Skuldersårsmåler til bedømme af skuldersår
Skulderårsmåleren er udviklet så den sikre en hurtig og ensartet bedømmelse af skuldesår. Ved en rutinemæssig anvendelse kan man overvåge niveauet af skuldersår i sin besætning og se om eventuelle tiltag hjælper. Ved at bruge måleren til den enkelte so, kan man sikre en tidlig indsats, så soen ikke udvikler svære skuldersår.
Figur 2. Skuldersårsmåleren udviklet til vurdering af om skuldersår karakteriseres som ”Ingen eller små skuldersår” med diameter under 2 cm, ”Lette skuldersår” med en diameter på mellem 2 og 5 cm eller ”Svære skuldersår” med en diameter over 5 cm.
Skuldersårsmåleren kan altså anvendes til to ting:
- At forebygge en høj forekomst i besætningen
- At forebygge udvikling af svære skuldersår
Sådan bruger du skuldersårsmåleren
Måleren har en cirkel på 2 cm og en cirkel på 5 cm i diameter, som man lægger hen over såret.
Vurdering af skuldersår foretages på en stående so. Man måler på den skulder, der er sværest angrebet. Måleområdet er et areal på 15 cm x 15 cm med skulderens højeste punkt (tuber spina scapulae) som centrum.
Videoen viser dig, hvordan du bruger skuldersårsmåleren.
Behandling af skuldersår
Ved korrekt behandling af skuldersår vil langt de fleste sår hele op i løbet af få uger. Korrekt behandling forudsætter dog at søernes skuldre efterses dagligt på begge sider.
Aflastning
Trykaflastning anses for at være den vigtigste form for behandling til søer med skuldersår, men i kombination med lokal sårbehandling opnår man sandsynligvis den bedste heling. Aflastningen skal allerede ske når der opstår rødmen og varme på skulderpartiet.
Trykaflastning kan ydes ved at lægge et blødt underlag f.eks. i form af en gummimåtte under soen. Den mest optimale aflastning vil være, at fravænne soen og placere hende i sygesti med rigelig strøelse. Hvis soen samtidig er mager, er det vigtigt at øge fodermængden, så huldet reetableres.
Skulderbeskytter eller skulderpuder frarådes generelt - se figur 6. De er kun aktuelle som forebyggelse af søer i risikogruppen eller hvor skuldersåret næsten er helet og har en lille tør sårskorpe.
Tre-trins-behandling af skuldersår
Behandling af søer med skuldersår skal foretages gennem tre trin.
Trin 1
Ved begyndende varme og rødmen indlægges straks en måtte. For at kunne reagere i god tid, kræves at søerne i farestalden overvåges dagligt. Udover trykaflastningen anbefales desuden at smøre det røde varme hudparti med en salve der beskytte huden mod fugt og yderlig skader. Fra praksis er der rapporteret om god effekt af flere blødgørende salver bl.a. helosansalve, kopattesalve, zinksalve og aloevera.
Trin 2
Forværres tilstanden så der kommer hul på huden fortsættes til trin to. Her anbefales det at vaske – især de betændte sår – forsigtigt med lunkent postevand og påføre såret antibiotikaspray. Der kan benyttes Cyclospray. Efter antibiotikabehandlingen kan man vælge at smøre sårkanten med salve. Den vil beskytte den raske hud omkring såret mod fugt og yderlig skade.
Brug af smertebehandling fremmer ophelingsprocesser og giver bedre velbefindende for soen.
Antibiotikaindsprøjtning vil være påkrævet, hvis soen har feber, er gået fra foderet eller er alment påvirket. Strategi for behandling med antibiotika aftales med dyrlægen.
Trin 3
I de få tilfælde hvor såret forværres yderligere i retning mod et svært skuldersår, skal soen fravænnes til en sygesti. Sårbehandlingen skal fortsætte til huden er dækket af en fin tør sårskorpe. Formålet med fravænningen er, hurtigt at bringe soen tilbage til fysiologisk god kondition. Sår heler hurtigere når kroppen er velnæret og i positiv energibalance. Den ekstra plads i sygestien vil også anspore soen til at rejse og bevæge sig oftere.
