Farestald - indretning

I kassestien er der en fareboks, som indskrænker det område, hvor soen kan bevæge sig. Fareboksens primære formål er at hindre soen i at lægge sig på pattegrisene, og fareboksen er dermed med til at reducere pattegrisedødeligheden. Endvidere er boksens formål at sikre, at soen ikke kan vende sig. Hvis soen kan vende sig, gøder den på et område, som ønskes tørt og fri for gødning.

Det er vigtigt, at fareboksens dimensioner tilpasses søernes dimensioner, så de uhindret kan lægge sig og hvile samt rejse sig under den præmis, at de ikke kan vende sig. Desuden skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskeligheder.

Farestien med kasseboks kan være med delvist spaltegulv eller fuldspaltegulv.

Valg af indretning

Stierne kan – i relation til deres indbyrdes placering - være enten eller retvendte sidevendte. Ved retvendte stier er boksen placeret, så søernes bagparti vender mod gangen. I sidevendte stier står søerne med siden til gangen.

Fordelene ved retvendte stier er, at man kan kigge ind i pattegrisehulerne fra gangen, at der er god plads til at yde faringshjælp og at søerne nemt kan lukkes ind i og ud af stierne. Ulemperne er, at mange hyppige/daglige rutiner indebærer, at man skal ind i stierne: adgang til grisene i pattegisehulen, renholdelse af krybber, justering af tørfoderkasser, tildeling af pattegrisefoder. Udover, at det arbejdsmæssigt er en ulempe at skulle ind i stierne for at håndtere grisene, så øger det også risikoen for flytning af evt. smitte mellem stier.

Fordelene ved sidevendte stier er, at håndtering af grise i hulen og tildeling af pattegrisefoder kan ske fra gangen. Ulemperne er, at der er mere besværlige adgangsforhold ved fødselshjælp, at der sker varmetab fra huler mod gangen hvilket betinger ekstra isolering i gulvet og at søer kan være sværere at få ud af stierne. Som ved retvendte stier skal man ind i stierne for at renholde krybber og justere tørfoderkasser. Sidevendte stier medfører mere areal til gange end ved retvendte stier.

Uanset ret- eller sidevendte stier kan man have ekstra inspektionsgange, for at få alle fordele mht. udførelsen af de nævnte managementrutiner. Dette øger dog arealet i sektionen.

Fast underlag vurderes at mindske risikoen for skuldertrykninger på soen, fordi underlaget derved yder et jævnt tryk på skulderpartiet [14]. Endvidere skal alle pattegrise kunne ligge på én gang på fast gulv, ligesom et fast gulv i højere grad muliggør sikringen af pattegrisenes nærmiljø.

For at sikre en god komfort for soen og mindske risikoen for skulderskader er det vigtigt, at gulvet under soen er jævnt og uden skarpe kanter [9]. Det er desuden vigtigt, at fugt ledes væk fra soen, og hvis der føres varme til pattegrisehulerne under soen, skal området under soen isoleres.

For at sikre en god komfort for soen og mindske risikoen for skulderskader er det vigtigt, at gulvet under soen er jævnt og uden skarpe kanter [14]. Det er desuden vigtigt, at fugt ledes væk fra soen, og hvis der føres varme til pattegrisehulerne gennem rør under soen, skal området under soen isoleres. Varme i gulvet i hulen anbefales, dels for at kunne udtørre stien før faring, og dels for at sikre et termisk nærmiljø, der passer til pattegrisene.

Krav

Kravene til farestalden er fastsat i dyreværnsloven [1] og i Bekendtgørelsen om beskyttelse af svin [2].

Der er ikke specifikke arealkrav i farestalden. Dog skal indretningen sikre, at et hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær (§ 12, BEK 323) [2]. I farestierne skal der være et frit areal bag ved soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp (§ 27, BEK 323) [2]. Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed (§ 31, BEK 323) [2]. Så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrise kan hvile på det samtidigt, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale (§ 30, BEK 323) [2]. Én kvadratmeter fast gulv svarer til, at et kuld grise kan ligge i bugleje når de er 4 uger.

Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux (§ 8, BEK 323; §8, BEK 1735) [2], [3].

Som udgangspunkt skal alle svin kunne se andre svin (§ 12, stk. 3, BEK 323) [2], dog kan drægtige søer og gylte i ugen før det forventede faringstidspunkt og under faring holdes uden for synsvidde af artsfæller (§ 25 BEK 323) [2].

Opbinding af svin, hvor soen har halsbindsel på, blev forbudt pr. 1. januar 2006 i alle stalde. Det har været forbudt i alle nye stalde siden 1. januar 1996.

I farestien er det et krav, at så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrise kan hvile på det samtidigt, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale (§ 30, BEK 323) [2]. Én kvadratmeter fast gulv svarer til, at et kuld grise kan ligge i bugleje når de er 4 uger [11].

Afstanden fra strålevarmere (varmelamper) til husdyr og brandbart materiale skal være mindst 50 cm – medmindre større afstand er angivet af apparatfabrikanten i brugsanvisningen [15].

I farestier, hvor søerne holdes løse, skal der være en beskyttelsesanordning til pattegrisene – som f.eks. friholderbøjler (§ 28, BEK 323) for at begrænse risikoen for, at grisene kommer i klemme, når søerne lægger sig ned [2].

Grise, der er ældre end to uger, skal have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne dække deres væskebehov på anden måde (§ 19, BEK 323) [2].

I farestalde taget i brug efter d. 15. maj 2003 skal søerne have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale (§ 20, BEK 323) [2]. I farestalde taget i brug før d. 15. maj 2003, skal dette krav opfyldes senest d. 1. januar 2013 (§ 20, stk. 2, BEK 323) [2], [4]. Pattegrisene i farestalden følger søerne, dvs. der er krav om rode- og beskæftigelsesmateriale til pattegrise i stalde taget i brug efter 15. maj 2003. Mens der i farestalde taget i brug før 15. maj 2003 er krav om rode- og beskæftigelsesmateriale til pattegrise fra 1. januar 2013.

I ugen før det forventede faringstidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde. Dette har været et lovkrav siden 15. maj 2003 og gælder alle farestalde – uanset tidspunkt for ibrugtagning - medmindre det teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften (§ 26 stk. 2, BEK 323) [2].

Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers vil gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed (§ 33, stk. 1, BEK 323) [2]. Pattegrisene kan dog vænnes fra soen op til syv dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes, renses og desinficeres inden anbringelsen af den nye gruppe, og er adskilt fra stalde, hvor der holdes søer (§ 33, stk. 2, BEK 323) [2].

Tandslibning af pattegrise må ikke foretages rutinemæssigt. Tandslibningen kan foregå indenfor grisens første fire levedøgn, hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre svins hoveder som følge af, at slibning ikke var foretaget. Tandslibningen skal foretages af en dyrlæge eller af en person med uddannelse/erfaring i at slibe tænder med passende midler og under hygiejniske forhold. Klipning af hjørnetænder er forbudt (§ 32, BEK 323) [2].

Halekupering af pattegrise må ikke foretages rutinemæssigt. Der skal foretages forebyggende tiltag for at løse evt. problemer med halebid. Er det endeligt nødvendigt at halekupere, skal dette foretages indenfor andet til fjerde levedøgn. Halekuperingen skal foretages af dyrlæge eller af en person med uddannelse og erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Halen skal kuperes mindst muligt, og højst halvdelen af halen må kuperes af (§ 4, Lov nr. 386) [5].

Pattegrisene skal smertelindres ved kastration [6]. Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets 2.-7. levedøgn, og hvis dyret gives smertebehandling [5], [6]. Kastration må kun udføres af dyrlæge eller af en person med uddannelse og erfaring i at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Efter det syvende levedøgn skal kastration foretages af en dyrlæge, og der skal gives længerevarende smertebehandling (§ 7, Bek. nr. 324) [5], [6].

Herunder er der angivet forskellige anbefalinger til dimensionering og indretning af farestalde og farestier. Disse anbefalinger bør bruges ved nybyggeri eller renovering af stalde/stier.

Ved indretning af farestalde og -stier skal der blandt andet sikres:

• At søerne uhindret kan lægge sig, hvile og rejse sig
• At pattegrisene har god adgang til yver og til et tilpasset nærmiljø
• Lyst og venligt arbejdsmiljø
• Kort transportvej ved tilsyn, fodring og flytning af dyr
• Ved indretning af farestalde anbefales sektionering således, at én sektion fyldes og tømmes ad gangen. Sektionen kan således ren- og klargøres på én gang
• At antallet af stier svarer til det antal søer, som farer pr. gang samt ekstra stier til variation i holdstørrelse og til ammesøer (se afsnittet om Holddrift, dimensionering og planlægning)Et optimalt nærmiljø for søer og pattegrise
• At gange er brede nok til let at kunne flytte søerne
• At indretning af stalden tager højde for brug af vaskerobot.

