Fodring af drægtige søer

Soen skal tildeles 3,2 FEso ekstra for at opnå et kg tilvækst [1],[2]. Dette skal der tages hensyn til ved tilrettelæggelsen af foderstrategien:

1. Søerne har en større naturlig tilvækst i de første kuld end i de efterfølgende kuld. I gennemsnit er tilvæksten ca. 20 kg i hver drægtighedsperiode i de første 4-5 kuld. Derefter er soen udvokset, og der er ikke behov for yderligere tilvækst.
2. Et eventuelt vægttab i den foregående diegivningsperiode skal indhentes inden soen igen skal fare.
3. Soens nærmiljø - temperatur, træk og fugt - har stor betydning for soens varmeproduktion og dermed også for, hvor meget foder, der skal tildeles.

Fodringsmetode

Staldsystemet påvirker fodringsmetoden. Det anbefales at fodre drægtige søer individuelt, hvilket ikke er muligt i disse forskellige fodringsprincipper [3], [4], [5]:

1. Vådfodring i samme krybbe
2. Tørfoder på gulv
3. Fælles ædebokse
4. Ad libitum fodring

Disse fodringsmetoder stiller store krav til driftslederen med hensyn til sortering af søer og udtagning af tynde søer, således at søerne i stien er i ensartet huld.

Der henvises til manual om reproduktion, håndbogsblade H4, H9B, H9C, H10A, H10E og H10F.

Fodring i drægtighedsperioden skal sikre implantation og tilvækst af fostre, tilvækst hos soen (fodring efter huld) og fødsel af stærke grise. 

I drægtighedsperioden deles fodringen i to perioder

1. Huldperiode: Fra løbning til 16. uge af drægtighed.
2. Forberedelsesperiode: De sidste 3-4 uger før faring.

Huldperiode

Foderstyrken i de første 4 uger efter løbning påvirker ikke soens reproduktionsresultater negativt [1], [2], [6], når intervallet er mellem 2,4 og 3,8 FEso pr. dag. Det er derfor i denne periode, at tabt huld fra forrige diegivningsperiode skal reetableres. Fra 4. til 16. drægtighedsuge skal søerne mindst tildeles en fodermængde, der svarer til deres vedligeholdelsesbehov, som varierer efter soens vægt. En so på 150 kg skal bruge 1,5 FEso pr. dag til vedligeholdelse og behovet stiger med 0,2 FEso pr. dag for hver ekstra 25 kg, soen vokser. En so på 250 kg skal således bruge 2,3 FEso pr. dag til vedligehold.

Forberedelsesperioden

Fostrene har størst vækst i sidste 4 uger før faring. En dansk undersøgelse har vist, at foderstyrken bør øges til 3,5 FEso pr. dag for at imødekomme fostrenes behov. Derudover kræves der også ekstra energi til yvertilvækst og igangsætningen af mælkeydelsen. [7]

Brug af vejledende foderkurver til drægtige søer

Foderkurver er individuelle for besætningerne, men det anbefales at have 3 kurver til søerne afhængig af søernes huld (Mager - tynd – normal – fed) og en kurve til gylte. Foderkurverne skal tilpasses efter, om søerne får supplerende foder i form af halm, hø, grovfoder mv.

Fri adgang til roepiller har i forsøg ikke haft effekt på adfærd og produktivitet. Søerne spiste i gennemsnit 450 gram dagligt.

Foderstrukturen skal sikre både god udnyttelse af næringsstofferne og samtidig en god mavesundhed. Fint formalet pelleteret foder giver en dårligere mavesundhed end groft formalet melfoder og pelleteret foder med ikke-varmebehandlet korn udenom pillen [9], [10]. Den forringelse af foderudnyttelsen, der sker ved at tilstræbe en mellemgrov formaling, eller ved anvendelse af valset ikke-varmebehandlet korn udenom pillerne, skal ses som en investering i søernes mavesundhed.

Det er foderets struktur udtrykt som fordelingen af partikelstørrelsen i foderet, der er afgørende for mavesundheden, og ikke i nævneværdig grad råvarevalget, som kun i enkelte undersøgelser har haft en effekt på mavesundheden. Anvendelse af 10 % roepiller gav i en undersøgelse en forbedring af mavesundheden, idet det gennemsnitlige mavesårsindeks blev reduceret fra 5,4 til 4,7, mens adskillige andre undersøgelser ikke har fundet en effekt af råvarevalget [11], [12].