Forebyggelse af skuldersår hos søer
Tiltag mod skuldersår er ofte foderrelateret, men mange forhold har betydning. Huldstyring så søerne har 14-17 mm rygspæk ved faring er en af de vigtigste måder at forebygge skuldersår på, idet rygspæktykkelse er en afgørende risikofaktor. Hvis der anvendes drægtighedsfoder med for højt indhold af aminosyrer og protein er der i forsøg fundet en tendens til, at søerne har sværere ved at reetablere rygspæk, da aflejring af muskelmasse prioriteres højere. Derfor bør foderblandinger til drægtige søer overholde gældende Normer for Næringsstoffer. Årsagerne til skuldersår kan i øvrigt være forskellige fra besætning til besætning. Uanset anledningen skal skuldersår forebygges gennem et ordentligt dagligt tilsyn af søerne i drægtighedsstalden og farestalden. Her skal der fokuseres på to centrale forhold:
- Håndtering af ”risikosøer”
- Minimering af trykket på skulderpartiet
Risikosøer
Risikosøer er søer som er særlig disponeret for at udvikle skuldersår. De er kendetegnende ved at været udsat for en eller flere af disse faktorer:
- Er for tynd (frekvensen af skuldersår øges, når soen har mindre end 15 mm rygspæk ved faring og kan forventes at stige lineært med faldende rygspæktykkelse)
- Har høj alder
- Har haft skuldersår før
- Har dårlige ben
- Har haft farefeber/MMA
I teksten herunder er der beskrevet mere detaljeret, hvordan man håndtere risikosøer så de ikke får skuldersår.
Gummimåtter
Risikosøer skal have indlagt gummimåtter ved indsættelse i farestalden (Figur 2).
Figur 2. Undersøgelser har vist at gummimåtter kan forebygge og forbedre helingsprocessen af skuldersår hos nogle søer.
Fodring - huld og vægttab i farestalden
Korrekt fodring af søerne er helt centralt ,når man skal forebygge skuldersår. Søerne skal være i ensartet huld gennem hele cyklus, og huldkarakter 3, svarende til at søerne ved faring har 14-17 mm rygspæk, skal tilstræbes på alle søer - jf. figur 3 med huldvurdering.
Mulighed for individuel fodring er en forudsætning for at kunne styre og kontrollere huldet på den enkelte so.
Man skal sørge for at tilrettelægge sin foderstrategi og foderkurve efter de forskellige staldafsnit. Soen skal optage mest muligt foder i farestalden, som soens vægttab reduceres mest muligt, mens søerne i drægtighedsperioden fodres restriktivt for at opnå et ensartet huld ved næste faring.
Høj daglig mælkeydelse og ensartet huld i farestalden stiller store krav til fodringen. I den første diegivningsuge skal søer fodres restriktivt, så de opnår en daglig foderoptagelse på 5-6 FEso ca. på dag 7.
Derefter skal søerne fodres efter tilnærmet ædelyst, så de opnår en daglig foderoptagelse på mellem 9-11 FEso pr. dag efter ca. 16 -18 dage. Foderstyrken skal tilpasses efter hvor mange grise soen skal passe og foderet skal tildeles mindst tre gange dagligt, og søer skal have ædt den tildelte foderration inden for 60 minutter. Der er gode erfaringer med at fodre søerne helt op til otte gange dagligt med tørfoder, men det kræver en meget nøjagtig indstilling af foderkassen, og hyppigere fodringer kan i sig selv reducere forekomsten af skuldersår. Vådfoder kan kun udfodres 3-4 gange dagligt, hvis der skal opnås en tilfredsstillende sikkerhed i udfodringen.
