10. januar 2025

Mund- og Klovesyge i Brandenburg, Tyskland

Der er i eftermiddag konstateret udbrud af Mund- og Klovesyge i en vandbøffelbesætning i delstaten Brandenburg i Tyskland. Det er derfor vigtigt at holde sig helt ajour med udviklingen i Tyskland i de kommende døgn.

Der er i eftermiddag konstateret udbrud af Mund- og Klovesyge i en vandbøffelbesætning i delstaten Brandenburg i Tyskland. Nærmere bestemt er udbruddet konstateret i Landkreis Märkisch-Oderland mellem Berlin og den polske grænse.

De tyske myndigheder har oprettet beskyttelses- og overvågningszoner i henholdsvis en 3 og 10 km zone rundt om udbrudsbesætningen. Det er netop meddelt, at der er indført et forbud mod flytninger af klovbærende dyr i hele delstaten Brandenburg i minimum 72 timer.  Det vil sige, at der ikke må køres med klovbærende dyr ind i, ud fra, rundt i eller igennem delstaten Brandenburg.

”Det er vores anbefaling, at vi i Danmark forbereder os på den situation, at et forbud mod flytninger af klovbærende dyr kan blive udvidet til større dele af Tyskland og i allerværste tilfælde hele Tyskland. Det er derfor vigtigt at holde sig helt ajour med udviklingen i Tyskland i de kommende døgn,” siger sektordirektør Christian Fink Hansen, Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris. 

På baggrund af udbrudsstedet umiddelbart øst for Berlin vil zonerne i relation til DANISH Transportstandard blive udvidet, så der kommer et større område med sort zone vest for Berlin.

Landbrug & Fødevarer er i tæt kontakt med myndighederne og relevante interessenter og følger udviklingen nøje. Vi vender tilbage, så snart der er nyt om situationen. 

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om dansk griseproduktion og Noteringen. Modtag nyhedsbrevet hver torsdag. Udfyld e-mail, navn og arbejdsplads/virksomhed.

Når du tilmelder dig, vil du modtage en e-mail med et bekræftelseslink. Du modtager først nyhedsbrevet, når du har bekræftet din tilmelding.

* Skal udfyldes

Dit samtykke til at modtage det ugentlige nyhedsbrev kan du til enhver tid tilbagekalde ved at afmelde dig nyhedsbrevet eller kontakte os på gris@lf.dk.

Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris behandler dine personoplysninger som beskrevet i Landbrug & Fødevarers privatlivspolitik.