne i de nye stier, så søerne kan passe flere pattegrise. Dermed er deres pattegrisedødeligheden faldet” fortæller Vivi Aarestrup Moustsen.