Støv i staldluft stammer fra svin i form af hår, hud, gødning samt fra foder og evt. fra strøelse, se figur 1 [1]. Støv frigives og ophvirvles, når grisene bevæger sig og transporteres af luftstrømninger fra grisenes opholdsområde og op til svineproducentens indåndingszone. De små støvpartikler følger luftstrømningerne, og ventilationsanlægget er dermed i stand til at fjerne de små partikler fra staldrummet.
Overordnet betragtet kan støvkoncentrationen i staldluften nedsættes på to måder:
- Nedsat frigivelse af støv
- Hurtigere fjernelse af støvpartikler ved hjælp af forbedrede ventilationsforhold eller andre tekniske løsninger
Ifølge Arbejdstilsynets grænseværdi må den gennemsnitlige totale støvkoncentration maksimalt være 3 mg/m3 i løbet af en 8 timers arbejdsdag [6]. I tilfælde af at den gennemsnitlige støvkoncentration i kortvarige arbejdssituationer overstiger 6 mg/m3 skal støvniveauet bringes ned, ellers skal der anvendes åndedrætsværn.
Påvirkning af støvkoncentrationen forventes at være højere i vinterhalvåret i forhold til sommerhalvåret på grund af et lavere luftskifte i stalden, så det er især om vinteren, at åndedrætsværn bør anvendes.
Til gengæld skal man være opmærksom på, at en samtidig belastning af støv og ammoniak i staldrummet kan have en forstærkende virkning, så den samlede effekt overstiger grænseværdierne. Anbefalingen er derfor at sikre en god renholdelse, som minimerer ammoniakfordampningen, og/eller at begrænse støvbelastningen ved anvendelse af åndedrætsværn ved lav udetemperatur.