De følgende afsnit handler om generelle forhold vedrørende dimensionering og indretning af farestalde- og stier. Forhold, der er gældende uanset om stien er indrettet med delvist spaltegulv eller fuldspaltegulv.

Dimensionering

Søernes dimensioner har ændret sig over tid, hvilket er bekræftet af opmålinger af danske krydsningssøer foretaget i 2004 [8]. De målte sodimensioner danner grundlag for anbefalinger mht. dimensionering af bl.a. farestier og -bokse [9]. Ikke alene er søerne blevet større i løbet af de seneste 20 år, samtidig er der en tendens til øget fravænningsalder (fra 4 uger til 5 uger).

For at tilgodese både søers og pattegrises pladsbehov bør farestien og fareboksen mindst følge anbefalingerne i tabel 1. Kassestiens dimensioner skal tilpasses ud fra indretningen. I en traditionel kassesti med trekantet hule i hjørnet anbefales, at stien er mindst 180 cm bred og 270 cm lang.

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på kassestien (alle mål er indvendige mål).

Fareboksen skal være udformet, så soen ikke kan vende sig, og så soen hindres i at lægge sig på pattegrisene. Men samtidig skal soen uhindret kunne lægge sig, hvile og rejse sig. Undersøgelser har vist, at en boksstørrelse på 210 cm i længden, 65 cm ved opstander og 90 cm ved baglåge er tilstrækkeligt til, at en so kan rejse og lægge sig uden besvær. Boksen skal derfor være mindst 65 cm bred indvendigt målt ved opstanderen, og boksens bredde skal kunne justeres i trin til 90 cm målt indvendigt ved baglågen [9] [10]. Disse anbefalinger til en traditionel boks, fx som vist i figur 1, sikrer, at 95 pct. af søerne får dækket deres pladsbehov, se tabel 2. De sidste 5 pct. af søerne bør udsættes eller opstaldes i stier med ekstra lange bokse, hvilket i eksisterende bokse kan opnås ved brug af ”boksforlænger”. Skitser af fareboksens og farestiens anbefalede mål kan ses i figur 2.

Fareboksen skal være fri for rør hen over soen, idet disse gør en eventuel behandling af soen, samt tømning af krybbe vanskelig. Den ene af fareboksens sider bør kunne svinges ud til stiadskillelsen, så soen kan vende sig inde i stien i forbindelse med flytning.

Fareboksen er enten udført med forskudte rør eller med ”fingre”, der støtter soen, når den ligger op ad boksens side.

Målene på figur 2 er baseret på en klassisk fareboks anno 2010. Ved videreudvikling af design, kan andre mål være relevante forudsat de sikrer, at soen kan rejse og lægge sig, samt hvile uden besvær, og at grisene uhindret kan die.

Tabel 2. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [8]

Da søernes pladsbehov er forskelligt til hhv. stående og liggende position, skal designet af fareboksen tage højde for de forskellige behov til både ”ståbredde” og ”liggebredde”. Liggebredden bør minimum være 95 cm. Udover, at soen skal kunne rejse og lægge sig uden besvær, må soen ikke kunne sidde i klemme under boksen, i mellem ”fingrene” eller andre steder. Endelig skal der også tages højde for, at soen i sideleje er 47 cm ”høj” (= soens skulderbredde).

Alle pattegrisene skal kunne ligge i deres fulde længde mellem stisiden og soens yver under diegivningen på begge sider af soen for at opnå maksimal mælkeoptagelse. Dimensionerne af pattegrise er undersøgt, og 95 % af pattegrisene var 56 cm lange og 13 cm bredde ved skulder i en alder på 4 uger [11]. Dette resulterer i, at der mindst skal være 127 cm i ”diebredde” fra bokskant til stiside, når grisene er fire uger gamle (dybde so + længde gris → 71 + 56 = 127 cm). Der skal også være plads til ca. 14 grise i ”dielængden”. Dvs. alle grisene skal kunne ligge mellem soens for- og bagben, og soen skal kunne ligge med strakte ben, som ikke generes af inventar.

Stilængden er udover længden på boksen også afhængig af, at der skal være plads bagved soen til fødselshjælp og passagemulighed for grisene. Stilængden skal udgøre mindst bokslængde, dvs. 210 cm + plads til at grise og driftsleder har passagemulighed/kan yde fødselshjælp + krybbe, som bør være 40 cm fra forkant til ædekant. Stibredden skal mindst udgøre ”diebredden” på 127 cm + plads til, at grise og driftsleder har passagemulighed imellem inventar og stivæg. Derfor anbefales det, at farestierne er minimum 270 cm lange og minimum 180 cm brede, forudsat at der er tale om en traditionel kassesti, som vist på f.eks. figur 1 og 3. Vælges en anden indretning, fx med pattegrisehulen foran soen, kan stien være smallere.

Det anbefales, at der er et overdækket område med fast gulv til pattegrisene, og at denne pattegrisehules areal er 0,8 m2. Det kan være en fordel, at åbningshøjden til hulen kan ændres i takt med, at grisene vokser.

Stiadskillelser

Kassestiens sider skal være ca. 50 cm høje, når grisene fravænnes ved 4 uger. Ved en højere fravænningsalder kan der være behov for et højere inventar for at hindre pattegrisene i at hoppe ud af stien. Den lukkede del af inventaret bør imidlertid ikke overstige 50 cm, da luftskiftet vil blive lavt og temperaturen dermed høj i soens opholdszone.

Stiadskillelsen skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre. Hvor der er fast gulv, skal adskillelsen være tæt ved gulvet for at hindre træk. Lågen ind i stien bør kunne betjenes med én hånd.

Referencer

Kassestien med delvist fast gulv er indrettet med fast gulv i den forreste del af stien og med spaltegulv i gødearealet.

I kassestien er der en fareboks, som begrænser soens bevægelse, så risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene minimeres.

Soen opholder sig i fareboksen i hele diegivningsperioden.

Fareboksen skal være indrettet og dimensioneret, så soen kan lægge sig, hvile og rejse sig uden problemer under den præmis, at soen ikke kan vende sig.

For at kunne tilbyde pattegrisene et nærmiljø, som tilgodeser deres behov, skal alle pattegrise have mulighed for at hvile samtidigt på et fast gulv i et område, der er overdækket.

Læs mere om anbefalede rutiner i farestalden i Manual om farestaldsmanagement. Klik på linket og kom direkte til manualen.

For lovkrav i farestalden henvises der til afsnittet 'Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold', som findes længere oppe på denne side.

Indretning

Kassestien med delvist fast gulv er indrettet med en fareboks, en krybbe og et pattegrisehjørne.

Fareboksen bør være fri for rør hen over soen, idet disse gør en eventuel behandling af soen, samt tømning af krybbe vanskelig. Den ene af fareboksens sider bør kunne svinges ud til stiadskillelsen, så soen kan vende sig inde i stien i forbindelse med flytning.

Vipbare eller indadbøjede rør i fareboksen har til hensigt at støtte soen, når den lægger sig. Rørene skal desuden hindre soen i at lægge sig på pattegrisene.

Fareboksen kan være udført med enten forskudte rør eller med ”fingre”, der støtter soen, når den ligger op ad boksens side (se figur 3 og 4).

 

En overdækket pattegrisehule anbefales, da den forbedrer mulighederne for at kunne tilbyde alle pattegrise et nærmiljø, som tilgodeser deres behov – og samtidigt sikrer et lavt energiforbrug til opvarmning. Hvis grisene ligger jævnt fordelt i hulen - uden at ligge oven på hinanden - er det et udtryk for godt nærmiljø i hulen, se figur 6. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 ^oC ved faring. I takt med, at grisene vokser reduceres varmetilførslen.
Det anbefales, at hulen har et areal på 0,8 m² [7]. Højden bør være 50 cm, da der er krav om, at afstanden fra strålevarmere (varmelamper) til husdyr og brandbart materiale skal være mindst 50 cm – medmindre større afstand er angivet af apparatfabrikanten i brugsanvisningen [3]. Låget på pattegrisehulen skal have en nedadbukket forkant på ca. 10 cm for at holde på varmen. Udover denne nedadbukkede forkant, som er permanent, så skal åbningshøjden tilpasses grisenes størrelse. Alternativt til en regulerbar åbning, kan man bruge plastgardin eller andet. Et gennemsigtigt gardin vil sikre tilsynet. Pattegrisehulen skal være afskærmet mod sokrybben. Tilsynet med pattegrisene bliver lettere, hvis flere hulers overdækning kan åbnes samtidigt. Hulerne bør dog kun åbnes i forbindelse med tilsyn og derefter straks lukkes.