Tag hensyn til individuelle forhold som har indflydelse på soens foderoptagelse under diegivning:
- Fede søer æder mindre end søer i rigtigt huld
- Unge søer skal bruge ekstra foder til deres udvikling
- Store søer kræver ekstra energi til vedligehold
- Foderets smag eller et væsentligt skift i råvarevalg kan reducere den daglige foderoptagelse
- Mangelfuld vandforsyning reducerer soens foderoptagelse
- Foderoptagelsen falder, når temperaturen i miljøet stiger
Optræder der alligevel et stort vægttab i diegivningsperioden, er det vigtigt at søerne hurtigt opnår tilvækst. Derfor skal disse søer tildeles mindst 4 FEso pr. dag efter løbning og gerne mere, da det sikrer hurtig reetablering af tabt huld.
Figur 3. Brug denne skala som hjælp til fodring af søer efter huld. Vurdering af huld sker første gang umiddelbart efter
løbning. Den daglige tildeling af foder justeres løbende (billedenr. 1478).
Tabel 1. Vejledende foderkurver drægtige søer
| Drægtighedsdag |
Fede |
Middel |
Mager |
Gylte |
| I godperioden fodres alle søer med 4,5 FE |
| Rygspæktykkelse ved fravænning |
≥ 15 mm
|
12-14 mm |
≤ 11 mm
|
|
| 0-29 |
2,5 |
3,0 |
4,5 |
2,2-2,41 |
| 30-84 |
2,33 |
2,33 |
2,3 (3,5)4
|
2,1-2,72
|
| 85-114 |
3,5 |
3,5 |
3,5 |
3,3 |
| 115 |
3,5 |
3,5 |
3,5 |
3,0-3,5 |
| Faring5 |
3,5 |
3,5 |
3,5 |
3,0-3,5 |
1Det anbefales, at gylte fodres moderat i de første fire uger efter løbning, da markant fodertildeling ud over vedligeholdelsesbehovet
øger risikoen for fostertab under implantationen. Det optimale ville være at kunne fodre de små gylte (140 kg) med 2,2 FEso pr. dag og
de store gylte (160 kg) med 2,4 FEso pr. dag frem til dag 30.
2Fodring efter huld for at opnå den ønskede vægt af gylten ved faring. Har poltene 13-15 mm rygspæk ved løbning (16-17 mm på dag
30) kan f.eks. 2,0-2,1 FEso pr. dag sikre den fornødne tilvækst inden første faring. Hvis gylten derimod har 14-15 mm rygspæk på dag
30, så skal den fodres med 2,3 FEso pr. dag for at få den til at tillægge marginalt med rygspæk. Er polten lille og mager ved løbning,
f.eks. hvis der er blevet løbet ekstra op i et hold, så er det midt i drægtigheden, at der skal tillægges vægt og rygspæk og det anbefales
at fodre 2,5-2,7 FEso pr. dag frem til dag 84.
3Vedligeholdelsesfoder inkl. tillæg for fysisk aktivitet og sikkerhedsmargin. Reelt vil søer under ca. 290 kg få lidt mere foder til vækst,
mens sikkerhedsmarginen er væk for større (ældre) søer, da de har et højere behov til vedligehold.
4Hvis soen fortsat er til den magre side på dag 30 (<13 mm), fodres den 3,5 FEso pr. dag indtil den har opnået middel huld, ellers 2,3
FEso pr. dag fra dag 30-84.
5Målet for både søer og gylte er 14-17 mm rygspæk ved faring uanset forudgående huld.
Mavesår
Mavesår kan være en årsag til manglende foderoptagelse, men det er kun tilfældet ved de alvorligste grader af mavesår (mavesårsindeks 8-10). En udvidet sundhedskontrol (USK) på slagteriet kan være med til at blotlægge et eventuelt problem i besætningen, og der bør udføres USK på mindst 20 søer af varierende kuldnummer for at få et billede af besætningens mavesundhed.
Struktur i foderet er med til at sænke forekomsten af mavesår. Ved anvendelse af indkøbt foder anbefales det at foderet leveres enten som ekspandat med grov struktur, som pelleteret foder, men hvor der er sket en grov formaling før pelletering, eller som pelleteret foder med 10-20 % valset ikke varmebehandlet byg tilsat foderet.
