På bedriften Dalhus ved Vejle findes nogle af Danmarks flotteste pattegrise. Det er i hvert fald, hvad ambitionerne lyder på, når griseproducent Mette Hjort, der ejer bedriften sammen med sin mand Keld Hjort, fortæller om deres farestald. Sammen med en dygtig farestaldsmedarbejder, en elev og en udenlandsk medarbejder har de fokus på et værdisæt, der skal sættes i spil i hverdagen hos deres 600 søer.
”Jeg tror på, at det at have et værdisæt giver os den bedst position at arbejde ud fra. Det er blandt andet vigtigt for os, at både grise og søer trives i alle staldafsnit, og at grisene er livskraftige,” forklarer Mette Hjort.
Værdierne er også noget, der allerede har givet gode resultater på både levendefødte på 20,2 og pattegrisedødelighed på 10,4 procent, som er 4,1 procentpoint under landsgennemsnittet. Derudover har Dalhus 13,9 fravænnede grise per fravænning uden brug af malkeanlæg og et gennemsnit på 43 fravænnede grise per årsso.
Kernestyring uden kerne
For at få de bedste polte til deres produktion vælger de på Dalhus deres zigzag-søer ud fra, hvilke af søer, der præsterer bedst og har det bedste indeks. Ifølge Mette Hjort er det vigtigt at undgå smitte i besætningen og samtidig have indflydelse på deres avlsniveau.
”Søerne vælges ud fra indeks, og vi kigger derudover på levendefødte, dødfødte, patteantal og pasningsevne. Soens pasningsevne vurderes, når hun fravænner et kuld grise, hvor vi giver karakteren 1, der er marcipangrise, 2 er fine grise og 3 er grise, der ikke trives, og hvor soen ikke har malket. Der vælges som hovedregel en so til avl, som skal til 2. læg, så vi ved, hvordan hun er til at fare, malke og passe grise,” forklarer hun.
Foruden karakteren til soen lægges der også vægt på, at hun minimum har 14 patter og gerne 15 eller 16.
Poltene skal som udgangspunkt have været passet af egen mor i farestalden og fravænnes ved fire uger. Derudover skal moderen være en en super malker og give poltene den bedste start på livet.
”Det er virkelig flotte resultater, som de har på Dalhus. Vores anbefalinger vil altid være at bruge DanBred-indekset for at få hurtigst muligt at gennemslagskraft af avlsarbejdet,” forklarer Tage Ostersen, afdelingsleder for Avl & Genetik i L&F, der er med til at udvikle avlsegenskaberne i DanBreds avlsmål.