Når de danske griseproducenter skal reducere PRRS, er det vigtigt at have en stor videnskapacitet klar, så der hurtigt kan gives anbefalinger og aflives myter, når spørgsmålene hober sig op ude på staldgangen. Derfor var SEGES Innovation, Landbrug & Fødevarer samt Københavns Universitet samlet i slutningen af august til et Årsseminar for at dele de nyeste resultater og give en status for, hvor langt de forskellige organisationer er med viden til støtte til reduktion af PRRS.
Et af de helt store bidrag er PRRS-kortet, som Landbrug & Fødevarer har sat i gang og fået hjælp af SEGES Innovation til at udvikle. Siden sidste efterår har alle griseproducenter adgang til PRRS-kortet med opdateret status for alle besætninger.
”I Landbrug & Fødevarer bruger vi meget tid på at holde områdemøder og sætte samtalen i gang hos de forskellige griseproducenter i landet. Her er PRRS-kortet en vigtig brik, hvor producenter, dyrlæger og rådgiver kan få et overblik over den aktuelle PRRS-status i området, så de bedste valg for sanering kan tages,” lyder det fra Nicolai Rosager Weber, projektleder og chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.
Mytepunktering og spytprøver
Siden reduktionsplanen for PRRS blev offentliggjort i maj 2022, er der løbende blevet rejst mange spørgsmål. Det har blandt andet været, om man kan blive smittet af grisetransporter, transport af gylle, person-smitte og generelt om smittespredning internt i egen besætning. Her har både SEGES Innovation og Landbrug & Fødevarer brugt midler fra Svineafgiftsfonden til at undersøge, hvor stor risikoen er i de forskellige sammenhænge.
”Vi er kommet rigtig langt med samarbejdet. Vi har arbejdet hurtigt, så nogle af svarene allerede var med til områdemøderne afholdt af L&F. Vi kom dermed tvivlsspørgsmålene til livs og aflivede nogle af de myter, som der er opstået,” lyder det fra Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker i SEGES Innovation og projektleder for SEGES Innovation.
Foruden at besvare de mange spørgsmål om PRRS-smitte har Elisabeth Okholm Nielsen og de andre projektdeltagere fra SEGES Innovation i samarbejde med Københavns Universitet og Veterinærlaboratoriet i Kjellerup lavet anbefalinger og afprøvet nye metoder til nemmere og sikrere måder at indsamle og teste PRRS-prøver på, ligesom der er arbejdet med at dokumentere tiltag, som skal reducere smittespredning indenfor besætningen, så en sanering har større chance for at lykkes.
Opsporing af smittekilder
I forbindelse med de igangsatte saneringer er det vigtigt at være på forkant med viden om årsager til smitte. Her kan man blandt andet anvende de data og den viden, der er hos SPF Sund om besætninger, der er blevet smittet.
”Det er vigtigt, at vi udnytter den store mængde information, der ligger i SPF-systemet. Her har omkring halvdelen af grisebesætningerne været deklareret for PRRS gennem en længere årrække. Vi kombinerer den viden med en systematisk opsamling af erfaringer ved de igangsatte og fremtidige saneringer. På den måde kan vi forbedre rådgivningen af områdesaneringerne og reducere risikoen for, at sanerede besætninger bliver smittet igen,” lyder det fra afdelingschef hos Landbrug & Fødevarer og formand for PRRS-arbejdsgruppen, Kristian Møller.
Ligesom coronavirus så ændrer PRRS-virus sig med tiden. I arbejdet med PRRS-smitte bidrager Københavns Universitet med at kortlægge udviklingen af PRRS-virus. Det har resulteret i et kort, som viser slægtskabet mellem forskellige virusisolater. Københavns Universitet tilbyder stadig gratis sekventering, hvis man har fået påvist PRRS-virus i besætningen.
”Vi kan følge PRRS-virussens udviklingen, så vi er på forkant, hvis der opstår nye varianter af smitte ude i besætningerne. På den måde får vi bedre indsigt i spredning af virus,” siger Lars E. Larsen, professor i veterinær virologi hos Københavns Universitet.