Forebyggelse af mavesår, når der anvendes færdigfoder, afhænger af partikelstørrelsen i det færdige foder. Derfor kan vådsigning af foderet anvendes for at vurdere om et foder er egnet til søer. Tilsvarende bør hjemmeblandere have fokus på partikelstørrelsen i den færdige foderblanding eller eventuelt blot i korndelen, alt efter hvad der er nemmest at overvåge.
Vandforsyning
Søerne skal have tilstrækkelig med vand. Ved væskemangel påvirkes blod og blodkar, så søerne bliver mere følsomme overfor langvarige trykpåvirkninger i huden. Soens vandbehov i diegivningsperioden varierer fra so til so, fra ca. 35 liter pr. dag og kan være helt op til 50 liter pr. dag.
Figur 4. Kontrol af vandventiler bør foretages jævnligt. Hvis soen ikke får opfyldt sit vandbehov, kan det påvirke foderoptagelsen. En ventil skal kunne yde ca. 4 liter pr. minut. Ydelsen kan måles ved at holde en 4 liters frysepose under ventilen i ét minut. Målingen bør foretages samtidig med eller umiddelbart efter fodring af resten af søerne i sektionen. Det skyldes at søerne bruger mest vand på det tidspunkt, og systemet derfor er mest belastet. En måling i ”hvileperioden” eller i tom stald bliver misvisende.
Er man i tvivl om at soen får tilstrækkelig med vand, må man kontrollere om vandventilerne giver nok. De skal kunne yde ca. 4 liter pr. minut. Ud fra en tommelfingerregel, skal trykket skal være 2-2½ atm., når en femtedel af søerne i farestalden drikker samtidig. Se uddybende vejledning i figur 4.
Udsætning af søer
For at reducere antallet af skuldersår på besætningsniveau, skal risikosøer indgå i udsætterstrategien. Generelt anbefales en konsekvent udsætning af søer over 6. – 7. læg.
Lette skuldersår skal registreres på sokortet, så søer der tidligere har haft skuldersår, også kan indgå i udsætterstrategien.
Nogle besætninger har gode erfaringer med at udsætte risikosøerne direkte fra farestalden - inden sårene udvikler sig til svære skuldersår.
Sundhed
Søer med benproblemer eller anden sygdom, som eksempelvis farefeber, har større risiko for at udvikle skuldersår. Derfor skal alle sygdomme behandles efter dyrlægens anvisninger så tidligt som muligt.
Ved flytning af søer til farestalden skal man være opmærksom på soens bevægelse. Ved halthed skal soen enten placeres i en sygesti, klovbeskæres eller på anden måde håndteres så tilstanden afhjælpes.
Nedsæt trykket på skulderpartiet
Nedsat liggetid
Det vurderes at lange og ubrudte liggeperioder disponere for skuldersår. Det er derfor vigtigt, at soen jævnligt aktiveres til at stå op.
Hyppige fodringer kan forkorte soens liggeperioder samtidig med, at der sker en forøgelse af foderoptagelsen. Man kan med fordel tildele foderrationen over mindst 4-5 fodringer pr. dag. En undersøgelse har vist, at det ikke øger risikoen for ihjellagte grise.
Tildeling af rode og redebygningsmateriale øger soens aktivitet og medvirker således til nedsat liggetid.
Boksstørrelse og gulvtype
I farestien skal soen kunne lægge og rejse sig ubesværet. Derfor skal gulvet være tørt og fri for ujævnheder. Desuden skal farebøjlen kun være lukket helt sammen om soen omkring faring. Farebøjlen skal justeres til yderste position ved indsættelse og indtil tidspunktet for forventet faring og igen til yderste position 1-2 dage efter faring. Her er soen og pattegrisene sædvanligvis kommet godt i gang med diegivningen (Fig. 5).
Figur 5. Fareboksen bør justeres ud senest 1-2 dage efter faring. (Billedenr. 0294)
Fuldspaltegulv giver et uensartet tryk på skulderpartiet, hvorved risikosøer vurderes at være ekstra udsat for at udvikle skuldersår. Derfor bør der lægges en gummimåtte eller tilsvarende fast underlag under skulderpartiet i farestier med risikosøer.