Akutte dødsfald, blege og strithårede søer kan være symptomer på mavesår. Det anbefales at få foretaget USK-undersøgelse af ca. 40 slagtesøer for at få indsigt i besætningens mavesundhed, hvis der er mistanke om problemer med mavesår. Husk, at der bør indgå både unge og gamle søer i en USK-undersøgelse, idet forekomsten af mavesår stiger med alderen, således at mavesundheden hos søer fra 1.-3. kuld er bedre end hos søer ældre end 3. kuld.

Valget af tør- eller vådfodring sker oftest ud fra tidligere erfaringer. En samlet vurdering af fremtidens produktionssystemer pegede på tørfodring som den foretrukne fodertype til søer [13]. Årsagen er primært, at opbygningen er simpel, hvilket giver stor produktionssikkerhed, og det er desuden forholdsvist nemt at håndtere flere foderblandinger til søer. Den største ulempe ved tørfodring er, at volumenkasserne skal justeres manuelt, og at det ikke er muligt at anvende automatiske foderkurver, som ved vådfodring.

Fodringspræcisionen vurderes endvidere at være bedre når der anvendes tørfodring. I fremtiden forventes, at der udvikles løsninger, som kan udfodre tørfoder efter indstillede kurver til søer, hvilket allerede er praksis med ESF-stationer.

Yderligere afvejning af fordele og ulemper ved tør- og vådfodring findes i afsnittet om våd- kontra tørfodring.

Staldtemperaturen spiller en rolle for, hvor meget foder, soen skal have, men effekten hænger sammen med søernes fedningsgrad og opstaldningsform. Tynde søer har således et relativt større behov for foder end fede søer, hvilket muligvis kan forklares i deres manglende isolerende fedtlag, da deres overflade stort set er ens.

Ved at modificere tallene fra [14] kan det ekstra energibehov til vedligehold omregnes til et foderbehov, når stifunktionen er i orden (læs mere om drægtighedsstalde her). Hvis der forekommer træk eller fugt i lejet, er behovet til vedligeholdelse væsentlig større end vist i tabel 2.

Tabel 2. Staldtemperaturens og huldets betydning for energibehov i ekstra FEso pr. dag [14].

Staldtemperatur, °C	20	15	10	5
Fede søer	0	0,18	0,36	0,54
Magre søer	0	0,28	0,56	0,85

I temperaturområdet fra 5 til 20 °C er behov for ekstra foder lineær.

1]	Sørensen, G (1994). Søernes foderstyrke de første fire uger efter løbning. Meddelelse nr. 280, Landsudvalget for Svin.
[2]	Sørensen, G & F. Thorup, (2003). Energitildeling i implantationsperioden. Meddelelse nr. 618, Landsudvalget for Svin.
[3]	Fisker, B.N. & G. Sørensen, (2004). Foderstrategi ved anvendelse af fælles ædebokse – fodring hver eller hver anden dag. Meddelelse nr. 640, Landsudvalget for Svin.
[4]	Fisker, B.N. (2003). Ad libitum fodring af individuelt opstaldede, drægtige søer. Meddelelse nr. 424, Landsudvalget for Svin.
[5]	Fisker, B.N. (2004). Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer. Meddelelse nr. 625, Landsudvalget for Svin.
[6]	Sørensen, G. (2010). Huldstyring af drægtige søer. Meddelelse nr. 862, Videncenter for Svineproduktion.
[7]	Sørensen, G. (2012). Ekstra foder til drægtige søer i fire uger før faring. Meddelelse nr. 956, Videncenter for Svineproduktion.
[8]	Sørensen, G. (2008). Ekstra aminosyrer til drægtige søer. Meddelelse nr. 821, Videncenter for Svineproduktion.
[9]	Sørensen, G. (2009). Mavesundhed hos søer, der tildeles industrielt foder. Erfaring nr. 0909, Videncenter for Svineproduktion.
[10]	Sørensen, G. (2009). Mel kontra piller til søer. Meddelelse nr. 837,  Videncenter for Svineproduktion.
[11]	Madsen, M. T. og G. Sørensen (2007). Effekt på mavesundheden af ekstra fibre i foder til drægtige og diegivende søer. Erfaring nr. 0702, Videncenter for Svineproduktion.
[12]	Hansen, C. F., B. Pedersen og S.B. Mortensen (2006) Grønmel til slagtesvin påvirker ikke forekomsten af maveforandringer, produktiviteten eller spækfarven. Meddelelse nr. 767,Videncenter for Svineproduktion.
[13]	Jensen, T., M.G. Christiansen, E. Damsted, L.U. Hansen, M. Holm, P. Bækbo, E. Busch og S. Jacobsen (2013). Vurdering af fremtidens produktionssystemer til svin. Rapport nr. 38, Videncenter for Svineproduktion.
[14]	O`Grady, J.F. (1985). Recent Developments in Pig Nutrition, Butterworths.