I de første 3-5 dage efter faring skal det være muligt at bruge en varmelampe i stien. Varmelamper medvirker til at opfylde pattegrisenes behov for en høj temperatur. Derudover skal de medvirke til, at pattegrisene ikke afkøles efter faring, og at de trækker sig væk fra soen [2]. Varmelampen bør placeres i låget af hulen. Skorstenseffekten undgås ved at tætne mellem lampe og hule. Alternativt til varmelampe kan man bruge varmeelementer/-paneler [11].

Når varmelampen fjernes, skal hullet i låget kunne lukkes og være helt tætsluttende, da der ellers opstår træk i hulen (figur 5). Varmelampen kan alternativt placeres ved hulens indgang, uden at hulens låg løftes. Hvis hulens låg står åben, opstår en skorstenseffekt, som medfører træk ved pattegrisene.

For at opnå dette gode nærmiljø skal man have korrekt brug af varmelampe og gulvvarme. Læs om gulvvarme senere, i afsnittet om ventilation og temperaturstrategi.

 

Figur 5. Kassesti med delvist spaltegulv med anbefalet placering af varmelampe. Den bedste placering er i et skåret og tætnet hul i loftet af pattegrisehulen eller eventuelt lige udenfor hulen (foto: Vivi Moustsen, billede nr. 8126).
Figur 6. En pattegrisehule med et godt nærmiljø. Der er en afgrænsning af hulens åbningsareal via (i dette tilfælde) et plast-gardin (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 3117).

Find anbefalinger vedr. pattegrisenes nærmiljø og f.eks. brugen af varmelamper i

Manual om farestaldsmanagement.

I Håndbogsblad H13 er der information om den anbefalede temperaturstrategi for gulvvarmen i pattegrisehulen.

Dimensionering af stier

Dimensionerne og designet af fareboksen skal sikre, at soen kan rejse-/lægge sig, hvile uden besvær samt sikre at pattegrisene uhindret kan die. Dimensionerne på farestien skal sikre plads til pattegrisene, til diegivning, til boks + krybbe samt at der kan være passage for grisene bag boksen og mulighed for at personalet kan yde fødselshjælp.

Søernes dimensioner har ændret sig over tid, hvilket er bekræftet af opmålinger af danske krydsningssøer foretaget i 2003 [5]. De i 2003 målte sodimensioner danner grundlag for anbefalinger mht. dimensionering af bl.a. farestier og -bokse [4]. I 2017 er der foretaget opmåling af 405 danske krydsningssøer fra 10 forskellige besætninger. Resultatet af undersøgelsen viste, at søernes størrelse i dag er uændret sammenlignet med målinger af søernes dimensioner i 2003 (Moustsen et al., 2011; Moustsen et al., in prep). Det betyder, at hvis størrelsen på farebokse følger anbefalingerne fra 2003-2006 (Moustsen & Poulsen, 2004; Moustsen & Duus, 2006), vil der kun i meget få tilfælde være søer, som er for store til boksene. Der er en tendens til at søerne passer flere grise og til en øget fravænningsalder (fra 4 uger til 5 uger). For at tilgodese både søers og pattegrises pladsbehov bør farestien og fareboksen som minimum følge anbefalingerne i tabel 1.

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på kassestien (alle mål er indvendige mål).

Fareboksen skal være udformet, så soen ikke kan vende sig, og så soen hindres i at lægge sig på pattegrisene. Men samtidig skal soen uhindret kunne lægge sig, hvile og rejse sig. Undersøgelser har vist, at en boksstørrelse på 210 cm i længden, 65 cm ved opstander og 90 cm ved baglåge er tilstrækkeligt til, at en so kan rejse og lægge sig uden besvær. Boksen skal derfor være mindst 65 cm bred indvendigt målt ved opstanderen, og boksens bredde skal kunne justeres i trin til 90 cm målt indvendigt ved baglågen [4] [6]. Disse anbefalinger til en traditionel boks (figur 1, 4, 5 og 6) sikrer, at 95 % af søerne får dækket deres pladsbehov, se tabel 2. De sidste 5 % af søerne bør udsættes, opstaldes i løsdrift eller i stier med ekstra lange bokse, hvilket i eksisterende bokse kan opnås ved brug af ”boksforlænger”. Skitser af fareboksens og farestiens anbefalede mål kan ses i figur 7.

Både fareboksens og farestiens dimensioner vil dog afhænge af designet og de nævnte mål er baseret på en traditionel fareboks.

Tabel 2. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [5]

Da søernes pladsbehov er forskelligt til hhv. stående og liggende position, skal designet af fareboksen tage højde for de forskellige behov til både ”ståbredde” og ”liggebredde”. Liggebredden bør minimum være 95 cm. Udover, at soen skal kunne rejse og lægge sig uden besvær, må soen ikke kunne sidde i klemme under boksen, i mellem ”fingrene” eller andre steder. Endelig skal der også tages højde for, at soen i sideleje er 47 cm ”høj” (= soens skulderbredde).

Alle pattegrisene skal kunne ligge i deres fulde længde mellem stisiden og soens yver under diegivningen på begge sider af soen for at opnå maksimal mælkeoptagelse. Dimensionerne af pattegrise er undersøgt, og 95 % af pattegrisene var 56 cm lange og 13 cm bredde ved skulder i en alder på 4 uger [7]. Dette resulterer i, at der mindst bør være 127 cm i ”diebredde” fra bokskant til stiside, når grisene er fire uger gamle (dybde so + længde gris → 71 + 56 = 127 cm). Der skal også være plads til ca. 14 grise i ”dielængden”. Dvs. alle grisene skal kunne ligge mellem soens for- og bagben, og soen skal kunne ligge med strakte ben, som ikke generes af inventar.

Stilængden er, udover længden på boksen, også afhængig af, at der skal være plads bagved soen til fødselshjælp og passagemulighed for grisene. Stilængden skal udgøre mindst bokslængde, dvs. 210 cm + plads til at grise og driftsleder har passagemulighed/kan yde fødselshjælp + krybbe, som bør være 40 cm fra forkant til ædekant. Stibredden skal mindst udgøre ”diebredden” på 127 cm + plads til, at grise og driftsleder har passagemulighed imellem inventar og stivæg. Derfor anbefales det, at farestierne er minimum 270 cm lange og minimum 180 cm brede, forudsat at der er tale om en traditionel kassesti, som vist på f.eks. figur 1.

Stiadskillelser

Kassestiens sider skal være ca. 50 cm høje, når grisene fravænnes ved 4 uger. Ved en højere fravænningsalder kan der være behov for et højere inventar for at hindre pattegrisene i at hoppe ud af stien. Den lukkede del af inventaret bør imidlertid ikke overstige 50 cm, da luftskiftet vil blive lavt, og temperaturen dermed høj og luftkvaliteten for dårlig i soens opholdszone.

Stiadskillelsen skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre. Hvor der er fast gulv, skal adskillelsen være tæt ved gulvet for at hindre træk. Lågen ind i stien bør kunne betjenes med én hånd.

Gulvudformning

Der bør være 1,5 m fast gulv, målt fra stiens forkant for at begrænse risikoen for udskridninger og pattelæsioner. Det faste gulv bør desuden have et fald på 2-3 procent hældende mod spaltegulvet. Det er vigtigt, at gulvet støbes helt jævnt, da selv små fordybninger samler fugt.

Der bør være varme i gulvet i pattegrisenes lejeområde. Det svarer til området, der anbefales overdækket (pattegrisehule). Gulvvarmen har til formål at sikre udtørring af stien før grisene fødes og at sikre en overfladetemperatur tilpasset grisenes behov. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 °C ved faring. I takt med, at grisene vokser reduceres varmetilførslen. Forudsat gulvet er velisoleret er det ikke nødvendigt med varmetilførsel i hele gulvfladen, men i et sammenhængende område på ca. 0,8 m2. Pattegrisene skal kunne ligge trækfrit, og det opvarmede område skal derfor være placeret op ad stivægge, som slutter tæt mod det faste gulv.

Opstøbning langs stisiderne mindsker risikoen for, at der opstår træk under stiadskillelsen, og at grisene sviner på den faste del af stien. Der kan evt. laves dræn i stisiden modsat pattegrisehulen for at hindre dårlig hygiejne i stien. Etableres der dræn, kan opstøbningen undlades. Opstøbning eller tilsvarende begrænsning af området under soens krybbe mindsker risiko for dårlige hygiejne. Se eksempler på opstøbning og dræn på figur 8, 9 og 10.

