30. juni 2023

Vi hædrer de dygtige og innovative i dansk griseproduktion

Kender du en vinder? Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris kårer igen i år de dygtigste i dansk griseproduktion – indstil din kandidat til priserne: Årets Særlige Indsats og Årets Medarbejder.

Hver dag leverer flere tusind personer et professionelt arbejde i dansk griseproduktion. Hver og en bidrager de til en griseproduktion i verdensklasse. Det skal vi derfor hædre til Grisekongressen i Herning d. 24. og 25. oktober 2023. 

Deadline for nomineringer er den 7. september 2023.

Kender du en, som gør en særlig indsats for dansk griseproduktion?

Vi skal finde den griseproducent eller driftsleder, der har gjort en helt speciel indsats. 

Alle må byde ind med en kandidat, når vi kårer den helt særlige indsats i dansk griseproduktion - om du er konsulent, dyrlæge, fra en virksomhed, familie, medarbejder – eller dig selv. 

Skriv en kort beskrivelse på max. 500 karakterer, der beskriver den særlige indsats, og hvorfor din kandidat fortjener kåringen. Det er en forudsætning, at kandidaten er indforstået med nomineringen og har lyst til at optræde offentligt, hvis prisen vindes.

Du kan indstille en kandidat indenfor:

  • Godt omdømme
  • Hele haler*
  • Den gode arbejdsplads*
  • Løsgående, diegivende søer
  • Andet
*Kategorierne ’Hele haler’ og ’Den gode arbejdsplads’ henvender sig til både slagtegriseproducenter og soholdere.

Der gives en pengepræmie på 10.000 kr. til vinderen. 

Deadline for nominering er 7. september 2023

Har eller kender du en medarbejder, som er noget helt særligt?

Hvad var dansk griseproduktion uden dygtige og engagerede medarbejdere? Derfor leder vi efter ’Årets medarbejder i griseproduktion, 2023’.

I kåringen af ’Årets medarbejder’ lægges der vægt på følgende:

  • Høj faglig nysgerrighed
  • Engagement i sit arbejde
  • Gode sociale egenskaber
  • Evner at udvikle sig, men ikke nødvendigvis én, der ønsker lederkarriere

Skriv en kort beskrivelse på maks. 500 tegn, der beskriver medarbejderen, og hvorfor din kandidat fortjener kåringen. Det er en forudsætning, at kandidaten er indforstået med nomineringen og har lyst til at optræde offentligt, hvis prisen vindes. 

Der gives en pengepræmie på 10.000 kr. til vinderen. 

Deadline for nominering er 7. september 2023.

Grisekongres 2023

Der er Grisekongres i Herning d. 24. og 25. oktober 2023.

Tilmelding til kongressen åbner i starten af september. Når tilmelding åbner, vil det fremgå af kalenderen og nyhedsbrevet.

Hold øje med kalenderen

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.