Niels Aagaard er medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. Men først og fremmest er han stolt griseproducent. Som vi fortalte kort før jul, arbejder han – ligesom alle andre smågriseproducenter – på at hæve pattegriseoverlevelsen på sin egen bedrift. Dengang sagde han:
”Vi har alle et fælles ansvar for at hæve pattegriseoverlevelsen i de danske farestalde. Men det kan gå op og ned, da det er biologi vi arbejder med.”
Kort efter det interview skete der noget, som Niels Aagaard ikke havde kunnet forudse: Besætningen blev ramt af PRRS. Virus fra en nærliggende griseproduktion var blæst over i hans besætning. Og det er noget, der har trukket tænder ud hos den garvede griseproducent.
”Det har været nogle afsindigt hårde uger. Dels har det været økonomisk hårdt, men det har også været psykisk hårdt. Ikke mindst for de ansatte. Der er ingen, der synes, det er sjovt at have en høj pattegrisedødelighed,og i vores tilfælde har det været ekstremt. Vi er gået fra omkring 16 fravænnede grise per kuld tidligere til i en periode at være helt nede på 8,9,” siger Niels Aagaard.
Det tager tid at blive fri for PRRS og kræver en målrettet indsats for at komme det til livs. Men det kan lade sig gøre. Hos Niels Aagaard har de blandt andet vaccineret alle dyr på en gang mod PRRS, en såkaldt blitzvaccination. Og det har hjulpet.
”Jeg kunne se, at det nærmest vendte fra det ene ugehold til det næste. Men vi har stadigvæk ikke haft de sidste faringer fra de søer, som har haft PRRS. Så det er ikke slut endnu,” siger han.
Trækker i staldtøjet – hver dag
Udover at have store økonomiske konsekvenser har PRRS også konsekvenser for både ejer og medarbejdere. Noget, som man først for alvor finder ud af, når man oplever det på egen krop:
”Det er totalt demotiverende at komme i stalden om morgenen og opleve endnu en dag med alt for mange døde pattegrise. Og det er også noget, der har påvirket mine medarbejdere. Det har ikke været sjovt,” siger Niels Aagaard og fortsætter:
”Jeg er normalt i stalden hver dag for at have føling med, hvad der foregår og for at motivere mine medarbejdere. Men rutinerne er i den seneste tid blevet ændret, så min driftsleder og jeg tager den første og sidste runde i farestalden for at ”rydde op”. Situationen har påvirket især min farestaldsansvarlige og det er vores ansvar at gøre det så godt som muligt for hende, inden hun møder ind,” siger han.
Ifølge ham har det den seneste tid været endnu vigtigere end før at være synlig i stalden og selv tage en del af arbejdsopgaverne for at hjælpe medarbejderne til at holde humøret oppe.
”Ingen ønsker at se eller fjerne de døde grise. Men nogen er måske bedre til det end andre. Og for at man som ejer får den føling, kræver det, at man selv er i stalden ofte,” siger han.
Rutiner hjælper også her
I forhold til hvor slemt PRRS kan være at få bugt med, er det gået hurtigt hos Niels Aagaard. Ifølge ham er der flere grunde til det:
”Vi har en meget systematisk tilgang til arbejdet i stalden og har faste rutiner. Det har vi haft i flere år, fordi vi kan se, det har en effekt på pattegriseoverlevelsen. I vores nuværende situation har vi strammet ekstra op på systematikken og ændret på nogle rutiner. Der er nemlig nogle andre ting, man skal være opmærksom på, når der er udbrud af PRRS. Men det, at vi er vant til at arbejde struktureret, tror jeg på, har haft en effekt i forhold til at komme oven på igen,” siger han.
Han bliver bakket op af kollegaen Henrik Nielsen, som også er bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. For et par år siden var der problemer med for høj dødelighed som følge af diarré hos smågrisene. Også her hjalp det at have en plan og få sat struktur på arbejdet for at komme oven på igen.
”Vi havde i forvejen planer for vores arbejdsgange i stalden. Det, at vi var vant til at arbejde struktureret, gjorde, at vi hurtigt kunne revidere vores planer og få sat ind dér, hvor der var en effekt,” siger han.
Tænk på dine kollegaer
Alle har fokus på at hæve pattegriseoverlevelsen. Og det er også noget, forbrugere og politikere holder øje med. Men som Niels Aagaard nævner, så er det biologi og derfor vil det altid gå op og ned. Det er også erfaringen hos Henrik Nielsen, hvis besætning også blev ramt af PRRS for et par år siden.
”Vi kan gøre det bedre i forhold til at hæve pattegriseoverlevelsen. Og det skal vi. Men det er klart, at det ikke ligefrem hjælper os, at der stadigvæk er en virus som PRRS i Danmark. Det er nemlig også med til at trække statistikken ned,” siger han.
Niels Aagaard har i den sammenhæng et opråb til sine kollegaer.
”Jeg er ikke i tvivl om, hvor jeg har fået PRRS fra. Det kan kun være blæst ind fra en nærliggende slagtegrisebedrift. Og det er måske i virkeligheden det, der ærgrer mig mest. For jeg har ikke haft nogen chance for at undgå det. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at man tænker sig om en ekstra gang, hvis man transporterer PRRS-positive dyr rundt i fædrelandet,” siger Niels Aagaard.