 

Spaltegulvets udformning har betydning for hygiejnen i stien. Runde bjælker frarådes, fordi de giver en dårligere gødningsgennemgang end bjælker med en plan overflade og afrundede kanter. På runde bjælker sidder der altid gødningsrester, idet dyrene ikke kan træde gødningen ned igennem spalteåbningerne.

Søer står generelt bedre fast på spaltegulve med en ru overflade end på gulve med en glat overflade. De fleste støbejernsriste har en ru overflade og en god skridsikkerhed, hvorimod plastspaltegulve har en mindre god skridsikkerhed [8]. Plast vurderes endvidere at yde et for varmt underlag for soen, og soen kan ødelægge plast. Derfor frarådes at bruge plastspaltegulv i soens område.

Støbejernsriste med plan overflade og afrundede kanter er derfor de hyppigst anvendte, fordi de yder en god gødningsgennemgang samtidig med, at de er mere skridsikre end f.eks. plastgulve og billigere end f.eks. triangelriste.

En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti, gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne [10].  Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm [9]. For anbefalinger vedr. spaltegulvets dimensioner se tabel 3.

Tabel 3. Anbefalede dimensioner på forskellige spaltegulvstyper

Spaltegulvet skal kunne fastholde farebokse.

Tildeling af foder

Tildeling af foder til søerne bør ske i enkeltkrybbe, enten som tør- eller vådfoder. Krybben bør have spildkanter og høje endeplader, så soen ikke kan skubbe foderet ud af krybben, hvilket ellers kan medføre et stort foderspild og at pattegriseområdet bliver fugtigt.

Krybben bør være minimum 40 cm bred (fra side til side) og minimum 40 cm 'dyb' (fra front til bagbeklædning), bl.a. for at undgå, at soen har hovedet på skrå under fodring. Soens kæbe/hals skal undgå at røre ved krybbekanten under fodring. Desuden er det vigtigt, at soen kan stikke trynen helt ned i bunden af krybben, så der er begrænset risiko for kage-/brodannelse, og at soen ikke støder panden mod foderrør eller lignende. Det bør overvejes at placere krybben direkte på gulvet, så bunden af krybben dermed placeres i 'jordhøjde', som svarer til soens naturlige ædemønster.

Rumfanget skal være på minimum 10 liter ved tildeling af tørfoder og minimum 15 liter ved tildeling af vådfoder.

Krybber eller skåle til pattegrisenes foder skal placeres i samme side som pattegrisehulen. Automater med stor volumen frarådes, da pattegrisene helst kun æder friskt, nytildelt foder. Fordi stien har delvist spaltegulv, kan foderet til pattegrisene dog tildeles direkte på den faste del af gulvet.

Læs mere om fodring af søer og pattegrise i Manual om farestaldsmanagement.

Tildeling af vand

Læs mere i afsnittet om Vand og vandkvalitet og afsnittet om Vandtildeling.

Soen skal konstant have adgang til vand, hvilket traditionelt tildeles i krybben, enten via en næseventil eller ved et konstant vandspejl opnået med en vakuumventil. Vakuumventiler er bedst egnet til stier med tørfoder. Vandventilernes rørfang kan med fordel være integreret i krybben, så det er "skjult". Dette er for at gøre det lettere for soen at holde området rent, og for at mindske vasketiden.

Næseventilen bør placeres 7-10 cm over krybbebunden for at undgå vandspild. Derudover bør ventilen placeres 5-10 cm fra endepladen, idet soen så har lettere ved at holde rent rundt om ventilen, og ventilen bør placeres modsat foderrøret. Ventilen skal yde mindst 4-5 liter vand pr. minut ved to atmosfæres tryk, når 20 procent af søerne drikker samtidigt. Ydelsen kan f.eks. checkes ved at holde en plasticpose under ventilen på et tidspunkt af dagen, hvor mange søer drikker samtidigt, og så måle ventilens ydelse i et minut.

Afhængig af temperaturforhold drikker diegivende søer 25-35 liter pr. so pr. dag. Variationen er dog stor, og nogle søer drikker mere end 40 liter pr. dag. Føderøret til an vakuumventil placeres tilsvarende sted i krybben, fra 1 til maksimalt 3 cm over krybbebunden.

Hvad angår vandtildeling til pattegrisene, er bideventiler og ventiler med selvrensende drikkeplade velegnede. Ventilens ydelse må højest være 0,5 liter pr. minut ved 2,0-2,5 atm. En bideventil skal placeres ca. 10 cm over spaltegulvet i 90 graders vinkel og bør monteres i samme side som pattegrisehulen.

Tildeling af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale

Soen skal have redebygningsmateriale før faring. Både so og grise skal have rode-/beskæftigelsesmateriale. I publikationen Nye stielementer til kassestier [12] er vist eksempler på metoder til tildeling af dette.

Ventilation og gødningshåndtering 

Ventilation og temperaturstrategi

I afsnittet staldklima kan der læses mere om bl.a. staldtemperaturer, fejlfinding i ventilationsanlæg og ventilationskapacitet.

Ventilationsanlæggets ydelse i farestalden dimensioneres generelt efter 400 m3/h pr. so, en ydelse der sikre en acceptabel staldtemperatur og luftkvalitet i stalden. En ydelse på 400 m3/h pr. so sikrer eksempelvis, at staldtemperaturen maksimalt stiger 4 – 5° C over en udetemperatur på 20° C.

Farestalde er velegnet til undertryksventilation eksempelvis med diffust luftindtag via loftarealet eventuelt med supplerende luftindtag via loftventiler. Alternativt kan anvendes stråleventilation med luftindtag via væg- eller loftventiler. Afgørende for god staldventilation er dog, at der er harmoni i ventilationsanlægget, hvilket vil sige, at der skal være overensstemmelse med ventilationsbehov i staldafsnittet og ydelsen på såvel luftindtaget som afgangen. Anvendes der f.eks. væg- eller loftventiler skal der dimensioneres efter 1 cm2 luftindtag pr. m3 ydelse til maksimum ventilation.

Punkt- eller gulvudsugning, hvor 10 pct.af afgangsluften eller derover udsuges via gødningskummen er ligeledes et godt ventilationsprincip da det sikre optimal luftkvalitet i grisenes opholdszone. Den forbedrede ventilationseffektivitet i grisenes opholdszone betyder i mange tilfælde, at ønsket staldtemperatur (setpunkt på styringen) kan hæves, hvilket er energibesparende for ventilationsanlægget.

Det er ikke altafgørende, at der er gulvvarme i farestien, men etablering af gulvvarme sikrer muligheden for fuldstændig udtørring af gulvet før faring og at der - i kombination med en varmelampe/-element tilbydes grisene en ensartet varmefordeling med en overfladetemperatur på 34-35 grader ved faring. Derfor anbefales det kraftigt at etablere gulvvarme. I traditionelle kassestier dimensioneres gulvvarme i pattegrisehulen typisk med 70 – 90 W pr. pattegrishule. Det er vigtigt, at fyret er af en sådan størrelse, at ”samtidighedsværdien” sikres, dvs. der er tilstrækkelig varmeforsyning til alle aktive huler samt besætningens øvrige varmeforbrug. Varmeforsyningen skal dimensioneres så Delta T, dvs. forskellen mellem frem- og returløb ligger på 3 – 5° C. For at undgå for stort tryktab i varmekredsløbet, bør det enkelte varmekredsløb maksimalt være 120 – 130 m, ligesom anlægget skal være forsynet med det nødvendige antal fordelingsmanifoldere, så det enkelte kredsløb kan styres optimalt.

 

Soens optimale temperaturområde ligger mellem 16-18°C, med højeste temperatur lige omkring faring. På grund af de store forskelle i soens og pattegrisenes krav til temperaturen, anbefales en staldtemperatur der er højere. Endvidere er det nødvendigt at etablere et nærmiljø for pattegrise, f.eks. en pattegrisehule, hvor temperaturen er højere, og hvor der ikke er træk.

Rumtemperaturen bør falde i løbet af diegivningsperioden, hvor søernes varmeproduktion stiger på grund af den stigende omsætning (foderoptagelse) og den store mælkeproduktion.

Der er flere gode metoder til at nedsætte temperaturen i søernes opholdszone:

• Øge lufthastigheden i opholdszonen (uden, at det giver træk ved pattegrisene)
• Køle luften til stalden eller gulvet under soen
• Tilføre luft i søernes opholdszone

I Manual om farestaldsmanagement kan der læses mere om søernes og pattegrisenes nærmiljø og klimastyring.

