Mellemørebetændelse

Et typisk symptom vil være, at angrebne grise hælder med hovedet til den ene eller anden side og går i cirkler – se figur 1. Symptomerne bliver især tydelige, når man stresser eller provokerer grisen.
I langt de fleste tilfælde ser man dog ikke andre symptomer end utrivelighed [1].

Der kan påvises varierende grader af betændelse i trommehulen, som er en knogleudhvælving lige under kraniet  (se figur 2). Betændelsen kan variere fra en ganske let irritationsproces med væskeophobning og intakt knoglestruktur, til en voldsom betændelse med henfald af den indre knoglestruktur og pusdannelse (se figur 3).
I et japansk studie blev det påvist, at alle undersøgte grise med infektion i mellemøret, også havde inflammation i det eustakiske rør [1]. Det blev også påvist at ca halvdelen af grisene med mellemørebetændelse havde pusdannelse, samt at langt størstedelen (75,5%) havde betændelse bilateralt i begge ører [1]. De mest alvorlige betændelsesforandringer syntes at ramme grise mellem 1-4 måneders alderen [1]

Det er vigtigt at behandle grisene tidligt i forløbet, da det forandrede knoglevæv ikke vil kunne gendannes. Terapien består af behandling med et egnet antiotikum, som aftales med dyrlægen. Eftersom lidelsen formentlig er forbundet med smerter kan det være en fordel samtidig at give smertestillende behandling. Grise med skæv hovedholdning og cirkelbevægelser skal isoleres i sygesti under behandlingen, da de ikke kan klare sig blandt sine raske stifæller. Hvis der ikke ses forbedring af tilstanden i behandlingsperioden, som er aftalt med dyrlægen, skal grisen aflives.

Der findes ingen effektiv forebyggelse af mellemørebetændelse. Det er vigtigt at styrke grisenes generelle modstandskraft ved at sikre en god råmælksforsyning, undgå tilbageflytning og sørge for et godt nærmiljø.

Det må forventes, at lidelsen er forbundet med betydelig smerte og ubehag for grisen.

Behandling bør derfor igangsættes så snart der ses symptomer som beskrevet, og de syge grise skal isoleres i sygesti. I den indledende fase bør der behandles med smertestillende midler.

I studier er der fundet flere forskellige agens, som kan være årsag til mellemørebetændelse. Der er tale om bakterier som Pasteurella multocida, E. coli, Streptococcus suis, Actinobacillus pleuropneumoniae (ondartet lungesyge) og Haemophilus parasuis (Glässers syge) [1,2,3,4,5,6]. Mycoplasma hyorhinis er også et hyppigt fund ved bakteriologisk undersøgelse af mellemørebetændelse. Den er dog også et hyppigt fund hos raske grise. Den menes derfor at have opportunistisk karakter, hvilket betyder, at den kun medfører sygdom, hvis der er andre faktorer tilstede, såsom et nedsat immunforsvar hos grisen eller andre bakterier [4].

Infektionen introduceres formentlig via det eustakiske rør (kanal der løber fra svælget ind til mellemøret) [1]. Podning med Mycoplasma hyorhinis i næsehulen har således vist, at infektionen hurtigt etablerer sig i det eustatiske rør, hvor den fremkalder en betændelsestilstand [5].

Ved sekundære infektioner med fx pasteurella bakterier, udvikles en alvorligere betændelsestilstand med pus og henfald af knoglestrukturen i trommehulen. Fra mellemøret kan infektionen sprede sig til det indre øre og via hørenerven til hjernehinderne [1,5]. Infektionen kan formentlig også opstå i det yre øre for herefter at sprede sig til mellemøret [4].

Udbredelsen i Danmark er ikke kendt i detaljer. Japanske undersøgelser har påvist, at knap 70 procent af de utrivelige grise (uanset alder), der indsendes til laboratoriemæssig undersøgelse har mellemørebetændelse [1]. Tilsvarende opgørelser er ikke gjort i Danmark, men i det materiale som Laboratorium for Svinesygdomme modtog til obduktion i 2008, blev der påvist mellemørebetændelse i 7% af grisene. Opgørelsen omfatter dog både trivelige og utrivelige grise. Det må derfor forventes, at mellemørebetændelse er almindeligt forekommende i danske svinebesætninger.

Mellemørebetændelse medfører økonomiske tab i form af utrivelige grise, medicinske behandlinger og eventuelle dødsfald, hvis grisene ikke kan reddes. Det vides ikke præcist hvor stor udbredelsen er i danske svinebesætninger, men det antages at være et almindeligt forekommende sygdomsfænomen.