Farestier med delvis spaltegulv er ingen garanti mod skuldersår. Et fast betongulv kan være slidt, så fritliggende skarpe sten kan slide og belaste soens skuldre. I det tilfælde er der to mulige løsninger:
- At overfladebehandling af gulvet med et nyt slidlag
- At lægge gummimåtter i stierne
Gummimåtter har primært forebyggende effekt på søer, der i forvejen kan udpeges som risiko-søer (tynde søer, søer med ar efter tidligere skuldersår) ved indsættelse i farestalden.
Gummimåtter kan være varme at ligge på og har begrænset holdbarhed. De er også forbundet med ekstra arbejde i forbindelse med vask og udtørring af stier. Det anbefales derfor ikke, at måtter er en standardløsning til alle stier.
Generelt tilrådes det, at der etableres delvist spaltegulv i nye farestier. I farestier med fuldspaltegulv kan man erstatte de eksisterende gulvelementer lige under soen, med gulvelementer uden åbninger.
Figur 6. Eksempler på skuldervest. Vesten udgør et blødt underlag for skulderen, når soen ligger ned. Brug af skuldervest er kun relevant, hvis såret er under heling, eller hvis soen har en risiko for at danne skuldersår. (Foto: Lisbeth Brogaard Petersen, billedenr. 4305 og 4304)
Staldtemperatur
Skuldersår forekommer hyppigst i de varme perioder. Det skyldes antageligt, at søer er mindre aktive og ligger mere end i kolde perioder. Erfaringsmæssigt har søerne i varme perioder et nedsat foderoptag og en øget tendens til at fugte lejet med drikkevand. Det nedsatte foderoptag får soen til at tabe sig, og det fugtige leje gør huden mindre robust.
Den ønskede staldtemperatur afhænger af stiindretning og ventilationsprincip. Ved faring og indtil ca. dag 4 efter, bør rumtemperaturen være henholdsvis 20°C for delvist spaltegulv og 22°C for fuldspaltegulv. Derefter nedtrappes temperaturen. På dag 14 og frem skal den være henholdsvis 17-18°C for delvist spaltegulv og 20°C for fuldspaltegulv.
| Forebyggelse af skuldersår |
| Korrekt fodring og huld i hele cyklus |
Nedsat liggetid og tryk i farestalden |
Undgå risikosøer |
- Foder tildeles efter huld
- Foder tildeles individuelt (flere foderkurver, grupperinger efter huld)
- Begræns vægttab i farestalden
- Brug ikke risikosøer til ammesøerBrug struktur i foderet, så mavesår forebygges
- Dæk søernes vandbehov
|
- Brug måtter til risikosøer
- Juster fareboksen, så soen hele tiden har størst mulig bevægelsesfrihed
- Renover slidt gulv
- Etabler fast gulv under soen i nye farestier
- Benyt hyppige fodringer (tre eller flere gange pr. dag)
- Tildel rode- og beskæftigelsesmateriale
- Lav staldtemperatur
|
- Søer med dårligt huld
- Gamle søer
- Søer der tidligere har haft skuldersår
- Søer med dårlige ben og anden sygdom
- Landrace
- Søer der har farefeber/MMA
|
Hindring af svære skuldersår
Kun de færreste besætninger kan helt undgå søer med skuldersår, men alle besætninger kan undgå at sårene bliver alvorlige. Det gøres ved at gribe ind overfor skuldersår i tide.
Ved begyndende rødme på skulderpartiet kan man ofte nøjes med at lægge en gummimåtte under soen og smøre skulderpartiet med en salve der beskytter mod fugt. Hvis skuldersåret alligevel forværres og nærmer sig et svært skuldersår, skal soen fravænnes til en sygesti.
Skuldersårsmåleren og den kliniske skala er udviklet for at kunne gennemføre en hurtig og ensartet optælling af skuldersår samt til brug af en eventuel permanet Gul-kort ordning. Udarbejdelsen er sket i et samarbejdsprojekt mellem Institut for Husdyrvidenskab på Århus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Fødevarestyrelsen, Den Danske Dyrlægeforening og Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer.