I Håndbogsblad H3 og Håndbogsblad H13 findes der temperaturstrategier til staldrummet og pattegrisehulerne.

Gødningshåndtering

Hvis der er fugt eller gødningsrester på den faste del af gulvet, bør det fjernes mindst én gang om dagen, således at fugt og dårlig hygiejne modvirkes. En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne. Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm. Baglågen til stien kan alternativt sættes i position, så åbningen er blokeret indtil overstået faring.

Gødning og urin kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Rørudslusningsanlæggets dimensioner skal tilpasses, således at der ikke opstår problemer med tilstopning af anlægget ved brug af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale.

 

Drift

Hvis pattegrisene ikke vil ligge i pattegrisehulen, kan det skyldes, at overfladen enten har en for høj eller en for lav temperatur, ikke er udtørret eller der er træk. Pattegrisenes unormale adfærd kan ligeledes skyldes svineri/fugt på pladen eller konstant foderspild fra soens krybbe. Problemet kan afhjælpes ved at justere fremløbstemperaturen på varmepladen og optimere brug af varmelamper.
En klimaundersøgelse kan sandsynligvis klarlægge, om problemer med nærmiljøet skyldes misforhold relateret til dimensionering af varmeanlægget, forkert fremløbstemperatur, kuldebroer mod stivæg/krybbe, manglende udtørring mv.

• Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold (længere oppe på denne side)
  Læs om lovkrav omkring fravænningsalder, slibning af hjørnetænder, halekupering, kastration m.m.
• Manual om farestaldsmanagement
  Her findes der informationer om bl.a. klargøring af farestald og –stier, klimastyring, faringsforberedelse, fødselshjælp, kuldudjævning, tilsyn i farestalden og rutiner omkring jerntildeling, kastration, halekupering og tandslibning.
• Manual om Skuldersår
  Her findes der information om bl.a. forebyggelse af skuldersår samt behandling og håndtering af skuldersår.
• Faring og diegivning
  Her findes der informationer om bl.a. ammesøer, dødfødte grise, fødselsvægt, pattegrisedødelighed og råmælk.

Referencer

Kassestier med fuldspaltegulv er indrettet med spaltegulv i hele stien – bortset fra i pattegrisenes hvileområde, som skal være med fast gulv eller dækket af en gummimåtte el. lign., så alle grise kan hvile samtidigt på fast gulv indtil fravænning.

Det anbefales, at der etableres en overdækket pattegrisehule i kassestier med fuldspaltegulv.

Fareboksen begrænser soens bevægelse, så risikoen for, at den lægger sig på pattegrisene, minimeres. Men samtidig skal soen kunne lægge sig, hvile og rejse sig uden problemer under den præmis, at soen ikke kan vende sig.

Læs mere om anbefalede rutiner i farestalden i Manual om farestaldsmanagement.

For lovkrav i farestalden henvises til afsnittet "Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold" længere oppe på denne side.

Indretning

Kassestien med fuldspaltegulv er indrettet med en fareboks, en krybbe og et areal med fast gulv i pattegrisenes område - oftest i form af varmeplader eller gummimåtte.

Fareboksen bør være fri for rør hen over soen, idet disse gør en eventuel behandling af soen, samt tømning af krybbe vanskelig. Den ene af fareboksens sider bør kunne svinges ud til stiadskillelsen, så soen kan vende sig inde i stien i forbindelse med flytning.

Vipbare eller indadbøjede rør har til hensigt at støtte soen, når den lægger sig. Rørene skal hindre soen i at lægge sig på pattegrisene. Fareboksen kan være udført med enten forskudte rør eller med ”fingre”, der støtter soen, når den ligger op ad boksens side (se figur 3 og 4).

     

Det faste gulv til pattegrisene udgøres i praksis oftest af gulvplader med varme eller af gummimåtter. Det anbefales, at gummimåtter er konstrueret med størst mulig isoleringsgrad. Det faste gulv i pattegrisenes leje skal være stor nok til at rumme pattegrisene indtil fravænning (se afsnittet om dimensionering i det efterfølgende). Hvis grisenes ligger jævnt fordelt i hulen - uden at ligge oven på hinanden - så er det udtryk for godt nærmiljø i hulen og dermed et lille varmetab. For at opnå dette gode nærmiljø skal man have korrekt brug af varmekilder. Overfladetemperaturen skal være ca. 35 °C ved faring. I takt med, at grisene vokser reduceres varmetilførslen. Pattegrisene skal kunne ligge trækfrit, og det opvarmede område skal derfor være placeret op ad stivægge, som slutter tæt mod det faste gulv. Hvis der er sprækker mellem gummimåtten og vægge/mod krybbe, så opstår der træk. Det vil få grisene til at fravælge arealet og måske i stedet gøde der.

En overdækket pattegrisehule anbefales, da den forbedrer mulighederne for at kunne tilbyde alle pattegrise et nærmiljø, som tilgodeser deres behov – og samtidigt sikrer et lavt energiforbrug til opvarmning. Det anbefales, at hulen har et areal på 0,8 m² [2]. Højden bør være 50 cm, da der er krav om, at afstanden fra strålevarmere (varmelamper) til husdyr og brandbart materiale skal være mindst 50 cm – medmindre større afstand er angivet af apparatfabrikanten i brugsanvisningen [1]. Låget på pattegrisehulen skal have en nedadbukket forkant på ca. 10 cm for at holde på varmen. Udover denne nedadbukkede forkant, som er permanent, så kan åbningshøjden tilpasses grisenes størrelse. Alternativt til en regulerbar åbning, kan man bruge plastgardin eller andet. Et gennemsigtigt gardin vil lette tilsyn. Pattegrisehulen skal være afskærmet mod sokrybben. Tilsynet med pattegrisene bliver lettere, hvis flere hulers overdækning kan åbnes samtidigt. Hulerne bør dog kun åbnes i forbindelse med tilsyn og derefter straks lukkes.

I de første 3-5 dage efter faring bør det være muligt at bruge en varmelampe i stien. Varmelamper medvirker til at reducere pattegrisenes varmetab og deraf følgende afkøling. Derudover skal de medvirke til, at pattegrisene ikke hviler i soens område [3], [4]. Varmelampen bør placeres i låget af hulen, og låget skal være lukket. Skorstenseffekten undgås ved at tætne mellem lampe og hule. Når varmelampen fjernes, skal hullet i hulelåget kunne lukkes og være helt tætsluttende, da der ellers opstår træk i hulen. Varmelampen kan alternativt placeres ved hulens indgang, uden at hulens låg løftes. Hvis hulens låg står åben, opstår en skorstenseffekt, som medfører træk ved pattegrisene. Alternativt til varmelamper kan man bruge varmeelementer/-paneler.

Energiforbruget til en varmeplade uden overdækning er 2-3 gange større end forbruget hvis der er en pattegrisehule. Det er nødvendigt at have en regulering for hver række af stier. Læs om gulvvarme senere, i afsnittet om ventilation og temperaturstrategi.

I Manual om farestaldsmanagement kan der læses meget mere om bl.a. søernes nærmiljø, pattegrisenes nærmiljø og tilsyn i farestalden.

Dimensionering af stier

Dimensionerne og designet af fareboksen skal sikre, at soen kan rejse-/lægge sig, hvile uden besvær samt sikre at pattegrisene uhindret kan die. Dimensionerne på farestien skal sikre plads til pattegrisene, til diegivning, til boks + krybbe samt at der kan være passage for grisene bag boksen og mulighed for, at personalet kan yde fødselshjælp.

Søernes dimensioner har ændret sig over tid, hvilket er bekræftet af opmålinger af danske krydsningssøer foretaget i 2003 [7]. De i 2003 målte sodimensioner danner grundlag for anbefalinger mht. dimensionering af bl.a. farestier og –bokse [5]. I 2017 er der foretaget opmåling af 405 danske krydsningssøer fra 10 forskellige besætninger. Resultatet fra undersøgelsen viste, at søernes størrelse i dag er uændret sammenlignet med målinger af søernes dimensioner i 2003 (Moustsen et al., 2011; Moustsen et al., in prep). Det betyder, at hvis størrelsen på farebokse følger anbefalingerne fra 2003-2006 (Moustsen & Poulsen, 2004; Moustsen & Duus, 2006), vil der kun i meget få tilfælde være søer, som er for store til boksene. Der er en tendens til, at søerne passer flere grise og til en øget fravænningsalder (fra 4 uger til 5 uger). For at tilgodese både søers og pattegrises pladsbehov bør farestien og fareboksen som minimum følge anbefalingerne i tabel 1.

Tabel 1. Anbefalede dimensioner på kassestien (alle mål er indvendige mål).

Fareboksen skal være udformet, så soen ikke kan vende sig, og så soen hindres i at lægge sig på pattegrisene. Men samtidig skal soen uhindret kunne lægge sig, hvile og rejse sig.

Undersøgelser har vist, at en boksstørrelse på 210 cm i længden, 65 cm ved opstander og 90 cm ved baglåge er tilstrækkeligt til, at en so kan rejse og lægge sig uden besvær. Boksen skal derfor være mindst 65 cm bred indvendigt målt ved opstanderen, og boksens bredde skal kunne justeres i trin til 90 cm målt indvendigt ved baglågen [4] [6]. Disse anbefalinger til en traditionel boks og sikrer, at 95 % af søerne får dækket deres pladsbehov, se tabel 2. De sidste 5 % af søerne bør udsættes, opstaldes i løsdrift eller i stier med ekstra lange bokse, hvilket i eksisterende bokse kan opnås ved brug af ”boksforlænger”. Skitser af fareboksens og farestiens anbefalede mål kan ses i figur 5.

Både fareboksens og farestiens dimensioner vil dog afhænge af designet og de nævnte mål er baseret på en traditionel fareboks.

 Tabel 2. Dimensioner på 95 % af de danske krydsningssøer [7].

Da søernes pladsbehov er forskelligt til hhv. stående og liggende position, skal designet af fareboksen tage højde for de forskellige behov til både ”ståbredde” og ”liggebredde”. Liggebredden bør minimum være 95 cm . Udover, at soen skal kunne rejse og lægge sig uden besvær, må soen ikke kunne sidde i klemme under boksen, i mellem ”fingrene” eller andre steder. Til sidst skal der også tages højde for, at soen i sideleje er 47 cm ”høj” (= soens skulderbredde).

Alle pattegrisene skal kunne ligge i deres fulde længde mellem stisiden og soens yver under diegivningen på begge sider af soen for at opnå maksimal mælkeoptagelse. Dimensionerne af pattegrise er undersøgt, og 95 % af pattegrisene var 56 cm lange og 13 cm brede ved skulder i en alder på 4 uger [2]. Dette resulterer i, at der mindst bør være 127 cm i ”diebredde” fra bokskant til stiside, når grisene er fire uger gamle (dybde so + længde gris → 71 + 56 = 127 cm). Der skal også være plads til ca. 14 grise i ”dielængden”. Dvs. alle grisene skal kunne ligge mellem soens for- og bagben, og soen skal kunne ligge med strakte ben, som ikke generes af inventar.

Stilængden er, udover længden på boksen, også afhængig af, at der skal være plads bagved soen til fødselshjælp og passagemulighed for grisene. Stilængden skal udgøre mindst bokslængde, dvs. 210 cm + plads til at grise og driftsleder har passagemulighed/kan yde fødselshjælp + krybbe, som bør være 40 cm fra forkant til ædekant. Stibredden skal mindst udgøre ”diebredden” på 127 cm + plads til, at grise og driftsleder har passagemulighed imellem inventar og stivæg. Derfor anbefales det, at farestierne er minimum 270 cm lange og minimum 180 cm brede, forudsat at der er tale om en traditionel kassesti, som vist på f.eks. figur 2 og 3.

Stiadskillelser

Kassestiens sider skal være ca. 50 cm høje, når grisene fravænnes ved 4 uger. Ved en højere fravænningsalder kan der være behov for et højere inventar for at hindre pattegrisene i at hoppe ud af stien. Den lukkede del af inventaret bør imidlertid ikke overstige 50 cm, da luftskiftet vil blive lavt, og temperaturen dermed høj og luftkvaliteten for dårlig i soens opholdszone.

Stiadskillelsen skal være fremstillet af et materiale, der er smudsafvisende og let at rengøre. Hvor der er fast gulv (måtter/plader) eller som er tiltænkt liggeområde for pattegrisene, skal adskillelsen være tæt ved gulvet for at hindre træk. Lågen ind i stien bør kunne betjenes med én hånd.

Gulvudformning

Spaltegulvets udformning har betydning for hygiejnen i stien. Runde bjælker frarådes, fordi de giver en dårligere gødningsgennemgang end bjælker med en plan overflade og afrundede kanter. På runde bjælker sidder der ofte gødningsrester, idet dyrene ikke kan træde gødningen ned igennem spalteåbningerne [8].

Søer står generelt bedre på spaltegulve med en ru overflade end på gulve med en glat overflade. De fleste støbejernsriste har en ru overflade og en god skridsikkerhed, hvorimod plastspaltegulve har en mindre god skridsikkerhed [9]. Plast vurderes endvidere at yde et for varmt underlag for soen, og soen kan ødelægge plast. Derfor frarådes at bruge plastspaltegulv i soens område. Triangelriste er glatte og kan forårsage skader på dyrene [8]. Triangelriste i hele farestien frarådes.

Støbejernsriste med plan overflade og afrundede kanter er derfor de hyppigst anvendte i soens område, fordi de yder en god gødningsgennemgang samtidig med, at de er mere skridsikre end f.eks. plastgulve og billigere end f.eks. triangelriste.

En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti, gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne [10]. Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm [9]. For anbefalinger vedr. spaltegulvets dimensioner se tabel 3.

Tabel 3. Anbefalede dimensioner på forskellige spaltegulvstyper.

Selvom der vælges fuldspaltegulv, bør der være fast gulv under soen. Alternativt kan vælges et drænet beton- eller støbejernselement under soen, med få drænåbninger. Alle pattegrisene skal kunne ligge på fast gulv, samtidigt, indtil fravænning.

For at kombinere nogle spaltegulves gode gødningsgennemgang med andres gode skridsikkerhed bør farestien indrettes med et kombinationsspaltegulv. Dette gulv består oftest af et skridsikkert gulv – evt. helt uden åbninger - under soens forpart, f.eks. en betonrist eller gummi. En overflade af gummi vil dog have en relativt kort levetid, dvs. 1-2 år, hvorefter den skal udskiftes. I resten af området med fareboks er der et skridsikkert spaltegulv med en god gødningsgennemgang, f.eks. støbejernsrist. I den resterende del af stien, hvor kun pattegrisene opholder sig, kan der være f.eks. plast eller støbejern. Se eksempler på kombinationsspaltegulv i figur 6 og 7.

 

Hvis fuldspaltegulvet består af små elementer, f.eks. 40 x 40 cm eller 40 x 60 cm skal boksen gøres fast til understøtningen, ellers er der risiko for, at soen kan løfte spaltegulvselementerne op. Dette er ofte aktuelt, når der er tale om plastik-elementer.

Spaltegulvet skal kunne fastholde fareboksen.

Som nævnt i afsnittet "Indretning af stier", anbefales varme i gulvet i pattegriseområdet.

Tildeling af foder

Tildeling af foder til søerne bør ske i enkeltkrybbe, enten som tør- eller vådfoder. Krybben bør have spildkanter og høje endeplader, så soen ikke kan skubbe foderet ud af krybben, hvilket ellers kan medføre et stort foderspild og at pattegriseområdet bliver fugtigt.

Krybben bør være minimum 40 cm bred (fra side til side) og minimum 40 cm 'dyb' (fra front til bagbeklædning), bl.a. for at undgå, at soen har hovedet på skrå under fodring. Soens kæbe/hals skal undgå at røre ved krybbekanten under fodring. Desuden er det vigtigt, at soen kan stikke trynen helt ned i bunden af krybben, så der er begrænset risiko for kage-/brodannelse, og at soen ikke støder panden mod foderrør eller lignende. ´Det bør overvejes at placere krybben direkte på gulvet, så bunden af krybben dermed placeres i 'jordhøjde', som svarer til soens naturlige ædemønster.

Rumfanget skal være på minimum 10 liter ved tildeling af tørfoder og minimum 15 liter ved tildeling af vådfoder. Dog vil rumfanget være betinget af antallet af daglige fodringer.

Krybber eller skåle til pattegrisenes foder skal placeres i samme side som pattegrisehulen. Automater med stor volumen frarådes, da pattegrisene helst kun æder friskt, nytildelt foder. Fordi stien har fuldspaltegulv, er det ikke muligt at tildele foderet på gulvet.

Læs mere om fodring af søer og pattegrise i Manual om farestaldsmanagement.

Tildeling af vand

Soen skal konstant have adgang til vand, hvilket traditionelt tildeles i krybben, enten via en næseventil eller ved et konstant vandspejl opnået med en vakuumventil. Vakuumventiler er bedst egnet til stier med tørfoder. Vandventilens rørfang kan med fordel være integreret i krybben, så det er ”skjult”. Dette er for at gøre det lettere for soen at holde området rent, og for at mindske vasketiden.

Næseventilen bør placeres 7-10 cm over krybbebunden for at undgå vandspild. Derudover bør ventilen placeres 5-10 cm fra endepladen, idet soen så har lettere ved at holde rent rundt om ventilen, og ventilen bør placeres modsat foderrøret.

Ventilen skal yde mindst 4-5 liter vand pr. minut ved to atmosfæres tryk, når 20 procent af søerne drikker samtidigt. Ydelsen kan f.eks. checkes ved at holde en plasticpose under ventilen på et tidspunkt af dagen, hvor mange søer drikker samtidigt, og så måle ventilens ydelse i et minut. Afhængig af temperaturforhold drikker diegivende søer 25-35 liter pr. so pr. dag. Variationen er dog stor, og nogle søer drikker mere end 40 liter pr. dag. Føderøret til en vakuumventil placeres tilsvarende sted i krybben, fra 1 til maksimalt 3 cm over krybbebunden.

Hvad angår vandtildeling til pattegrisene, er bideventiler og ventiler med selvrensende drikkeplade velegnede. Ventilens ydelse må højest være 0,5 liter pr. minut ved 2,0-2,5 atm. En bideventil skal placeres ca. 10 cm over spaltegulvet i 90 graders vinkel og bør monteres i samme side som pattegrisehulen.

Fordi der er fuldspaltegulv er det muligt at placere en fælles vandforsyning til so og grise, i form af en åben drikkekop ved boksopstanderen i modsatte side af pattegriseområdet. Dette kan  dog skabe meget vandspild, og ses generelt ikke i danske besætninger.

Læs mere om tildeling af vand i afsnittet Vand og vandkvalitet og afsnittet om Vandtildeling. 

Tildeling af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale

Soen skal have redebygningsmateriale før faring. Både so og gruse skal have rode-/beskæftigelsesmateriale. I publikationen Nye elementer til kassestier [12] er vist eksempler på metoder til tildeling af dette. Fastholdelse af materialet kan være vanskeligt i stier med fulspaltegulv.

Ventilation og gødningshåndtering

Ventilation og temperaturstrategi

I afsnittet Staldklima kan der læses mere om bl.a. staldtemperaturer, fejlfinding i ventilationsanlæg og ventilationskapacitet. 

Ventilationsanlæggets ydelse i farestalden dimensioneres generelt efter 400 m3/h pr. so, en ydelse der sikre en acceptabel staldtemperatur og luftkvalitet i stalden. En ydelse på 400 m3/h pr. so sikrer eksempelvis, at staldtemperaturen maksimalt stiger 4 – 5° C over en udetemperatur på 20° C.

Farestalde er velegnet til undertryksventilation eksempelvis med diffust luftindtag via loftarealet eventuelt med supplerende luftindtag via loftventiler. Alternativt kan anvendes stråleventilation med luftindtag via væg- eller loftventiler. Afgørende for god staldventilation er dog, at der er harmoni i ventilationsanlægget, hvilket vil sige, at der skal være overensstemmelse med ventilationsbehov i staldafsnittet og ydelsen på såvel luftindtaget som afgangen. Anvendes der f.eks. væg- eller loftventiler skal der dimensioneres efter 1 cm2 luftindtag pr. m3 ydelse til maksimum ventilation.

Punkt- eller gulvudsugning, hvor 10 pct.af afgangsluften eller derover udsuges via gødningskummen er ligeledes et godt ventilationsprincip da det sikre optimal luftkvalitet i grisenes opholdszone. Den forbedrede ventilationseffektivitet i grisenes opholdszone betyder i mange tilfælde, at ønsket staldtemperatur (setpunkt på styringen) kan hæves, hvilket er energibesparende for ventilationsanlægget.

Det er ikke altafgørende, at der er gulvvarme i farestien, men etablering af gulvvarme sikrer muligheden for fuldstændig udtørring af gulvet før faring og at der - i kombination med en varmelampe/-element tilbydes grisene en ensartet varmefordeling med en overfladetemperatur på 34-35 grader ved faring. Derfor anbefales det kraftigt at etablere gulvvarme. I traditionelle kassestier med varmeplader dimensioneres der typisk med 70 – 90 W pr. pattegrishule. Det er vigtigt, at fyret er af en sådan størrelse, at ”samtidighedsværdien” sikres, dvs. der er tilstrækkelig varmeforsyning til alle aktive huler samt besætningens øvrige varmeforbrug. Varmeforsyningen skal dimensioneres så Delta T, dvs. forskellen mellem frem- og returløb ligger på 3 – 5° C. For at undgå for stort tryktab i varmekredsløbet, bør det enkelte varmekredsløb maksimalt være 120 – 130 m, ligesom anlægget skal være forsynet med det nødvendige antal fordelingsmanifoldere, så det enkelte kredsløb kan styres optimalt.

 

Soens optimale temperaturområde ligger mellem 16-18°C, med højeste temperatur lige omkring faring. På grund af de store forskelle i soens og pattegrisenes krav til temperaturen, anbefales en temperatur, der er højere. Endvidere er det nødvendigt at etablere et nærmiljø for pattegrise, f.eks. en pattegrisehule, hvor temperaturen er højere, og hvor der ikke er træk.

Rumtemperaturen bør falde i løbet af diegivningsperioden, hvor søernes varmeproduktion stiger på grund af den stigende omsætning (foderoptagelse) og den store mælkeproduktion.

Der er flere gode metoder til at nedsætte temperaturen i søernes opholdszone:

• Øge lufthastigheden i opholdszonen (uden, at det giver træk ved pattegrisene)
• Køle luften til stalden eller gulvet under soen
• Tilføre luft i søernes opholdszone

I Manual om farestaldsmanagement kan der læses mere om søernes og pattegrisenes nærmiljø og klimastyring.

I Håndbogsblad H3 og Håndbogsblad H13 findes der temperaturstrategier til staldrummet og pattegrisehulerne.

Gødningshåndtering

Hvis der er fugt eller gødningsrester på den faste del af gulvet, bør det fjernes mindst én gang om dagen, således at fugt og dårlig hygiejne modvirkes. En renseåbning placeret ved bagvæggen i hver sti gør det let at fjerne efterbyrden og lignende i tiden omkring faring og således opretholde en god hygiejne. Dog skal man være opmærksom på, at spaltegulvet bør afdækkes med en plade i forbindelse med faring, hvis spalteåbningen er bredere end 10 mm. Baglågen til stien kan alternativt sættes i position, så åbningen er blokeret indtil overstået faring.

Gødning og urin kan fjernes via et rørudslusningsanlæg, skrabeanlæg eller linespilsanlæg. Rørudslusningsanlæggets dimensioner skal tilpasses, således at der ikke opstår problemer med tilstopning af anlægget ved brug af redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale.

Drift og håndtering af problem

Hvis pattegrisene ikke vil ligge på varmepladen/gummimåtten, kan det skyldes, at pladen enten har en for høj eller en for lav temperatur, ikke er udtørret, eller der er træk på varmepladen. Pattegrisenes unormale adfærd kan ligeledes skyldes svineri/fugt på pladen eller konstant foderspild fra soens krybbe. Problemet kan afhjælpes ved at justere fremløbstemperaturen på varmepladen og optimere brug af varmelamper.

En klimaundersøgelse kan sandsynligvis klarlægge, om problemer med nærmiljøet skyldes misforhold relateret til dimensionering af varmeanlægget, forkert fremløbstemperatur, kuldebroer mod stivæg/krybbe, manglende udtørring mv.

• Boksopstaldning/kassesti: Generelle forhold (længere oppe på denne side)
  Læs om lovkrav omkring fravænningsalder, slibning af hjørnetænder, halekupering, kastration m.m.
• Manual om farestaldsmanagement
  Her findes der informationer om bl.a. klargøring af farestald og -stier, klimastyring, faringsforberedelse, fødselshjælp, kuldudjævning, tilsyn i farestalden og rutiner omkring jerntildeling, kastration, halekupering og tandslibning.
• Manual om skuldesår
  Her findes der information om bl.a. forebyggelse af skuldersår samt behandling og håndtering af skuldersår.
• Faring og diegivning
  Her findes der informationer om bl.a. ammesøer, dødfødte grise, fødselsvægt, pattegrisedødelighed og råmælk.

Referencer

Farestierne er enten kvadratiske eller rektangulære.

I rektangulære stier kan søerne i højere grad zone-opdele et gøde- og et hvileområde, og dermed kan rektangulære indrettes med delvist fast gulv. For at sikre, at det faste gulv kan fungere som soens leje med en god hygiejne, skal rektangulære stier være mindst 3 m på den lange led – men kan også være ’mindre’ – f.eks. 2,1 m på korte led. 

I farestier til løse søer kan soen være løs hele tiden – eller soen kan være løs mest muligt, hvor sidstnævnte er stier, hvor søerne kan begrænses af en ’fareboks’ i de første kritiske dage efter faring. Uanset om søerne er løse hele tiden – eller løse mest muligt, så er der en række delelementer såsom krybbe, liggevæg, pattegrisehule, halmhæk og eventuelt farebøjler. Alle delelementerne har indflydelse på både soen og grisene, og samspillet mellem disse delelementer skal derfor tænkes ind i indretningen.

Løsdriftsstien skal være dimensioneret således, at soen uhindret kan vende sig rundt og gulvprofilen skal dimensioneres efter, at der kan opretholdes en god hygiejne. Dimensionering af delelementer som liggevægge, pattegrisehule og eventuelle farebøjler skal tage hensyn til, at der skal være plads til pattegrisene, men at det ikke må være muligt for soen at sidde fast.

Pattegrisene skal tilbydes et godt nærmiljø i form af en pattegrisehule. Hulen skal være indrettet med fast gulv og gulvvarme samt en overdækning. Det anbefales at placere hulen mod gangen, da det letter tilsyn og håndtering af pattegrisene.

Se og hør, hvordan det er at arbejde med løse søer i farestalden.

Kombistien giver mulighed for opstaldning af løse søer i farestalden, hvor soens bevægelse kan begrænses i få dage med henblik på at øge pattegriseoverlevelsen.

SWAP - Sow Welfare And Piglet Protection

SWAP er et princip for opstaldning af løse søer i farestalden, hvor soens bevægelse kan begrænses i få dage med henblik på at øge pattegriseoverlevelsen.

SWAP står for Sow Welfare And Piglet protection. Princippet er udviklet i samarbejde mellem Københavns Universitet og Videncenter for Svineproduktion.

Udgangspunktet for SWAP-stien er en sti til løse farende søer, kaldet FF-stien, hvor FF står for ’Fri Faring’. FF-stien er udviklet i samarbejde med Aarhus Universitet, Dyrenes Beskyttelse, en række firmaer og VSP.

     

Tilpasningen ved SWAP-stierne skal sikre, at stien fungerer i tre ’perioder’ – hvor funktionen er forskellig perioderne imellem.

Første periode
Første periode er fra indsættelse og frem til kort før faring/lige efter faring, hvor soen er løs. Særligt i forbindelse med redebygning i de sidste 12 til seks timer før faring, er soen meget aktiv. Et fast gulv i rede-/hvileområdet giver gode muligheder for at tildele og fastholde redebygningmateriale, Der må ikke være fx ledninger eller vandslanger, som søerne kan nå i denne periode.

Anden periode
Anden periode er, når pattegrisene er nyfødte, og ’boksen’ er blevet lukket omkring soen. Her er det meget vigtigt, at der er nem adgang til patterne. Dvs. ikke for meget inventar tæt på yveret/patterne.

En so måler ca. 70 cm fra rygrad til under yver – så når den ligger med ryggen mod det ene stykke inventar (skrå liggevæg eller boks-side), så skal der være 70 cm og plads til pattegrise.

Stierne skal muliggøre, at søerne kan tildeles foder – samt have fri adgang til vand, når de er i boks. Foder- og vandforsyning for ’boksperioden’ kan fx monteres på/ved indgangslåge til stien (se figur 3).

Tredje periode
Tredje periode er, når soen er løs igen ca. fire dage efter faring og frem til fravænning. Her er det vigtigt, at adgangen til hulen er nem for pattegrisene. Her er dimensionerne pattegrisenes skulderbredde – dvs. selv en fire uger gammel gris skal nemt kunne komme imellem to ’fingre’ således, at pattegrisene har fri adgang til hule. Samtidig må der så ikke være så meget afstand, at soen kan få hovedet ind i hulen.

Yderligere krav

• Pattegrisene skal kunne holdes inde i pattegrisehulerne med fx spærreplade – men der skal samtidig være et tilstrækkeligt luftskifte i hulen
• Når soen er løs, skal baglågen til boksen kunne opbevares i stien (eller i sektionen)
• Når soen er løs, skal vandforsyningen, (hvis den fx er ved boksens indgangslåge), kunne lukkes
• Det skal være nemt for personalet at komme ind i stierne, og lukke boksen om soen
• Boksen skal svare til ’so-dimensioner’ (min. samme ’krav, som der er til en fareboks)
  • So-længde, –bredde og –dybde (rygrad til under yver)
  • Yderligere til bevægelse (40-50 cm udover soens egen længde, (det kan være plads over krybben)
• Stien skal svare til forventet kuldstørrelse – også om 15-20 år
  • Adgang til yver (min. som krav til kassesti)
  • Fast gulv til at alle pattegrise kan hvile samtidigt
  • Nem adgang til hule for pattegrise
• Der skal være gode forhold for personalet – det skal være nemt at
  • Yde faringshjælp
  • Håndtere pattegrise
  • Tømme krybber
  • Holde opsyn med so og pattegrise
• Hvis der er fast gulv, skal dette holdes tørt og rent af hensyn til arbejdstid og lav smitterisiko for pattegrise.
• Der skal kunne tildeles redebygningsmateriale og rode-/beskæftigelsesmateriale

Indretning af faresti med SWAP2.

Med SWAP2 er det muligt at have løse søer hele tiden eller i tiden efter de første kritiske dage efter faring.

Sow Welfare And Piglet protection 2 (SWAP2) er en faresti til løse søer, hvor pattegrisene kan være beskyttet fra soen de første kritiske dage efter faring. Der tages samtidigt hensyn til soens, pattegrisenes og personalets behov:

• Skrå liggevæg, som støtter soen i dens lægge-sig bevægelse.
• Brede baglåger, som sikrer plads til soen uhindret kan rejse og lægge sig, når den begrænset med beskyttelsesbøjlerne.

• Soens bevægelse kan begrænses i de første dage, så risikoen for, at pattegrisene ihjellægges, bliver reduceret.
• ’Fingre’ nederst på den skrå liggevæg, som sikrer god adgang til yver, uanset om soen ligger på den ene eller anden side, mens soen er begrænset af beskyttelsesbøjlerne.
• Pattegrisehule med klima, som tilgodeser, at pattegrisene har højere temperaturbehov end soen.

• Det er vigtigt, at personalet sikkert, hurtigt og nemt kan passe pattegrisene i de første kritiske dage. Derfor er det vigtigt, at soen kan begrænses af beskyttelsesbøjlerne.
• Gulvprofilen er en kombination af fast gulv, drænet gulv og spaltegulv, som samtidig sikrer god hygiejne og mulighed for tildeling af materialer.

• For at sikre lav miljøpåvirkning uden investeringstunge miljøtiltag er stierne indrettet med delvist fast gulv, hvorved gylleoverfladen reduceres.
• Alle dimensioner og afstande er baseret på opmåling af danske krydsningssøer og deres pattegrise med henblik på at sikre bedst mulig funktion og høj produktivitet i stierne.
• Det er dokumenteret, at søernes faringsforløb og stressniveau (udtrykt ved indhold af cortisol i spyt) ikke påvirkes af, at søernes bevægelse begrænses fra dag 114 i drægtighed og indtil dag 4 efter faring.
• Inventar udfylder flere funktioner, f.eks. er
  • den skrå liggevæg en støtte til soen i lægge-sig bevægelser og en beskyttelse for pattegrisene
  • afskærmningen mod pattegrisehulen en specialformet farevinge, så den sammen med den skrå liggevæg gør det muligt at begrænse soens råderum i de første kritiske dage efter faring, hvor risikoen for ihjellægning af pattegrisene er størst.

LÆS: SWAP 2 - Sow Welfare And Piglet Protection 2 (in English)

• Københavns Universitet (Loose housing or temporary confinement of sows in designed farrowing pens)
• Artikler i:
  • Journal of Animal Science (Temporary confinement of loose-housed hyperprolific sows reduces piglet mortality)
  • Applied Animal Behaviour Science (The effect of temporary confinement of hyperprolific sows in Sow Welfare and Piglet protection pens on sow behaviour and salivary cortisol concentrations)
  • Animal (Higher preweaning mortality in free farrowing pens compared with farrowing crates in three commercial pig farms)